« Tilbage til søgeresultaterne
Børnene
Den nys afdøde berømte, engelske Forfatter John Ruskin var eneste Barn af velhavende og dannede Forældre, som forgudede ham og satte alt ind paa at gøre hans Liv saa rigt og lykkeligt som muligt. Saa lidt forstod de dog, hvad det lille Barn trænger, til for at være, glad, at han efter sine egne Udtalelser følte sig som den ensomste af de ensomme - „Min Moders Nærværelse var ikke noget Tryk for mig, men heller ikke nogen særlig Glæde; da ingen tog sig noget videre af mig, havde jeg i Reglen mit for mig selv og var, 7 Aar gammel, aandelig uafhængig baade af Fader og Moder. Da Jeg heller ikke havde nogen anden at slutte mig til, begyndte jeg paa den Tid at leve, som en højst begrænset, smaatænkende, selvtilfreds Robinson Crusoe – Vigtigper.”
Den senere saa lidenskabelige Skønhedsdyrker fortæller om sine Forældres have: Det skinnede med en troldomsagtig Straaleglans ud fra de lysegrønne Blade, de herlige Frugter, de bløde, dejlige Ravfarver og det glade Purpur, fra de lange, tynde, Grene, som tyngedes til Jorden ligesom af Perler og Ædelstene, der tittede muntert frem under store Blade. . . Den væsentligste Forskel, jeg kunde opdage mellem den og Edens Have, som Jeg forestillede mig den, var at i denne var alle Frugter forbudne, og der var ingen rare Dyr at omgaas. - „Min Moder vogtede mig omhyggelig mod al tænkelig Fare eller Smerte, men lod mig selv om, hvordan jeg fik noget at more mig med. Intet Legetøj var tilladt, hvilket vakte min Tantes dybeste Medlidenhed. Til min Fødselsdag, haabede hun at besejre Moders Fasthed ved at købe noget Rigtig prægtigt, den mest straalende Punch and Judy (Klovner), hun kunne finde. . . Moder var nødt til at tage imod dem, men sagde bagefter til mig, at det var ikke noget for mig, og jeg saa dem aldrig mere.” I det hele syntes denne Verdens goder ikke at være noget for den lille Dreng. ”Vi havde sjældent Selskab, og jeg fik aldrig Lov at komme
Ind til Desserten, før jeg blev saa stor, at jeg kunne knække Nødder for andre Folk, uden selv at faa nogen af dem eller af de andre lækre Sager. Da jeg var ganske lille, husker jeg dog, at Moder en Formiddag gav mig tre Rosiner fra det store Skab.”
Den berømte Mand mener dog, at han fra disse første Barneaar har tilegnet sig ”Fredsommelighed, Lydighed og Troskab samt Vanen til Opmærksomhed.”
”Jeg havde ikke nogen at holde af. Mine forældre var næsten som legemliggjorte Naturkræfter for mig, elskede og beundrede men ikke anderledes end Solen og Maanen”. Han faar ud af det hele, at hans Liv har været for stivt og ensformigt og tillige altfor luksuriøst – rent og uskyldigt, fordi der blev værnet om det, men ikke fordi jeg blev opøvet i hvad der er godt Og rigtigt. Er dette ikke i faa Ord et træffende Udtryk for Forskellen paa den gamle og den ny Opdragelse?
