« Tilbage til søgeresultaterne

Fru Fibigers Møde om Tjenestepigesagen

« Se emneord

I Onsdags afholdt Fru Elfride Fibiger et Møde i Larsens Lokale om „Betydningen af en sund og tidssva­rende Opfattelse af Sagen: Vore Tje­nestefolk”.

Hvorvidt Fruen var heldig med „den tidssvarende Opfattelse” af Sagen - kan der være delte Meninger om; der vil være adskillige, der mener, at den her fremsatte Opfattelse er den samme, der har været gældende saa langt tilbage som nogen nulevende Husmoder og Tjenestepige kan mindes - men derfor kan der jo gærne være noget i den.

Fruen udtalte bl a. at hun ved „Dansk Kvindesamfunds” Møde om samme Sag havde faaet det Indtryk, at Pigerne var lidt for slemme ved Herskaberne. Der er daarlige Herskaber - det er sandt - men der er ogsaa daarlige Piger, og det var et Spørgsmaal, om det ikke var de daar­lige Piger, der skaffede de daarlige Herskaber.

Taleren følte sig dog forvisset om, at Tjenestepigeforeningens Formand vilde noget godt, vilde højne Standen, men Pigerne maatte ikke foreskrive Love for Hjemmenes Ordning, det maatte blive Familiens Sag. Hun sympatiserede heller ikke med den Tanke, at Pigerne ikke skulde hente eller ledsage deres Frue eller Frøken hjem ved Nattetid. Pigerne skulde opdrages til at kunne klare sig under alle Forhold og ikke være bange for enhver Mandsperson, de mødte paa Vejen.

(Til den af Fru Fibiger her frem­satte Opfattelse, maa dog vist kunne svares: men Frøkenen da? skal hun opdrages til ikke at kunne klare sig i en vanskelig Situation, uden at hun har en Barnepige ved Haanden hele Livet igennem ?)

En delvis ny Tanke - som for­tjener alvorlig Overvejelse - blev fremsat i dette Foredrag. Ved Omtalen af den Tiltrækning som Fabrikslivet med den dertil hørende Frihed udøvede over de unge Piger blev det paavist, hvorledes Udviklingen viser en Tendens henimod, at Tjenestepigehol­det bliver formindsket, mens derimod Brugen af Koner (vistnok til Halv­dags eller Timearbejde) tiltager.

Fabriksarbejderskerne vil da man­gen Gang efter en misbrugt Frihed og Ungdom - hvorved de hurtig havner i trange Kaar - af Nødven­digheden blive henvist til det samme Husarbejde, de som Tjenestepiger foragtede.
Endelig gav Fru Fibiger til Slut­ning den interessante Meddelelse, at hun sidder inde med Tilbud om Midler til Oprettelse af en Industri- og Husholdningsskole for Arbejderstan­dens Døtre i København - men grundet paa Alder og svigtende Kræfter maatte hun nøjes med at tale og agitere for Sagen, og derefter vente at andre og brugbare Kræfter vilde meldte sig for at realisere Tanken. Det vilde sikkert være i mange Kvinders Interesse, at høre Fru Fibi­ger give nærmere Oplysninger om, hvorledes en saadan Industri- og Hus­holdningsskole i Forening kan tænkes ført ud i Virkeligheden.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder