Kvindelige læseforeninger.

Ved at læse Fru A. Jensens Skil­dring af den aarhusianske Læsefor­enings beskedne og ihærdige Kamp for Tilværelsen kom jeg til levende at mindes de Dage, da den nu saa blomstrende københavnske arbejdede under lignende Kaar. Da var det en Begivenhed, naar en Velynderinde skænkede Bogsamlingen en halv Snes Bind; det var til væsentlig Støtte, naar Dansk Kvindesamfund besluttede sig til at betale Kontingent for to Medlemmer; og det stod for Bestyrelsen som Højdepunktet af verdslig Glans og Rigdom, om man kunde naa op til et Medlems­tal af 500.

Den materielle Støtte, som Dansk Kvindesamfund her ydede Foreningen, indskrænkede sig ganske vist til nævnte Bidrag; men de to Foreninger havde dog ogsaa den Gang mange personlige Interesser tilfælles. Saaledes havde de et Sammenknytningspunkt i Fru Marie Krarups varme og gavmilde In­teresse for al kvindelig Fremskridt og Udvikling. Og skønt Læseforeningen blev stiftet som en ganske selvstændig Institution, var Ideen til den dog først fremsat i Dansk Kvindesamfund af Fredrik Bajer, og blandt dens Stiftere var ikke faa af de samme Kræfter, som bar Kvindesamfundet i dettes før­ste Periode.

At jeg nævner alt dette, er kun for at fremhæve den Solidaritet, der uopløseligt knytter kvindelige Interes­ser sammen. Kun ved at gaa frem i sluttet Række naas Maalet. Derfor undrer det mig, at der - at dømme efter nævnte Artikel - ikke er nogen Forbindelse mellem Læseforeningen i Aarhus og de tre andre, vi har her i Landet. Saa vidt jeg ved, har dog den københavnske støttet i det mind­ste en af sine yngre og svagere Sø­stre ved at give den af sine Dubletter. Men man skulde synes, at en regelmæssig Forbindelse maatte være af In­teresse for alle Parter.

Navnlig vil jeg gøre Provinsforeningerne opmærksomme paa en Livs­betingelse, som de vel - især ved en fælles Optræden - maatte kunne skaffe sig i Lighed med den køben­havnske Forening. Denne fik nyt Blod den Dag, da Kultusminister Fischer skaffede den et aarligt Statstilskud af 1000 Kr.