« Tilbage til søgeresultaterne
Om Kvinders Løn
Uddrag af Beretning fra Sædeligheds kongressen i Genf. September f. A.
III.
Oplysningerne angaaende de arbejdende Kvinders Lønforhold i de forenede Stater og England, i Østrig og Italien samt i Tyskland lyste desværre ikke op i det mørke Billede.
I Nordamerika fortjener Kvinden Halvdelen eller de to Tredjedele af en Mands Løn, i de andre Lande Halvdelen eller en Tredjedel. Flertallet af de nordamerikanske Arbejdersker kan kun med Nød og næppe leve udelukkende af deres Arbejdsfortjeneste. Den ugentlige Gennemsnitsfortjeneste er 4 Dollars (ca. 15 Kr.). Der findes kun faa Fagforeninger.
Den engelske Arbejderskes Gennemsnitsfortjeneste skal kun beløbe sig til 6 à 7 sh. ugentlig (l sh. = ca. 90 Øre). „Deres Liv,” siger Sekretæren ved Kvindernes Fagforeninger, „er en Række af ubeskrivelige Savn. De kan ikke lægge noget til Side; i Sygdomstilfælde, under Arbejdsløshed eller i deres Alderdom staar de hjælpeløse.” Heller ikke i England har Sammenslutningstanken vundet tilstræklig Tilslutning.
I Østrig er Gennemsnitslønnen 3 à 4 fl. ugentlig (l fl. ca. 2 Kr.). Det er umuligt at spare Penge sammen med en saadan Løn, og den døde Aarstid driver Kvinderne ind i Prostitutionen. - Værst er det i Italien. l fr. 50 cent. (l fr. = ca. 72 Øre) regnes for en god Dagløn; ofte synker den til 80 cent. (58 Øre). Man har endog budt Straahattefletterskerne 20, 10 centimer daglig for 10 Timers Arbejde! Fagforeninger findes næsten slet ikke. Socialdemokraterne, som beskæftiger sig med Mændenes Organisation, har hidtil forsømt Kvinderne, som jo ikke har Valgret. -
I de tyske Storstæder fortjener en Konfektionsarbejderske, naar hun er øvet 9 à 12 Mk. ugentlig; andre naar kun 6 Mk. Men de bruger mindst 7,50 Mk. til Livets Ophold; hvorfra tager de det manglende ? En Nationaløkonom erklærer i „Schmollers Aarbog”, at Flertallet af de tyske arbejdende Kvinder kan ikke leve af deres fortjeneste; de maa søge til Gaden. - Det samme er Tilfældet i Paris, hvor Charles Benoit siger: „Ved alt Svindearbejde maa det ske og det sker virkelig, at Lønnen falder ned under det Beløb, som er strengt nødvendigt for at leve. Hun tvinges til at fylde det tomme Rum ved at erindre - at hun er Kvinde.” - Gennemsnitslønnen for de parisiske Arbejdersker maa anslaas til 2 fr. om Dagen, ganske vist er der en udvalgt Kreds, som Porcelænsmalerinder, Tegnersker, kvindelige Typografer, Kransebindersker, Diamantslibersker, Forstanderinder for de store Skrædderetablissementer, som daglig fortjener 6, 7, 8 à 9 fr. Tilskærersker og de dygtigste „Modister” stiger til 500 fr. om Maaneden; men deres Antal er forholdsvis ikke stort. Hyppigst tjener de fra 2 til 3 fr. daglig og kaldes saa „almindelige” Syersker, Polerersker, Slibere o. s. v. Den store Mængde „ulærte” Arbejdersker faar kun 1,50 à 2 fr. daglig. For alle disse er det umuligt at spare Penge til paakommende Tilfælde og det gaar dem som deres Søstre i andre Lande.
Saaledes lød i Genf fra alle Sider Raabet: Sulten er Sædelighedens største Fjende, og Repræsentanter for de besiddende Klasser rakte Haanden til Repræsentanter for Socialismen for at træde hjælpende til. -
Efter „Dokumente der Frauen”.
