« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds
Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds.
afholdt sit aarlige Kredsmøde Tirsdag d. 15de Maj Kl. 7½ paa Kontoret, Nørregade 33. Det kan ikke siges, at Medlemmerne, i Forhold til Kredsens Størrelse havde givet Møde i nogen særlig talrig Mængde.
Fru Norrie f. Harbou, valgtes til Dirigent og gav Ordet til Formanden, Frk. Anne Bruun, som aflagde Beretning om det forløbne Aars Virksomhed i følgende Ord:
Beretning.
Naar Københavns Kredsen i Dansk Kvindesamfund i Dag skal gøre Rede for sine store og gode Handlinger i det forløbne Aar, saa kan det jo nok se noget magert ud; men da et enkelt Aar jo i Virkeligheden ikke saaledes som en enkelt Høst paa Marken kan skilles ud fra det hele, fordi Arbejdet for at løfte og styrke Kvinden i social Henseende ikke bærer sin Frugt enkeltvis, men er som en Surdej, der efterhaanden trænger sig ind allevegne og omformer Samfundets Tanker lidt efter lidt, uden at dette Samfund altid er sig Forvandlingen klart bevidst, saa tror jeg alligevel at turde udtale, at det forløbne Aar har været et virkelig godt Aar. De Tanker, vi arbejder for, begynder at forekomme den store Mængde ganske naturlige, derom vidner jo særlig Forhandlingerne paa Rigsdagen om kommunal Valgret og Valgbarhed for Kvinder.
Hvad forøvrigt Københavns Kredsen angaar, da maa vi med Beklagelse meddele de Tab af Kræfter, som vi har haft i det forløbne Aar. Vor mangeaarige Revisor, Magistratsskriver Frk. Louise Knudsen, er afgaaet ved Døden, og vi mindes hende med Tak for hendes trofaste Hjælp. Dernæst har to af Styrelsens Medlemmer paa Grund af alvorlig Sygdom foreløbig maattet træde tilbage fra alt offentligt Arbejde, nemlig Fru Elly Nienstædt, hvem Kredsen skylder stor Tak, fordi hun, der kom fra et Land, hvor Kvindens hele Stilling i mange Aar har været en anden end hos os, taktfuldt og forstaaende tog fat paa at hjælpe Kvindesagen frem iblandt os, og sidst, men ikke mindst, maa vi nævne vor Formand, Kunstmalerinde Frk. Luplau, hvis energiske og dog altid taktfulde Optræden vi meget savner. Vi haaber dog ad Aare igen, at Kvindesagen skal kunne høste ny Gavn af hendes klare Forstand og varme Hjerte, naar hun faar overvundet den Sygdom, som for Tiden tvinger hende til fuldstændig Ro.
Kredsens Arbejde i det forløbne Aar samler sig om tre forskellige Punkter.
1. Vore Medlemsmøder, Klubaftener har vi kaldt dem, fordi vi dermed ville betegne, at de var tvangfri Sammenkomster, paa hvilke der kun bydes et mindre Foredrag, eller en Diskussion. Efter Aftensbordet tilbringes Tiden med forskellig Underholdning, og da Lokalerne her er saa rummelige, og vi tillige har kunnet byde paa Smørrebrød osv, saa har disse Aftener sikkert bidraget ikke saa lidt til nærmere Forbindelse mellem Foreningens Medlemmer. Der har i alt været 12 Klubaftener med Foredrag af Frk. JulieMeyn, Fru Dagmar Hjort, Fru Vibeke Salicath, Hr. Cand. Hellenius, Hr. Dr. Gordon Norrie, Hr. Dr. phil. Starcke, Fru Charlotte Norrie, Hr. Højesteretssagfører Høgsbro, og Hr. Overretssagfører A. Johansen, samt 3 Oplæsninger, blandt andre af Forfatterinden Fru Eilersgaard. Foredragene har dels handlet om rent saglige - eller rettere kvindesaglige Emner, og dels om historiske, pædagogiske, sociale og literære Emner.
2. Vi har afholdt 2 offentlige Møder, det første om Kvindernes Stilling til den Bramsenske Fabriklov, og det andet om Tjenestepigespørgsmaalet. Begge Møderne var udmærket godt besøgte, særlig det sidste, og den aktive Deltagelse deri meget livlig. Et tredje offentligt Møde var planlagt i Anledning af, at et af vore meget virksomme Medlemmer, Fru Berg-Nielsen, for Tiden arbejder meget energisk paa at faa Undervisning i Husøkonomi gjort til Statens Sag og indført paa
Landbohøjskolen. Da det imidlertid viste sig, at Sagen var i saa god Gænge ad anden Vej, foretrak vi at opsætte det paatænkte Møde derom.
3. Vi har taget Del i de forskellige Bevægelser herhjemme, som vedrøre Kvinder og deres Stilling i Samfundet. Sammen med andre Kvindeforeninger har vi arbejdet for at faa kommunal Valgret og Valgbarhed. Som Del af Dansk Kvinderaad har vi deltaget i det store internationale Kvindestævne sidste Sommer i London og tillige været med i, hvad denne nationale Kvindeorganisation
allerede har haft at udrette baade her hjemme og i Udlandet, og vi kunne kun være tilfredse med Samarbejdet der.
Til Slutning maa jeg blot have Lov til at nævne, hvad maaske strengt taget hører ind under Kassererens Omraade, at vi har befundet os over maade vel i vore nye Lokaler, som vi nu har benyttet et Aar, og at vi føler at netop det, at Lokalerne atter lejes ud til forskellige andre beslægtede Foreninger og Institutioner, bidrager ikke lidt til at stille Dansk Kvindesamfund i det rette Lys som den ældste og mest erfarne Kvindeforening i København. Vi er Kassereren, Frk Anna Hjort, meget taknemlig, fordi hun har ordnet disse Lokaleforhold saa hyggeligt og godt for os i enhver Henseende, og ikke mindst, fordi hun baade ved sit Arbejde og ved sin øvrige Tjenstvillighed har sat D. Kv Sf. i Stand til - ogsaa pekuniært at magte saadanne Lokalers Administration.
Af vore Institutioner vil jeg først nævne Fru Rovsings Mindelegat. Der er til Dato af Legatet understøttet 15 unge Piger, Haandværkerlærlinge og en Gartner med i alt 2550 Kr., fra 1ste Januar 1889 til 1ste Juni 1900 Kassebeholdningen er 478 Kr. 39 Øre, hvoraf de 400 efter Statuterne bestandig staar fast.
Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor
har fortsat sin Virksomhed i 1899. Fæstekontorets Driftsindtægter har Aaret 1899 andraget 1814 Kr. 50 Øre (imod 2134 Kr. 3 Øre i 1898).
Driftsudgifterne har andraget 1837 Kr. 98 Øre (imod 2235 Kr. 82 Øre i 1898).
Kassebeholdningen var den 31te Decbr. 1899, 11 Kr. 44 Øre.
Af Tyendesøgende har henvendt sig til Kontoret 1655, af Tjenestesøgende 882.
Bortfæstede: 574.
Af de Bortfæstede har 88 erholdt en maanedlig Løn af 12 Kr.; 169 har erholdt en maanedlig Løn af 14 Kr.; enkelte, (23) under 12 Kr., de øvrige (294) over 14 Kr.
Af de Bortfæstede vare 63 til Landet.
15de Maj 1900.
Anna Hjort.
Husmødreforeningen har nylig været omtalt her i Bladet.
Hr. Kontorchef Meyer aflagde Beretning om Fagskolen for Syersker:
Dansk Kvindesamfunds Fagskole for Syersker har i det forløbne Regnskabsaar fra 1ste April 1899 til 31te Marts 1900 arbejdet væsentlig under samme Forhold som tidligere. Elevantallet har været saa stort som Lokalerne tillod, og Afsætningen af Skolens Arbejde har været særdeles tilfredsstillende. Derimod har Aaret frembudt økonomiske Vanskeligheder, idet den ved Stiftelsen tilvejebragte Kapital efterhaanden var opbrugt. Som det vil erindres klaredes Aaret 1898-99 ved Bidrag en Gang for alle af det Classenske Fideikommis og det Raben-Lewetzowske Fond. I det forløbne Aar blev det for at klare den sidste Termin af Huslejen nødvendigt at henvende sig til nogle af de i Faget interesserede, paa hvis Velvilje Skolen kunde stole, og disse ydede ogsaa deres Støtte (se Regnskabet). For Fremtidens Vedkommende viser de økonomiske Forhold sig imidlertid i et betydeligt lysere Skær, idet Bestyrelsens fleraarige Bestræbelse for at opnaa Statsunderstøttelse takket være Indenrigsminister Bramsens Interesse for Skolens Formaal og Rigsdagens Imødekommen endelig er blevne kronede med Held. Paa Finansloven for Aaret 1900-1901 er der bevilget et Statstilskud til Skolen af 1000 Kroner. I Henhold til Finansudvalgets Ønske om, at et Beløb, der svarede til det, der modtoges fra Statskassen, skulde indkomme ved private Bidrag, satte Bestyrelsen sig i Bevægelse for at tilvejebringe saadanne, og man har det bedste Haab om, at det hele Beløb eller i alt Fald Størstedelen deraf vil indkomme. Forsamlingen sluttede sig til Formandens Udtalelse af Tak til Regering og Rigsdag for den ydede Støtte. Med Hensyn til Skolens Forhold til sine Kunder bad Formanden disse erindre, at Arbejdet udførtes af Elever, og at man af disse ikke kunde fordre, at det altid gik lige saa let og hurtigt fra Haanden som naar det udførtes af færdige Syerske. Det kunde blive nødvendigt at prøve oftere og foretage flere Forandringer end ellers, men han haabede, at de, der interesserede sig for Skolen, vilde underkaste sig dette ringe Offer, da der efter hans Mening iøvrigt var Grund til at være tilfreds med det Arbejde der præsteres.
