« Tilbage til søgeresultaterne
Et Hæderssmykke
Et Hæderssmykke
for Kvinder af Landbostanden.
En Arkivstudie.
(Ved L. Nørreslet, Løve Skole.)
II.
Antallet af de præmieværdige maa dog have forekommet Kancelliherrerne for stort, og det blev Amtmanden paalagt ved Herredsfogden at underkaste deres Berettigelse til at komme i fortrinlig Betragtning en nærmere Undersøgelse. Resultatet blev, at tre af Kvinderne blev indstillede til Belønning.
Men denne og lignende Hændelser gav Anledning til Udstedelse af Kancelliskrivelse af 26. Maj 1809, hvori det paalagdes de Øvrighedspersoner, i hvis Lod det faldt at udkaste eller paategne Ansøgningerne, at erindre Nødvendigheden af, at Kancelliet faar nøjagtig Oplysning om
a. Gaardens Hartkorn.
b. Gaardens eller Husets Jordtilliggende.
c. Hvor meget vedkommende Fruentimmer har pløjet, harvet og besaat, hvor meget hun har mejet, opbundet og hjemkørt; om tærsket, da hvor meget. Om hun har skaaret Hakkelse, Tørv og skovet Brænde og hvilke andre Mandfolk-Arbejder.
d. Hvor vidt hun har haft Hjælp af Husbonde, Karle eller Drenge, og endeligen
e. hvor vidt hun tillige har forrettet de kvindelige Sysler, der ellers laa for hende.
Imedens Kvinderne arbejdede efter Evne, Vane eller Tilbøjelighed, nogle for at gøre sig fortjente til kongelig Naade, men de fleste visselig uden Bagtanke om Belønning, var man heller ikke ledig i Regeringskredse. Et ved Sagens Akter *) beroende Udkast til en Indberetning fra Kancelliet til Kongen bærer Vidne derom og lyder saaledes:
„Kancelliet har indhentet samtlige sjællandske Amtmænds Betænkning om, hvad Sølvarbejde der passeligst kunde være at uddele til saadanne Fruentimmere, der i Henhold til allerhøjeste Reskr. af 15. Aug. 1808 have gjort Karlearbejde under Mændenes Fraværelse i Krigstjeneste.
*) I Rigsarkivets II. Afdeling.
I Overensstemmelse hermed har man modtaget Indberetning fra
Nr. 1. Amtmanden over Københavns Amt (Hauch) foreslaar en Sølvmedaille med den i kgl. Resolution nævnte Indskrift (For Landbrugs Fliid),
Nr. 2. Amtmanden over Frederiksborg Amt (Arctander) formener, at da Bondefruentimmerne pleje at snøre deres Trøje med en Sølvlænke, saa kunde man mest passende meddele en Sølvplade, 3½ Tomme bred, med Indskriften, og ved hver Ende en Kæde med Dubber og et Dusin Maller, hvilket kunde regnes til Værdi 10 Rdlr.,
Nr. 3. Amtmanden over Sorø Amt (Stemann) ytrer, at da Fruentimmerne her i Landet bruge Sølvkæder til at snøre Trøjerne med, og paa disse Indskriften ikke godt kunde sættes, med mindre man kunde anbringe en Laas ved Kæden, saa mener han, der mest passende kunde gives en Medaille til at bære i Lænken.
Nr. 4. Amtmanden over Holbæk Amt (Lerche) udkaster en lignende Plan til bedste Præmie, og til de ringere en Laas, som kunde trækkes paa de sorte Fløjls Livbaand,
Nr. 5. Amtmanden over Præstø Amt (Daneschiold) holder for, at Indskriften ikke vel kan anbringes paa de brugelige Smykker, og indstiller derfor, at der maa forundes enten Sølvspiseskeer, Teskeer, Hovedvandsæg eller et Bæger, hvorpaa Indskriften kunde sættes. Det blev nærmest Amtmand
Arctanders Idé, der blev den sejrende, rimeligvis fordi han havde set saadanne Smykker i Brug og hos en bestemt Guldsmed forhørt sig om Prisen. Guldsmed A, Holm, boende paa Hjørnet af Kirkestræde og Hvælvingen i København, indsendte et Prøvekort over forskellige
Forklæde - Smykker, til hvilke der stadig hentydes i Kgl. Resolution af 27. Apr. 1809. *)
*) Ved kgl. Resolution af 11. Febr. 1809 bestemtes det
a. At Kvinderne skulde inddeles i 8 Klasser efter Beskaffenheden af det af dem udførte Arbejde og deres ulige Grad af Flid og Dygtighed.
b. at deres Navne skulde offentliggøres, efterhaanden som de bleve belønnede,
c. at Smykkerne skulde bestaa af saadant Sølvarbejde, som Bondefruentimmerne sædvanlig pleje at bære paa deres Klædedragt, og endelig
d. at Smykkerne skulde overrækkes Vedkommende enten i Kirke, paa Tinge eller i anden hæderlig Forsamling.
I øvrigt skulde det være Kancelliet overladt at træffe videre Foranstaltninger om Enkeltheder.
I Følge denne skulde nemlig Kvinderne af 1ste Klasse have et Bryst-Snøresmykke med Ringe. Kæde og Plade med Indskrift „For Landbrugs Flid”, de af 2den Klasse et Brystsmykke med to Plader, af hvilke den øverste var bestemt for Indskriften; desuden skulde de have et Par Forklædespænder uden Indskrift. De i 3dje Klasse nævnte skulde nøjes med sidstnævnte Brystsmykke alene, Værdierne for de tre Slags Smykker var henholdsvis 13, 8 og 3 Rdlr. Kong Frederik interesserede sig personlig stærkt og vedblivende for Sagen, og da det trak ud, inden Kancelliet forelagde ham nogle Udnævnelser, lader han en Gang i Løbet af Vinteren 1808-9 forespørge, om der endnu ingen Ansøgninger var indkomne. Han vidste ikke, at de først indsendte var lagte til Side eller tilbagesendte for at blive bedre belagte med Grunde og Bevisligheder. I Løbet af Sommeren kom de og andre ind, og hver Gang nogle Kvinder udnævnes, bliver deres Navne offentliggjorte i Kollegialtidende. Jeg har fundet Navnene paa hen mod 100 belønnede Kvinder og har læst de fleste Ansøgninger og Anbefalinger, hvilket ganske vist var noget trættende paa Grund af idelig forekommende Lighedspunkter og Gentagelser, men som paa den anden Side virker opløftende ved de stadig gentagne og højst troværdige Skildringer af modigt Arbejde, from Selvopofrelse og kvindelig Beskedenhed.
