« Tilbage til søgeresultaterne
Sct Josephs Hospital i Griffenfeldtsgade
For en 6-7 Aar tilbage i Tiden var jeg meget ulykkelig. Jeg troede, Livets Lykke for bestandig var veget fra mig. Thi jeg var syg af en Underlivslidelse, og mine Nerver var mere end derangerede. Saa gik jeg til en af Byens første Professorer og Specialister for at blive helbredet og opereret. „Men De maa lægge Dem ud hos Nonnerne, lille Frue,” sagde han, „thi der vil De finde Hvile og Helbredelse.” Og Gud ske lov, at han fik raade der, thi jeg fandt baade Hvile og Helbredelse hos disse Nonner. – Fra den Tid har jeg Nonnerne, og især „Søster Eugenie”, fra Sct. Josephs Hospital kær; thi hun og de andre passede mig samvittighedsfuld! og min Antipati for Katolikerne var
som blæst væk. Jeg sang og spillede paa Orgel for dem i deres lille, hyggelige Kirke, da jeg blev rask, og flere Gange siden har jeg været derude i Besøg, ligesom jeg stadig anbefaler Slægt og Venner at lægge sig derud, naar deres Tilstand fordrer alvorlig, uegennyttig Pleje.- -
Det er derfor med stor Glæde, at jeg efterkommer en Opfordring til i „Kvinden og Samfundet” at anbefale al mulig Støtte og Interesse i Anledning af Klostrets storslaaede Plan om Ombyggelse. Der laves jo mange fortræffelige Forbedringer; men Nonnerne klager stadig over Mangel paa Penge og haaber nu paa, at den i Aviserne anmeldte Basar vil bringe et klækkeligt Overskud, ligesom de jo med inderlig Taknemlighed modtager Gaver og anden Støtte.
Hvis disse Linjer blot kunde bidrage noget dertil, er Hensigten med dem opnaaet.