Uddrag af Regnskabet:
Indtægten ved Salg af Skolens Arbejde etc. 2798 Kr. 91 Øre.
Gaver 300 Kr.,
opkrævet af de for 1900 - 1901 tegnede Bidrag (en fuldstændig Fortegnelse over disse vil
senere fremkomme) 110 Kr.
De vigtigste Udgifter have været: Husleje 702 Kr.,
Lønninger 1770 Kr.,
Indkøb af Stoffer 1088 Kr. 70 Øre,
Kassebeholdning 31te Marts 1900, 75 Kr. 30 Øre.
Kassereren, Frk. Anna Hjort aflagde Beretning om Regnskabet for 1899 og Overslaget for 1900, som begge godkendtes.
Indtægt:
Medlemsbidrag. ..... Kr. 893,00
Gaver. .. ........ - 179,40
Husleje .......... - 1114,00
Porto godtgjort ... - 11,88
Renter...... - 7,69
Andre Indtægter .... - 41,61
Kr. 2247,58
Kassebeholdning fra 1898 119,48
Kr. 2367,06
Underbalance 445,57
Summa Kr. 2812,63
Udgift
Husleje Kr. 1100,00
Udstyr - 982,64
Møder - 163,80
Kredsbidrag - 108,00
Medhjælp - 215,90
At overføre Kr. 2570,34
Overført Kr. 2570,34
Porto 69,89
Kundgørelse...... - 57,37
Skrive- og Tryksager … - 115,03
Summa Kr. 2812,63
Nærværende Regnskab har vi gennemgaaet og intet fundet at bemærke.
Vi indstille det til Godkendelse,
Louise Knudsen. Carl S. Larsen
Overslaget for 1900 lyder paa en Indtægt af 2150 Kr, og en Udgift af samme Sum, men heri indbefattet et Afdrag paa Gæld, stort 350 Kr.
Frk. Hjort bragte dernæst de to Herrer, Kontorchef Emil Meyer og Højesteretssagfører Svend Høgsbro, der som Suppleanter have medvirket i Kredsens Bestyrelse, men som absolut ikke ønskede at genvælges, en varm og hjærtelig Tak for den lange Tid, i hvilken de havde arbejdet trofast og udmærket i Kvindesagens Tjeneste.
Dernæst foretoges Valg af Styrelse. De afgaaede Styrelsesmedlemmer vare: Frk. Anne Bruun,
Frk. Anna Hjort, Fru Charlotte Norrie f. Harbou, Dr. phil. Starcke, Overretssagfører Johansen, Kontorchef Emil Meyer og Højesteretssagfører Høgsbro. (De to sidste som Suppleanter).
Valgte bleve: Dr. phil. Starcke, Overretssagfører Johansen, Frk. Hjort, Frk. Bruun, Snedkermester, Frk. Horsbøll, Fru Ch. Norrie og Fru Salicath.
Til Suppleanter valgtes Løjtnant, cand. phil. V. Monrad, Frk. K. Const-Hansen og Frk. Sophie Rasmussen.
Til Revisorer valgtes Grosserer Carl S. Larsen og Grosserer Frk. C. Hansen.
Valg af Delegerede til Fællesmødet overlodes til Bestyrelsen.
