« Tilbage til søgeresultaterne

Et Spørgsmal

« Se emneord

For nogen Tid siden besøgte jeg en Gaardmandskone i Østhimmerland. Hun fortalte mig, at hun sammen med en anden Kone var bleven valgt til at have Tilsyn med Plejebørnene i Sognet.

Paa deres første Vandring som til­synshavende kom de til et lille Hus ude i Heden, hvor der fandtes to af Sognet udsatte, hjemløse Smaabørn. Plejemoderen var gaaet til Byen. Paa Husets kolde Stentrappe sad den æld­ste uden Undertøj og stirrede sløvt hen for sig. I den uordentlige Stue stod en snavset Vugge med det yng­ste Barn, en ½ Aar gl. Dreng, der laa vaad og urenlig i de daarlige Vuggepuder og suttede paa en ildelugtende Patteflaske.

Konerne gjorde straks Anmeldelse til Sogneraadsformanden og standsede ikke, før de fik Børnene i andre Pleje­hjem. Det yngste kom hos en almin­delig kendt og agtet Plejemoder, Ane,

dermed syntes Sagen afgjort.

Min Værtinde rejste paa Besøg en 14 Dages Tid; men da hun vendte hjem, erfarede hun til sin Bestyrtelse, at det mindste Barn atter var havnet i sit gamle Plejehjem. Hun gik ufor­tøvet til Sogneraadsformanden, der forklarede, at Ane var bleven syg og havde frasagt sig den lille, og det var nemmest at faa ham anbragt det gamle Sted. Konen protesterede, men det nyttede intet. Nu spurgte hun mig, hvorledes hun skulde forholde sig i denne Sag, og om hun, dersom hun stod magtesløs, havde Ret til at trække sig tilbage fra Plejebørnstilsynet, eller om det var et tvungent offentligt Hverv.

Jeg stod lige saa uvidende som hun og tillader mig derfor at lade Spørgsmaalet gaa videre til „Kvinden og Samfundet”. Har de tilsynshavende Kvinders Klage saa lille Indflydelse paa de stakkels Børns Stilling, bør det paatales, og har de tilsynshavende indgribende Ret til at handle, bør de ogsaa kende denne Ret, da maaske mange af dem er lige saa uvidende som den jydske Gaardmandskone og jeg.                    .

A. R.

 

Paa dette Spørgsmaal har Hr. Højesteretssagfører O. Johansen velvilligst meddelt følgende Svar:

„Ifølge Lov om Tilsyn med Pleje­børn af 1. Marts 1895 udøves Tilsynet af en eller flere dertil egnede Mænd eller Kvinder, som Kommuneraadet kan formaa dertil. Tilsynet er altsaa ikke et offentlig tvungent Hverv, men vedkommende har Ret tit at trække sig tilbage derfra, naar han eller hun vil.

Finder den tilsynsførende ikke Plejen forsvarlig, skal hun først give Plejeforældrene en Advarsel, men sker der derefter ingen Forandring anmel­der Tilsynet det fornødne for Kom­muneraadet, der da skal lade foretage en Undersøgelse.

Hvis Kommuneraadet trods An­meldelsen ikke foretager sig noget, kan den tilsynsførende enten straks indgive en Klage til Overøvrigheden, : Amtmanden, eller ogsaa, hvis der ikke er særlig Fare ved at vente, fore­løbig forholde sig rolig, idet den Be­retning, som de tilsynsførende ved hvert Aars Begyndelse skal afgive om deres Virksomhed i det forløbne Aar og om de tilsete Plejeforholds Beskaf­fenhed, af Kommuneraadet skal ind­sendes inden 1. April til Øverøvrig­heden. Herved vil altsaa deres even­tuelle Klager ogsaa komme til Amt­mandens Kundskab.”

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner