« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Beskyttelsens forjættede Lande
Som dette Blads Læsere maa vide, er vi ikke lutter Begejstring for det ny System, der med det Bramsenske Lovforslags §§ 5 og 7 søger under Humanitetens Fane at holde sit Indtog i vort Land. Vi er endogsaa uærbødige nok til at synes, at disse 2 Punkter, for saa vidt de vedrører Kvinden, er lovligt løst begrundede. Vi Kvinder har flittigt studeret dette Lovforslag, vi har drøftet Sagen paa Møder, hvor forskellige Udvalgsmedlemmer viste os den Ære og Interesse at komme til Stede, men paa vort Spørgsmaal: Hvorfor? fik vi kun, til Svar: „Saadan har man det i andre civiliserede Lande,” eller „dette Lovforslag vil bringe os paa Højde med Fabriklovgivningen i andre civiliserede Lande”.
Se, for os var dette ikke nok. Thi med den Smule sund Sands, hvormed en venlig Natur dog maaske, til Trods for hvad Mændene synes at tro, har begavet os, kunne vi jo nok forstaa, at der er Forskel paa Lande og Lande. Vel lever vi i Dampens Tidsalder, vel er allerede mange Forhold udjævnede, der før adskilte Folkene; dog tror vi ikke, at disse endnu er naaet til en saadan Ensartethed, at man saadan uden videre fra et fremmed Folk bør importere et helt nyt System. Nej, det tror vi ikke. Og hvad der især vakte uro iblandt os, det var, at de ærede Udvalgsmedlemmer ikke var i Stand til at oplyse os om, hvad der i vedkommende Lande gjordes for at sikre den fødende Kvinde, fra hvem Loven i Humanitetens Navn tager Brødet, mod Nød.
Se, det vidste man ikke!
Vi indsaa da, at vi Kvinder her maatte træde til og selv indsamle Oplysninger fra Mønsterlandene. Formentlig vilde det have været nemt for Ministeriet at indhente alle den Slags Oplysninger, og vi mener ogsaa, at det vilde have været billigt og humant, at gøre det. Saaledes er det desværre ikke sket og derfor er Kvindernes Undersøgelse sat i Gang.
Heldigvis for os, har der allerede i nogen Tid eksisteret et internationalt Søsterskab, der er dannet netop for at fremme Kvindernes Sag ved Forbindelse imellem Folkene, Det er det internationale Kvinderaad, hvoraf det danske er et Led.
Ved vort danske Kvinderaad har vi altsaa sat os i Forbindelse med Kvindeforeningerne i de forskellige Lande, hvorfra Mønstret til det ny Lovforslag er hentet; vi har forlangt at faa Rede paa vedkommende Landes Fabriklovgivning og har fremsat visse Spørgsmaal.
Fra England er der allerede kommet en Del Skrifter og fra The Womens’ Institute Svar paa vore Spørgsmaal.
Efterhaanden som disse Oplysninger indkommer vil de blive offentligliggjorte i vort Blad. Vi gør i Dag Begyndelsen med England og overlader til enhver uhildet Læser at afgøre, hvorvidt den Lovparagraf vi her bringer Oplysning om, virkelig kan komme ind under Begrebet human.
I
„Den Lov (af 1891), som forbyder Kvinder at arbejde efter Barselseng lyder saaledes:
„Ejere af Fabrikker eller Værksteder maa ikke med deres Vidende lade nogen Kvinde arbejde
de første 4 Uger efter, at hun har født et Barn.”
Spørgsmaal 1. Hvorledes sørger britiske Love for Barselkvinder?
Svar. De sørger slet ikke for dem (undtagen i Arbejdshusene, hvor til Fattiglovene henviser dem, der mangler Subsistensmidler).
Spørgsmaal 2. Hvor snart tillades det Kvinder, at gaa paa Arbejde efter Barselseng ?
Svar. Efter 4 Uger. Dog er der Forslag fremme om at forlænge denne Tid.
Spørgsmaal 3. Svaret paa Spørgsmaal l giver ogsaa Svar paa den første Del af Spørgsmaal 3.
Den anden Del af Spørgsmaalet lyder saaledes: Hvordan faar fattige Kvinder, især de ugifte, Livsopholdet under deres Barselseng?
Svar. En af vore Meddelere i Lancashire, som har haft rig Lejlighed til at lære Forholdene at kende, siger herom:
„Største Delen af arbejdende Mødre ligger i Barselseng hjemme, uden Lægetilsyn, sædvanlig med Hjælp af en Naboerske. Som Regel faar de ikke de 4 Ugers Hvile, som Loven paabyder.
En anden Meddeler, som er nøje kendt med Fabrikarbejderskernes Forhold i Lancashire, *) siger, at en gift Kvinde maa spare og knibe sig igennem, som hun bedst kan, og at Naboerne er saa villige og hjælpsomme, som det paa nogen Maade staar i deres Magt. Naar en ugift Moder ikke lever hos sine Forældre, men bor for sig selv, maa hun ofte ty til Arbejdshuset.
*) I Lancashire er Kvinderne bedst organiserede og bedst stillede.
Spørgsmaal 4-7, som angaar Sygekasserne, kan besvares under et.
Svar. Kun ganske faa Fagforeninger og almindelige Sygekasser tager sig af Barselkvinden. To Fagforeninger i „De nordlige Grevskabers Kvindefagforeningers Forbund” betaler en Barselhjælp af 10 sh.**) Nogle faa og smaa Hjælpekasser, som er spredte over Landet betaler fra 15 sh. til l Lstr., naar Mand og Kone har gjort ugentlige Indskud paa 2 , til 3 Pence. En af dem betaler 30 sh. til Medlemmernes Hustruer.
**) l Lstr. = 18 Kr.; l sh. = 90 Øre; l penny knap 8 Øre.
Ogsaa maa det erindres, at Distriktsjordemødre mod ugentlig Betaling hyppig skaffes af Velgørenhedsselskaber, som staar i Forbindelse med Kirkerne.
Spørgsmaal 8. Sikrer britiske Love Kvinderne deres tidligere Arbejde efter Barselseng?
Svar. Nej, Loven indeholder intet om denne Sag.
Spørgsmaal 9. Hvorledes stiller Principalerne sig i denne Henseende?
Svar. Det forudsættes ikke, at Principalerne holder Kvindernes Pladser aabne; men somme Tider sørger de for at kunne det. De synes imidlertid at foretrække ikke at modtage disse Kvinder igen, skønt en dygtig Arbejderske jo nok kan komme ind paany, dersom der er Plads ledig. Hensigten er, at modarbejde Anvendelse af gifte Kvinder i Fabrikker.
