« Tilbage til søgeresultaterne
En Fane i Arbejde
Takket være en venlig Indbydelse fra Frk. Konstantin-Hansen og Bindesbøll havde vi forleden Lejlighed til at tage et Arbejde i Øjesyn, som man ikke ser hver Dag. Det var den Fane, der skal pryde den danske Pavillon paa Verdensudstillingen.
Broderiet af det meget indviklede Rigsvaaben har beskæftiget ikke mindre end 14 Par flittige Hænder i henved 2 Maaneder, men saa bliver det ogsaa syet to Gange. To Gange, fordi Fanen skal kunne ses fra to Sider. Begge Dele vil blive kunstmæssigt tilpasset og øget sammen med Flagdugen.
Broderiet udføres paa almindeligt Lærred, som selvfølgelig helt dækkes, Der benyttes afvekslende Silke og Uld, der netop ved Modsætningen gør en fortræffelig Virkning. I Hermelinsbræmmen
f. Eks. virker det bløde Uldgarn aldeles henrivende, medens Glandsen af Silken i Elefantordenens Kæde derimod næsten giver Indtryk af Metal og Emalje. Alt i alt har et sikkert kunstnerisk Øje vaaget over, at det stereotype og døde, som saa let følger med de heraldiske Frembringelser, er udelukket.
Den 29.-30. vil Fanen blive udstillet i det kendte Atelier Frederiksberggade 24, og vi opfordrer vore Læserinder til ikke at forsømme Lejligheden til at se et saa sjeldent Arbejde. De som er heldige nok til at have en Pariserfærd i Perspektiv til Sommer maa gaa hen og se den danske Pavillons Fane nu, for at de, naar de en Gang ved Seinens Bredder ser den vaje 14 Alen i Vejret, da maa have et Begreb om, med hvilken Flid, Omhu, Kærlighed og Kunstsans, den er udført. De, som derimod ikke trækker det store Lod, men maa blive hjemme, kan dog formentlig have Glæde af at se et fremragende og sjældent Kvindearbejde. Og glem saa ikke at tage den lille sorte Rytter paa Elefantens Nakke i Øjesyn!
Og til sidst vil vi ønske, at den mukke Fane maa vaje til megen Hæder for vort Land.