« Tilbage til søgeresultaterne
Unionen
Det finske Kvindesamfund har udsendt sin Beretning for 1899, det ottende Aar af dets Virksomhed. Heraf fremgaar, at Samfundet i det forløbne Aar, i Følge de for Haanden værende Forhold, har maattet hellige sit Arbejde mere til Folkeoplysningsarbejde i sin Helhed end til Kvindens særlige Interesser. For dette patriotiske Formaal er der modtaget i Gaver 2558 Kr. 90 Øre.
For dog at højne Kvindens retslige Stilling er der udarbejdet følgende Forslag, der vil blive fremsendte til Lovgivningsmagten:
1) Kommunal Valgbarhed eller Udvidelse af den stemmeberettigede Kvindes Valgbarhed.
2) Ret for Kvinder til at søge Apothekstjeneste.
3) Forbedring af uægte Børns retslige Stilling.
4) Ansættelse af kvindelige Kommuneskoleinspektører.
5) Ansættelse af kvindelige Fabriksinspektører.
6) Ansættelse af et kvindeligt Medlem i Skolestyret.
Unionen tæller 161 Medlemmer. Dens Regnskab viser for det forløbne Aar et Overskud af
2,310 Kr. 5 Øre. Dens Organ er Tidsskriftet Nutid.