« Tilbage til søgeresultaterne
Agnes
(Frit fra svensk efter den finske Forfatterinde Minna Canths Noveller.)
Ved A. J.
- Sig noget! Hvorfor prædiker du ikke Moral for mig?
- Fordi jeg frygter, det ikke vil have nogen Virkning.
- Deri har du fuldkommen Ret.
- Jeg vilde blot spørge dig, Agnes -
- Sig frem.
- Hvordan tror du, din Fremtid vil blive?
- Det ved jeg ikke. Det tænker jeg aldrig paa. Hvad skulde det nytte ? Man tager Dagen, som den kommer, nyder Øjeblikket, saa ofte man kan. Om det bliver sort nu og da, forsøger man at haabe paa bedre Tider.
- Men synes du ikke, at Livet med alt dette er uhyggelig tomt og utilfredsstillende ?
- Hvad saa? Hun lo igen. Jeg misunder i hvert Fald ikke de Mennesker, som anser sig selv for at være Samfundets Støtter.
Jeg var atter bragt til Tavshed.
- Naa, Lisi? spurgte hun smilende.
- Hvad mener du?
- Jeg ventede, at mine Afsløringer skulde fremkalde en storartet Virkning. Men du sidder hel kold og uberørt.
- Hverken kold eller uberørt, Agnes.
- Men du besvimer jo ikke og bliver heller ikke rasende; i det højeste lidt forbløffet.
- Du har digtet hele Historien. Agnes, du har blot villet se, hvilket Indtryk den vilde gøre paa mig.
- Tror du det?
- Sig, Agnes, at det ikke er sandt. Det vilde være en Lettelse.
- Stakkels Lisi, saa det tynger dig saadan.
- Hvor kunde du saadan narre mig?
- Jeg har virkelig ikke sagt andet end den rene Sandhed. Men jeg tænkte, at du snart vilde, komme til Forstaaelse deraf alligevel. Eller hvad mener du ? Opvakte alle mine dyre Toiletter og alle mine Smykker ikke din Forundring? Hvor troede du, at jeg havde faaet alle disse Kostbarheder fra?
(fortsættes)