« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Bygning
Da vi nu ikke længere faar Meddelelser om Kvindernes Bygning i vores Blad, men dog interesserer os for, hvordan det gaar, - vi har jo ogsaa en Repræsentant i Foreningen - saa vil jeg nu fortælle Dem lidt derom.
Vi var i Gaar til Repræsentantskabs-Møde i Foreningens Kontor, Dagsordenen, var: Indsamlingens Afslutning, Drøftelse af fremtidige Forhold og Fremlæggelse af Regnskabet. Det bekendtgjordes, at i September i Aar skulde den Indsamling, der nu har varet i 4 Aar, afsluttes; Resultatet har været
c. 70,000 Kr. Netto, der har kostet 17,000 Kr. at indsamle. Da Kontingentet kun har været 25 Øre, har det selvfølgelig kostet meget at indsamle.
For 4 Aar siden - da Sagen begyndtes - havde man haabet at faa 300,000 Kr. ind, men det var jo kun en Fugl paa Taget, nu staar, man med 70,000 i Haanden, og efter Ordsproget er det bedre at have én Fugl i Haanden end ti paa Taget.
Men fordi man maa standse denne Indsamling, det var jo fra først af kun bestemt, at den skulde vare 4 Aar, saa tænker man dog ikke alle Bidrag skulle høre op med det samme, men kun indkomme paa en anden Maade. Bestyrelsen har selv vist Vejen, og man maa sige, den har gjort et stort Arbejde og været utrættelig i at finde paa nyt - Lotteri, Koncert, Blomsterudstilling o. s. v. og nu i Søndags havde den foranstaltet en Gymnastikopvisning, hvor Kvinder af alle Samfundsklasser gav Prøver paa deres Smidighed og Bevægelighed - forhaabentlig et Løfte om, hvad der vil kunne udrettes i Kvindernes Bygning, særlig til Bedste for Sypiger og andre stillesiddende kvindelige Arbejdere.
Denne Forestiling indbragte Foreningen 1250 Kr. Netto. Det var jo udmærket! – Mon ikke dette gode Eksempel kunde bringe andre til at gøre ligesaa om ikke med Gymnastik saa med noget andet. Jeg for mit Vedkommende fik da den største Lyst til at faa nogle Penge ind paa den Maade. Kvindernes Bygning, det er jo noget, der maa interessere Kvinder Og vi - som er Flertal i Landet, burde dog kunne faa rejst een Bygning. Mændene bygger saa mange til deres Foreninger. -
Jeg henvender mig særlig til alle „Dansk Kvindesamfunds” Kredse, kunde de ikke have Lyst til at foranstalte et eller andet, der kunde give lidt Penge ind, man kan jo nok sige, det væsentlig er en Københavner- Sag; men naar vi arbejde for de fjerne Indiere; Kinesere og Armenier, kunne vi vel ogsaa gøre noget for vor egen Hovedstad.
Til Slut blev der valgt et Udvalg paa 6 Medlemmer, der skulde tage Sagen i sin Haand - lave Plan, Udkast og Overslag - som saa skulde forelægges for Bestyrelse og Repræsentantskabsmødet til Efteraaret. Vi ønsker Udvalget al Lykke til Arbejdet, at De maa faa gode Ideer og gode Kræfter til Deres Hjælp, saa Sagen kan krones med Ære.