« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad Holberg vilde have ment om Fabrikslovens § 7
Vel var Fader Holberg Pebersvend, men som en frigjort Aand interesserede han sig for alt, hvad menneskeligt er, og havde, som bekendt, ræsonneret ualmindelig meget over Kvindesagen.
I Forberedelsen til Zenobias og Catharina Alexievnas sammenlignede Historie, der udkom 1739, siger han saaledes:
„Denne min Kritik sigter ikke til at tilegne Fruentimmeret nogen ny Ret, men alene til at vise, at den Exclusion fra alle vigtige Forretninger er vanskelig at bevise af Fødselen, og at de Argumenter, som gemenligen bruges, ikke holde Stik. Vil man derimod til at grunde sin Ret alene paa Guds Befaling, saa er det ustridigt, at Herredømmet alene tilkommer Manden, hvorvel deraf intet andet kan infereres, end at en Husfader er Hoved for Familien, hvilket og i alle Maader er overensstemmende med Naturens Lov, som forkaster al tohoved Regimente. Men deraf flyder just ikke, at Fruentimmeret bør udelukkes fra alle vigtige Forretninger, tværtimod, den sunde Fornuft rekommenderer dertil de bekvemmeste, og enhver Mand gør viseligen, der overdrager sin Kone det, som hun kan gøre bedre end han selv.
Samme Sted lidt senere:
„Udi alle borgerlige Love, maa en Jomfru, hvormeget hun end tiltager udi Alder og Forstand, stedse være umyndig, og en fornuftig Enke, der udi hendes Ægteskab har ladet se Prøver paa Økonomi, maa efter en fordrukken og daarlig Mands Død, som hun selv har regeret tilligemed det hele Hus, intet vigtigt foretage uden hendes Kurators Samtykke og Villie. Udi alle Kongelove derimod antages den nærmeste Prinsesse af Blodet til Regimente udi en Prinses umyndige Aar, og til regerende Fyrstinde, naar ingen Prins er; saa at paa den ene Side et Fruentimmer ikke betroes en Tønde Hartkorns Forvaltning og paa den anden Side overdrages et helt Riges og Kejserdoms Administration.
At Fader Holberg, hvis han havde levet i vor Tid, vilde have haft sin bestemte Mening om Fabriklovens § 7 og at denne Mening næppe vilde have været til Gunst for samme Paragraf, kunne vi slutte af følgende:
„Det Argument, som tages af Kvindekønnets Barnefødsel og de Ulejligheder, som derved følge, synes at være af større Vægt; men det er Spørgsmaal, at hvis Fruentimmeret havde anden Optugtelse, om det og ikke skulde have andre Barselsenge? Der er fundne og findes endnu Kvinder, som Dagen efter Barnefødselen gaar til deres sædvanlige Arbejde igen, og er det efter rejsendes Vidnesbyrd Brug udi et vist Land, at Konen staar op, saasnart hun har født Barnet og at Manden lægger sig i hendes Sted paa Sengen for at modtage Gratulationer.*) Men jeg sætter, at Naturen udfordrer den Tid, som Barselkvinder gemenligen bruge efter Fødselen, saa følger dog deraf intet andet, end at hun bliver i sex Uger ubekvem til Forretninger, da derimod mangen Mand, som intet Hoved har, er ubekvem det hele Aar igennem; og naar Beskaffenheden er saadan udi et Hus, kan den Maade ikke være saa daarlig udi ovenmeldte Land, og den Mand gør ikke ilde, der siger til saadan Kone: Gak straks til Skrivebordet igen, medens jeg lægger mig i Dit Sted, saa kan begge Ting blive vel forrettede!”
*) Iflg. Frem: Naturfolkenes Liv; Side 458, hersker denne Skik endnu hos Ainofolket, der lever Nord for Japan. Ogsaa hos Baskerne har denne Skik hersket indtil vor Tid.
