« Tilbage til søgeresultaterne

Guld- og Sølvpolerernes Fagforening

Af: Petrea Holm

« Se emneord

Guld- og Sølvpolerernes Fagforening.*)

*) Skrevet paa Opfordring af Dr. Aletta Jacobs i Amsterdam, der til Verdensudstill­ingen forbereder en international Samling af Literatur Kvindesagen vedrørende, og os velvilligst overladt til Offentliggørelse forinden.

Red.

 

Foreningen stiftedes i Foraaret 1886 under Navn af „Forening for kvinde­lige Sølvpolerere”. Der indmeldte sig straks ca. 25 Medlemmer; men For­eningen havde ingen Tilgang og efter 2-3 Aars Forløb maatte Foreningens Virksomhed ophøre, da den kun be­stod af Bestyrelsen og et Par Medlemmer.

Grunden hertil maa vel nærmest søges i, at der den Gang blandt Kvin­derne ikke var den Forstaaelse af Or­ganisationens Betydning som nu, lige som Arbejdet ogsaa den Gang overalt udførtes i Hjemmet, hvorimod nu flere Fabrikanter har oprettet Polerstuer, hvor en Del af Arbejdet udføres. Derved Bliver der mere Sammenslutning, og det bliver lettere at faa Kvinderne i Tale og faa dem organiserede.

Efter Opfordring fra  Guld-, Sølv- og Elektropletarbejdernes Forbund” - et Forbund, der bestod af mandlige Medlemmer, som var beskæftigede ved de tre ovennævnte Fag - samledes Sølvpolererne til et Møde, og For­eningen blev 10. November 1897 dan­net paany, som et Led af ovennævnte Forbund under Navn af „Guld- og Sølv­polerernes Afdeling”. Der indmeldte sig straks en Del Medlemmer, og For­eningen havde stadig Fremgang. Den afholdt flere offentlige Møder, hvor der som oftest var kvindelige Foredrags­holdere.

Arbejdslønnen var i de senere Aar stadig bleven sat ned, saa at Kvin­derne arbejdede under daarlige Løn­forhold, og de Kvinder, som arbejdede paa Fabrikerne, maatte endog svare fra 10 til 20 % til Fabrikanterne.

I Marts 1899 indledede Sølvpole­rerne sammen med Elektropletarbej­derne en Forhandling med Fabrikan­terne om Lønforhøjelse, og det ud­arbejdede Lønregulativ vedtoges med nogle Ændringer, saaledes, at Arbejds­lønnen blev sat op med indtil 20 % paa det daarligst betalte Arbejde. Da Prisen paa det samme Arbejde havde været forskellig hos de forskellige Fa­brikanter, lagde man særlig Vægt paa at faa ensartede Priser indførte, saa der var Fabrikanter, som endog maatte betale mere. Samtidig bortfaldt Pro­centerne, som Polererinderne havde be­talt til Fabrikanterne.

Resultatet af Lønforhøjelsen er saa­ledes, at naar en dygtig Polerer, som havde været flere Aar ved Faget, før den Tid kunde tjene 11 à, 12 Kr. om Ugen paa en 8 Timers Arbejdsdag, kan hun nu paa samme Arbejdstid tjene 15 à 16 Kr. ugentlig.

Man maa altsaa sige, at trods For­eningens korte Virksomhed er der, uden at man har behøvet at gribe til Strejke, allerede udrettet en Del for Arbejderne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner