« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Beskyttelsens forjættede Lande
II.
Der er fra socialdemokratisk Side atter og atter bleven udtalt, at §§ 5 og 7 af det Bramsenske Lovforslag en Gang, naar de er traadt i Kraft, vil vise sig rige paa Konsekvenser og da især bringe en blomstrende Vækst i Organisationerne. Hvis disse Løfter og Forhaabninger ikke skal være grebne rent ud af Luften, maa jo disse rige Konsekvenser og denne Vækst i Organisationerne allerede vise sig i de Lande, der er velsignede med særlige Beskyttelseslove for Kvinden. I modsat Fald kan man jo uden videre henvise de lyse Forhaabninger til Utopiernes Omraade. I det mindste i England, der er Moderlandet saavel for Beskyttelsen som for Fagorganisationen, maatte man kunne spore de glædelige Resultater, thi hverken Systemet eller Fagorganisationen er fra i Gaar.
Allerede 1842 indviedes det særlige Beskyttelsessystem, og ti Aar forud fik England sin første kvindelige Fagforening. Om ogsaa Fagforeningslivet først efter 1870 fik sit egentlige Opsving, saa foreligger der jo dog en hel Generations Erfaringer at bygge et Resultat op af. Lad os se lidt paa disse Resultater. Maaske kan de være gode at faa Forstand af.
Meddelelsen fra the Womens’ Institute lyder saaledes:
„Officielle Beretninger viser, at af Englands Fabrikarbejdere var i Aaret 1897 21 pCt. i Fagforeninger; af Fabrikarbejdersker 12 pCt.
Mænd Kvinder
I alle Fag . . . . 1,598,171. 119,775
I Tekstilfagene . 108,037. 109,190
I Ikke-Tekstilfag 1,490,134. 10,585
Heraf vil det ses, at de Kvinder, der er i Tekstilfagenes Fagforeninger, udgør 91 pCt. af alle kvindelige Fagforeningsmedlemmer.”
Saa vidt Meddelelsen, Altsaa efter mer end et halvt Aarhundredes Beskyttelse kun 12 pCt. af Fabrikarbejdersker, der er Medlemmer af Fagorganisationerne! I Sandhed storartede Resultater, især naar man sammenligner med Danmark, hvor man uden Beskyttelse er kommet saa vidt, at af de 18,000 Fabrikarbejdersker, som det ny Lovforslag regner med, mere end Halvdelen eller 11,000 er organiserede.
