« Tilbage til søgeresultaterne
Sygepleje i Danmark
Under den Overskrift finde vi i det engelske Ugeblad The Nursing Record Hospital World for den 7de April følgende Artikel, der vil læses med Interesse ogsaa her hjemme.
Kære Frue!
De har vist mig den Ære at bede mig skrive en kort Artikel om, hvilke Reformer der tiltrænges i Sygeplejen i Danmark.
Da der utvivlsomt trænges til mange Reformer, tror jeg, det vil være det klogeste kun at skrive om dem, der er mest nødvendige.
Danske Hospitalsplejersker har - i det mindste i Hovedstaden - forholdsvis god Bolig, god Kost og god Løn, og siden Juli Maaned 1899 har de en organiseret Forening; det, som de nu trænger mere til end noget andet, er Tid til at udarbejde deres Planer og Sindsro til at bringe dem til Udførelse,
Dersom jeg ejede en Tryllestav og kunde ønske en god Ting for danske Sygeplejersker, vilde jeg derfor sige:
„Lad dem blive afløst fra deres Arbejde 3 Gange i Døgnet i Stedet for 2 Gange!”
Naar denne Reform er indført, vil Sygeplejerskerne ikke være overanstrængte, men deres legemlige og aandelige Velbefindende vil forøges, saa de bliver i Stand til at drage Fordel af den teoretiske og praktiske Undervisning, som bydes dem. Da vil de forstaa, hvor stor Støtte Kvindesagen kan yde dem, deres Nerver vil blive stærke nok til, at de kan undvære udenforstaaendes Ledelse, og de vil lære selv at ordne deres Forhold. De vil udvikle „Undervisningen”, saa de faar en virkelig Skole, og som Følge deraf vil de faa en af Staten anerkendt Eksamen med tilhørende Jupracticandi, og den Sygeplejerske, der har fuldendt sin Fagdannelse, vil søge at udvide sine Kundskaber i enhver Retning, for at hun kan vise sig som en sand Ven for alle dem, hun skal pleje.
Da vil uden Tvivl den bedste Klasse af de arbejdende Kvinder tage Sygeplejegerningen op. Ligesom Kirurgien i Løbet af faa Aarhundreder har hævet sig fra at være ret og slet Haandværk til at høre til de frie og skønne Kunster, saaledes vil ogsaa Sygeplejen hæve sig, saa snart Sygeplejerskerne har naaet det høje legemlige, aandelige og videnskabelige Maal, som deres ædle Gærning byder dem at stræbe efter.
Med de bedste Ønsker for Sygeplejerstandens Fremtid er jeg Deres hengivne