« Tilbage til søgeresultaterne
En Undervisningsmethode
II
Time i Tegning og Konstruktion.
Gør nu Arkitektur til Genstand for eders Undersøgelser. Studer de Former, der blev brugt af Grækerne og af Romerne. Vis Eleverne Billeder af Templer og Cathedraler. Fortæl dem den Rolle, Parthenon har spillet i Historien. Sammenlign det med andre Templer.
Gladstone og Kipling.
December har et Saa rigt Materiale, at det næsten er umuligt at overkomme det. Man ved ikke, hvad man skal vælge, og hvad man skal udelade.
Naar disse to berømte Mænds Fødselsdage indtræffer, saa er de fleste af os langt borte fra Skolen, thi det bliver netop i vor Ferie. Saaledes kunne vi ikke højtideligholde deres Fødselsdage i selve Skolen.
Da nu Juleferien for en stor Del vil blive tilbragt med at læse Bøger, vilde det være en god Idé at gennemse Elevernes Boglister til denne Ferie.
Sig dem, at den 29. December er en af Englands største Mænds Fødselsdag og bed Eleverne notere dette og paa selve Dagen faa saa meget som muligt at vide om Gladstone. Bed dem om at finde ud af, hvorfor han er kaldt en stor Mand, og at fortælle Dig det efter Ferien.
Lad os nu ogsaa tænke os, at vi tilbragte den 30. December med at finde saa meget som muligt ud om Kipling; ham I ved nok, som skrev den berømte Jungle-Bog! Sig dem Navnene paa Kiplings Bøger dg Børnefortællinger. De kunne faa dem fra Bibliotekerne den Dag, og lad os antage flere kom sammen om Eftermiddagen og læste højt for hinanden. Eller at Du, naar Du havde læst Bogen, gav den til en Skolekammerat, saa at hun ogsaa kunde læse en hel Bog eller blot en Fortælling af ham, inden Skolen begynder.
(En Bogliste følger nu, som anbefaler Bøger til at læse i Ferien.)
Læs om de Mænd, der har gennemført at faa Arbejderboliger byggede i de store Byer. Læs kendte Filantropers Arbejde for at indføre Reformer. Gengiv Fortællinger, som illustrerer Godhed og Uselviskhed. En Bog anbefales, som kan være nyttig at læse i Forbindelse med Undervisningstimerne i Moral og Maade at være paa (manners), det er: „Opening Exercises for Schools”, samlede af George Bass og udgivet af G. Flanagan.
Om Vejret.
Gennemgaa Atmosfæren, Temperaturen, Vindens Retning og Styrke, Frostens Virkninger, Varmens Nedgang, Brugen af kunstig Varme, Termometret. Tillige Solen og dens Forandringer, Sollyset, Brændeglasset, Prismer, Lys og Varme, Maanen og dens 4 Kvarterer, Stjernebillederne, Lyset i det menneskelige Øje, Reflektion og Refraktion. Desuden Spejle, Lindser, Teleskoper, og Mikroskoper.
Copernicus og Galilei.
Copernicus var en Astronom, som levede i Aaret 1473. Han troede, at Solen var Centrum for Planetsystemet, og at Jorden hørte til dette, da den gjorde en aarlig Rejse paa 365 Dage rundt om den. Han offentliggjorde en Bog derom kort før sin Død, hvori han gav Grundene for denne sin Overbevisning. Han havde ikke turdet udgive den tidligere, da det den Gang var den almindelige Tro, at Jorden var stillestaaende, og at Solen, Maanen og Planeterne bevægede sig rundt om den. En Astronom, der havde læst Copernicus’ Bog, fortalte Galilei om denne nye Teori; og Galilei tænkte, at den var rigtig, og ønskede blot, at han maatte kunne finde Beviser for den.
Medens nu Galilei studerede og iagttog Stjernernes Løb, gjorde et Barn en mærkelig Opdagelse. En lille Dreng, Søn af en Optiker i Holland, legede i sin Faders Butik med nogle Glas og satte to af dem sammen paa en saadan Maade, at naar han saa igennem dem paa fjerne Genstande, syntes de at være ganske nære. Galilei hørte om de Glas, som Optikeren havde lavet og ønskede inderligt, at han kunde finde en Metode, hvorved han kunde faa de fjerne Stjerner til at synes nære.
Efter megen Grublen konstruerede han Teleskopet, og naar han nu i dette saa op paa Mælkevejen, opdagede han, at den bestod af Stjerner i tusindvis. Da han derpaa rettede Teleskopet mod Jupiter saa han et forunderligt Syn: Fire Maaner spadserede ganske roligt omkring den, ligesom Jorden og Planeterne gik rundt om Solen. Han var lykkelig over Opfindelsen, og mange kom til ham for at se gennem hans Teleskop.
