« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Læger og Kvindesygdomme
Det norske Kvindeblad „Nylænde” indeholder i sit sidste Nummer en Artikel om den kvindelige Læge Doktor Louise Ramm. Bladet udtaler sin Glæde over, at norske Kvinder er saa heldig stillede, at de nu ogsaa har en kvindelig Specialist i Kvindesygdomme og tilføjer, at en Skare norske Kvinder benytter sig af denne Fordel.
Doktor Louise Ramm tog sin Embedseksamen i 1894; da hun ikke straks kunde begynde sin Kandidattjeneste paa Rigshospitalet benyttede hun Ventetiden til at besøge Vestre Hospital, Professor Howitz Klinik og Dronning Louises Børnehospital i København. Disse Anstalter omtaler hun meget anerkendende; særlig omtaler hun Professor Howitz, der ved sine kolossale Erfaringer som Gynækolog er de unge Læger til mageløs Hjælp, da det er ham selv en Glæde at give dem af sine rige Erfaringer.
Senere rejste Doktor Louise Ramm til Dresden, Leipzig og Stockholm for at studere Kvindesygdomme og har sider Høsten 1896 praktiseret i Kvindesygdomme og dertil knyttet Kirurgi, og de norske Kvinder søger i høj Grad den kvindelige Specialist.
Det er kun 7 Aar siden at Norge fik sin første kvindelige Læge og har forstaaet Fordelen derved.
I Danmark har vi allerede i en længere Aarrække haft kvindelige Læger, der sikkert med lige saa udmærket en Uddannelse og med lige saa stor Dygtighed, udfylder deres Plads som Læger. Mange af dem har en stor Praksis, men i sin Helhed bliver de dog ikke værdsat i den Grad som de finske, norske og svenske kvindelige Læger.
Dertil kan søges to Grunde, dels den, at de mandlige danske Læger gennemgaaende er saa elskværdige og virkelig humane, at det ikke føltes som noget Savn, at der ikke var kvindelige Læger, dels den, at de første kvindelige Læger fremtraadte saa stille og beskedne, at Folk slet ikke vidste, de var kvindelige Læger. De ønskede fremfor alt at bevare et kollegialt Forhold til den bestaaende Lægestand De averterede ikke de ønskede ingen Reklame.
Om det var ganske korrekt, bliver jo deres egen Sag at besvare. Overfor de mandlige Læger var det maaske nok heldigt, men overfor Befolkningen var det mindre hensynsfuldt. Der findes nemlig en Masse Kvinder, der af blufærdighed eller Snærpethed, man kalde det, hvad man vil, generer sig for at gaa til mandlige Læger med specielle Kvindesygdomme og som slet ikke ved rigtig Besked paa, at der findes kvindelige Læger og altsaa ikke faar den Hjælp, som de trænger til i rette Tid.
Her er en Opgave for Kvindesagens Venner at gøre Kvinderne opmærksomme paa, at vi ogsaa her i Danmark, særlig i Hovedstaden, har mange kvindelige Læger, der i Dygtighed og Uddannelse ikke staar tilbage for deres mandlige Kolleger i Behandling af Kvindesygdomme.
