« Tilbage til søgeresultaterne
„Snebolde”
Enhver ny bevægelse har for saa vidt Lighed med en Snebold som den ruller og bliver større og større i Forhold til det Materiale, den finder paa sin Vej, d. v. s. de Betingelser, der er til Stede for at Bevægelsen kan vokse og tiltage i Omfang og Styrke. Det er en bekendt Sag, at energiske Folk mangen Gang sætter en „Snebold” i Gang for et eller andet Foretagende, der ligger dem paa Hjerte, og som de derfor ønsker fremmet.
Til Ekspl. har „Kristelig Forening for unge Mænd” vistnok gennem en saadan „Snebold” rejst en Byggesum paa mange tusind Kr. til deres ny Bygning i København.
Fremgangsmaaden er saa lige ud ad Landevejen, at den blot behøver at antydes:
fra „Hovedkontoret” udsendes et Brev med skriftlig Anmodning til to andre om hver for sig at tage en Afskrift og sende disse videre til to ny og bede disse fortsætte paa samme Maade; samtidig indsender hver en 10 Øre til Hovedkontoret. „Snebolden” vokser da med imponerende Styrke: 2 bliver til 4 - 4 til 8-16-32-64-128 o. s. v.
Naturligvis vil en saadan „Snebold” ligesom alle andre - træffe et eller andet Stivsind paa sin Vej, der ikke vil med - men derfor staar der ogsaa i Opfordringen en lille elskværdig Anmodning til en, saadan om i dette Tilfælde at sende Brevet tilbage til Hovedkontoret - hvad jo dog det mest uhøflige Menneske paa Jorden ikke vil undslaa sig for; her ved man da, hvor Kæden er brudt og kan søge den knyttet paany.
Nu kan vi have Lyst til at spørge vore Venner i al Fortrolighed: hvad mener I om Snebolde?
Det være langt fra os at appellere til „Tiørerne”. Vi har større Ting for end som saa. Men hvad mener man om Betimeligheden af „Snebolde”,
- ikke en enkelt fra „Hovedkontoret”,
- men i Hundredvis udsendt fra alle vore Kredse og fra hver enkelt udenfor disse, som har aabent Øje og Øre for Kvindernes Sag - taget i sin videste Betydning.
Nu har „Kvinden og Samfundet” som Maanedsblad i 15 Aar talt Kvindernes Sag - har mødt Modstand, er bleven haanet og spottet for sine Retfærdighedskrav, for sine Fordringer om Lighed for Loven, for sin Hævdelse af Kvindens Medbestemmelsesret over sine egne Anliggender - men Kvinderne, den store Part af Kvinderne, har staaet uden Forstaaelse, uden Deltagelse for den Kamp, der er ført.
Dette maa blive anderledes.
Kampen er ikke afsluttet - tvertimod, der er Tegn, der tyder paa, at den ikke i Fremtiden skal blive mindre alvorlig end den hidtil har været.
Hvorledes staar da Kvinderne rustet? Staar vi sammen i Forstaaelse, i Arbejde for at gøre vore Krav gældende, i en eneste stor Organisation omfattende hele Landet - beredt til at optræde i Fællesskab for at blive hørt?
Nej vi gør desværre ikke.
Men vi maa komme til det - om Kvinderne nogen Sinde skal kunne føre deres Sag til Sejr. „Snebolden” maa rulle. Vi maa videre ud. Og først og fremmest maa vi have hinanden i Tale: forstaa hinanden.
Her ligger i første Række Opgaven for „Kvinden og Samfundet” og for alle Bladets Venner.
Vi skal ind i hvert eneste Hjem, hvor der lever en Kvinde, som har Hjerte og Medfølelse for sine Medsøstre - og ind i hvert eneste Hjem, hvor den kvindelige Ungdoms Fremtid ligger Forældrene paa Sinde.
Det er Kvindernes Sag - den store altomfattende Kvindesag, der nu maa samle os til et virksomt Samarbejde for en bedre, en lysere Fremtid for de unge, der nu vokser op.
Og det skulde vi ikke kunne blive enige om?
Den Tid er jo forbi, da Enkeltmand eller Kvinde var i Stand til at opføre Underværker. Nu er det Arbejdernes Tid, d. v. s. de manges sammenlagte Kræfter, der frembringer Resultatet.
Den General, der ikke har Tropper, han kan stole paa, er vel den ynkværdigste Skabning af alle.
Forstaa da vel, at skal Gerningen lykkes, skal „Kvinden og Samfundet” vinde Forstaaelse og vække Forstaaelse for den Tids Alvor og Opgaver vi nu har for os - at kunne gaa frem til bedre og bedre at fylde sin Plads, da maa vi blive mange om Arbejdet. „Snebolden” maa rulle og blive ved at rulle indtil den Dag, da Landets Kvinder er enige om, at ville bære deres eget Dagblad.
Vi kan have forskellige Meninger om mangt og meget, vi kan have forskellige Interesser, som endog kan staa skarpt mod hinanden, vi maa alligevel kunne mødes og sige hinanden, hvad vi mener er sandt og ret.
Maatte vi da blive saa rummelige, saa forstaaende for hinandens Forhold og Krav, at dette Forsøg paa Samarbejde kan føres sejrrigt over alle Skær.
Lad da „Snebolden” rulle.
Skulde nogen ønske nærmere Underretning om, hvorledes en saadan mest praktisk lader sig sætte i Gang skal vi gerne være til Tjeneste.
