« Tilbage til søgeresultaterne
Et Hæderssmykke for Kvinder af Landbostanden
En Arkivstudie.
(Ved L. Nørreslet, Løve Skole.)
III
Jeg skal ikke trætte mine Læsere med Fremlæggelse af alle de smukke Ansøgninger; et lille Udvalg vil desuden indeholde tilstrækkelige Momenter til, at enhver med en lille Smule Indbildningskraft let kan danne sig et Billede af Forholdene i det hele. Endnu skal jeg kun bemærke, at Udnævnelser foregik til ind i Aaret 1815, at de faldt nogenlunde ligelig inden for de forskellige Landsdele, men at intet som helst tyder paa, at de er gaaede ud over Kongerigets Grænser - end ikke til Sønderjylland. Statsbankerotten med dens Overgang i Pengenes Beregning fra Sølvværdi til Navneværdi, der bragte Guldsmedens Regninger op til en tidligere uanet Højde, fik dog ikke Kong Frederik til at bryde sit Løfte til de brave Kvinder, men meget mere skilte han sig ved sit Guld-Teservice for at skaffe Penge. I det hele ses det af Guldsmed Holms Regninger, at han af Rentekammeret er anvist til Udbetaling for Hæderssmykker over 1000 Rdlr. D. Courant, en i Henseende til den almindelige Pengenød ikke helt ringe Sum.
Det saa i lang Tid ud til, at ingen af de gamle Hæderstegn længere var at opdrive eller paavise; man frygtede for, at de var vandrede til Guldsmedene og erstattede med nyere Smykker. Det er dog nu bleven oplyst, at der findes et 1ste Klasses Smykke i Vendsyssels historiske Museum i Hjørring, af hvilket en Afbildning ledsager min Afhandling om dette Emne i Augustheftet af „Tidsskrift for Landøkonomi for 1899”.
Ved det Røre, der er fremkommen ved Sagens Omtale i Dagspressen, er det ogsaa oplyst, at nogle Hæderssmykker i de seneste Aar endnu er sete paa Fyn. Forhaabentlig vil de snart være at finde i „Dansk Folkemuseum” og lignende offentlige Samlinger, hvor de nu maa siges at have deres rette Plads til Admindelse for Almenheden.
Uddrag.
5’ Dep. l’ K. Nr. 1850.
I Anledning af, at Pastor Knap kun havde troet at kunne anbefale Cathrine Marie Larsdatter,
der 17 Aar gl. i to à tre Aar havde ledet Avlingen paa sin Faders og en Afbyggers Ejendomme, lader Øvrigheden efter Kancelliets Ordre afholde Forhør i Sagen ved Brahetrolleborg Birk og blev det da bevidnet, 1) at hun foruden Markarbejde har hugget Skov, grøftet og gærdet, 2) at hun sammen med en 19aarig Broder var seet at høste og slaa fra Morgen til Aften, 3) og at hun har kunnet læmpe Ploven saaledes, at hun har kunnet pløje daglig uden Mandfolks Hjælp. Der blev tilstaaet hende et 2den Klasses Smykke.
Else Marie Fussing var gift med Kristen Kristensen af Tybjerglille, indkaldt til de annekterede Batailloner.
„Denne Kone, der ellers er Jordemoder og 53 Aar gl., samt ej en Gang opdraget i Bondestanden, har selv tærsket 11 Tdr. Sæd og gjort Langhalm . . . Da Manden rejste, stod Huset under Bygning, og indsatte hun Løsholter og Døre, murede selv Bagerovnen, støjlede og klinede alt selv.
Da det især er sjældent, at Fruentimmer bruge Tømmerøksen eller forrette Murerarbejde, har Amtmanden indstillet hende til Belønning . . . saa meget mere, som hun har været Jordemoder til almindelig Tilfredshed.
(Kancelliets allerunderd. Forestilling til Kongen.)
„Birgitte Nielsdatter af Oplev Tved, eneste Datter af Niels Bødker, der havde i Fæste et umatrikuleret Bolsted af 14-15 Tdr. Lands Størrelse, har, da Brødrene ere fraværende i Kongens Tjeneste, i tre Aar tilskyndet sig selv til at besørge deres lille Avls Drift, Familiens saa godt som eneste Næringskilde.”
„Omforklarede Pige anbefaler sig desuden ved en god i Religionens Sandheder og Pligtlære vel oplyst Forstand og et anstændigt Levned.”
F. Schiønning, Sognepræst.
2’ Depm. 4-188, 2508
Husmand af Karlebo Overdrev Anders Albertsens Kvinde Anne Margrethe, 50 Aar gl., har i de tre Aar, hun nu har hensiddet som Enke, dyrket ikke alene sin egen Jordlod, men ogsaa sin ældste Søns, der i samme Tid har gjort Tjeneste ved Kongens Regiment. Hver Lod er paa 4 Tdr. Land, og dette har hun selv pløjet, saaet og høstet uden anden Hjælp end sine tre yngste Børn i Aldre fra 6 til 12 Aar. Denne stræbsomme og snilde Kone har desuden skaaret Tørv, sviet Kul, aget hjem og kørt til København ....
Huset har hun ligeledes holdt i god Stand med Klining og Spækning . . . . uden at Husarbejdet er blevet forsømt.
Ved Uld- og Linnedspinding har hun klædt baade sig selv og sine Børn og ved med egen Haand at skære Hakkelse og tærske Sæden som den omhyggeligste Husmoder sørget for sig, sit Hus og sine Kreaturer.
C. Weiver, Sognepræst.
Hans Nielsen, Sognefoged.
3l-aarig Gaardmandsdatter Ane Nielsen af Vejringe, Aastrup Sogn.
Hendes Moder 50 Aar og Bedstemoder 75 levede svagelige og forarmede paa en Bondegaard. En 28-aarig Søn havde i Aarrækker været dem berøvet af Militær- og Krigsindkaldelser.
Karle kunne kun vanskelig faas; Ane laver da sin Le istand og giver sig til at slaa Græs i Engene
o. s. fr
„Hun har kørt Kongerejser, forhandlet Korn og besørget det for Gaardens Drift nødvendige Indkøb. Hun har gjort Rejser til København for med større Fordel at udsælge Tørv og andre Gaardens Produkter og indkøbe, dels hvad der ikke var at faa nærmere, dels kun var at erholde til overdrevne Priser. Kort hun har ikke sparet sin Flid og sine Kræfter i noget Tilfælde, hvor det gjaldt om at være til Trøst og Bistand for sin Moder og sin gamle Mormoder.”
„Hvad der endnu forhøjer Værdien af hendes Handlemaade,” skriver Pastor Smidth, „er, at hun, uagtet min gentagne Opfordring derom i Kirken efter Hs. Majestæts allernaadigste Resolution af kvindelig Undseelse og Beskedenhed, ikke har villet melde siq, men har udtrykkelig frabedt sig at omtales eller paa nogen Maade belønnes for en Opførsel, hun ganske anser for sin Pligt.”
Amtmand Morgenstjerne anbefaler hende til om muligt at erholde den Belønning, hun alene attraar: at hendes Broder for videre Krigstjeneste maatte vorde befriet for efter tidligere Bestemmelser at overtage Gaarden.
