« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindeligt Fabrikstilsyn i Udlandet
Spørgsmaalet om kvindeligt Fabrikstilsyn synes overalt i de store Industrilande at ligge i Luften. Overfor dets uomtvistelige Krav fældes Modstanden til Jorden i den ene Stat efter den anden.
Sidste Sommer fik Holland sin første kvindelige Assistent, og der er allerede bevilget Midler til Ansættelse af 2 til. Endog Preussen, der indtil Dato har udmærket sig lige saa meget ved sine vidtgaaende Beskyttelseslove overfor Kvinden, som for sin haardnakkede Modstand imod kvindelig Kontrol, begynder at fire. Der skal nu til en Begyndelse ansættes to kvindelige Tilsynsmænd for Fabrikkerne. Kommunalraadet i Zurich har for nylig bevilget Midler til en lignende Post, og endog i det halvt barbariske Rusland er Myndighederne begyndt at forberede Sagen.
Hvornaar mon vi kommer med?