Han skrev nu en Bog, men da de mægtige i hine Tider ikke troede paa hans Teorier, blev han sat i Fængsel.
Da hans Liv var i Fare, om han blev ved sin Paastand, maatte den stakkels gamle Mand sige: „at han maaske tog fejl, og at Jorden muligvis stod stille”. Saa kom han i Frihed, men hans Syn var svækket og de sidste 5 Aar af sit Liv var han blind. Han blev næsten 80 Aar.
Aftenstjernen.
Hvor mange af eder har vel lagt Mærke til denne Stjerne paa Himlen, naar I om Aftenen gaar hjem fra Skole? Hvad er Navnet paa den? Bed Eleverne lægge Mærke til en Stjerne, som stiger højere og højere op paa Himlen og til sidst forsvinder i Vest. Vis Eleverne, hvorledes de skal finde Stjernen paa Stjernekortet eller i deres Atlas; Den 20. December vil Mercur være Aftenstjerne og Venus og Jupiter Morgenstjerner. Vis Eleverne, hvorledes Venus og Jupiter skifter Stilling i Forhold til de andre Stjerner.
Nordstjernen.
Vis Nordstjernen eller Polarstjernen til Eleverne Og lad dem se, hvorledes Kompasset peger imod den. Til hvad Nytte er Kompasset for Søfolk? Lær Eleverne Brugen af Magneten og Kompasset.
Saaledes .- og meget længere - fortsætter Miss N. N., Editor of Plan-Books. Da vi imidlertid foreløbig er blevne trætte af at flyve saa vidt omkring, beder vi hende om at holde inde med sit Kursus, til hun muligvis en anden Gang atter giver os Skitser fra sin Plan-Book for Undervisningsmethoder. Jeg ved, at hun levede og aandede for sin Søgen efter nye Idéer til sine Bøger. Endog om Natten, naar hun ikke kunde sove, kom Idéerne listende ind i hendes stakkels fredløse Hoved, og hun maatte straks staa op og nedskrive dem, „thi,” sagde hun, „hvis i jeg venter til næste Dag har de mistet deres skarpe Tydelighed, jeg kan næppe erindre dem”.
Efter at jeg har læst Miss N. N.s Plan-Book forstaar jeg, at de Amerikanerinder man møder, netop er som de er, Spørgsmaalene, Sammenligningerne, det oversigtsmæssige er bleven dem indpodet fra første Begyndelse, og de har senere udviklet sig i samme Retning. De se og lære hundrede Gange saa meget som vi ved en Rejse.
Man kunde maaske sige: „Her hos os underviser Skolen, Opdragelsen hører Hjemmet til.
I Amerika underviser Skolerne, men de opdrager tillige. Ordet „Education”, sættes altid i Amerika for Skoleundervisningen og vi kommer i Forlegenhed, naar vi skal oversætte det, thi Ordet
„ Undervisning” er ikke omfattende nok. Hermed betegnes det forskelligt givne i de forskellige Lande. Jeg vilde gerne tillade mig at give en Definition af „Education” saaledes som jeg har fundet den i en moderne engelsk Encyklopædi. Hvad er „Education”?
„Al den Undervisning og Disciplin, som tjener til at oplyse og udvikle Forstaaelsen, korrigere Sindet, uddanne Smagen og danne Ungdommens Vaner og dens Maade at være paa, idet denne herved gøres skikket til nyttig Gerning i dens senere Livsstillinger.” Education kan ogsaa betegnes som: „Det videnskabeligt modnede System for Udvikling af de forskellige fysiske, intellektuelle, æstetiske og moralske Evner.”
Miss N. N. samler paa Perler. Lad os trække nogle faa af disse ud af Snoren, der samler dem, og lad hende hermed faa det sidste Ord.
Gaver fra Haanden er Sølv og Guld, men Gaver fra Hjertet giver det, som hverken Sølv eller Guld kan købe.
Beeche.
Den eneste virkelige Gave er, at give en Del af sig selv.
Emerson.
Rige Gaver bliver fattige, naar Giveren er uvenlig.
Shakespeare.
Der eksisterer ingen Lykke her paa Jorden, som Kærligheden ikke har sin Part i.
A. Smith.
Miss N. N. har ikke tidligere haft den Glæde at kunne tale til Lærerinder i Danmark. Skulde hendes Plan-Books vinde Sympati, vil de let kunne faas ved Henvendelse til Redaktionen.
