« Tilbage til søgeresultaterne
Et Spørgsmal
For nogen Tid siden besøgte jeg en Gaardmandskone i Østhimmerland. Hun fortalte mig, at hun sammen med en anden Kone var bleven valgt til at have Tilsyn med Plejebørnene i Sognet.
Paa deres første Vandring som tilsynshavende kom de til et lille Hus ude i Heden, hvor der fandtes to af Sognet udsatte, hjemløse Smaabørn. Plejemoderen var gaaet til Byen. Paa Husets kolde Stentrappe sad den ældste uden Undertøj og stirrede sløvt hen for sig. I den uordentlige Stue stod en snavset Vugge med det yngste Barn, en ½ Aar gl. Dreng, der laa vaad og urenlig i de daarlige Vuggepuder og suttede paa en ildelugtende Patteflaske.
Konerne gjorde straks Anmeldelse til Sogneraadsformanden og standsede ikke, før de fik Børnene i andre Plejehjem. Det yngste kom hos en almindelig kendt og agtet Plejemoder, Ane,
dermed syntes Sagen afgjort.
Min Værtinde rejste paa Besøg en 14 Dages Tid; men da hun vendte hjem, erfarede hun til sin Bestyrtelse, at det mindste Barn atter var havnet i sit gamle Plejehjem. Hun gik ufortøvet til Sogneraadsformanden, der forklarede, at Ane var bleven syg og havde frasagt sig den lille, og det var nemmest at faa ham anbragt det gamle Sted. Konen protesterede, men det nyttede intet. Nu spurgte hun mig, hvorledes hun skulde forholde sig i denne Sag, og om hun, dersom hun stod magtesløs, havde Ret til at trække sig tilbage fra Plejebørnstilsynet, eller om det var et tvungent offentligt Hverv.
Jeg stod lige saa uvidende som hun og tillader mig derfor at lade Spørgsmaalet gaa videre til „Kvinden og Samfundet”. Har de tilsynshavende Kvinders Klage saa lille Indflydelse paa de stakkels Børns Stilling, bør det paatales, og har de tilsynshavende indgribende Ret til at handle, bør de ogsaa kende denne Ret, da maaske mange af dem er lige saa uvidende som den jydske Gaardmandskone og jeg. .
A. R.
Paa dette Spørgsmaal har Hr. Højesteretssagfører O. Johansen velvilligst meddelt følgende Svar:
„Ifølge Lov om Tilsyn med Plejebørn af 1. Marts 1895 udøves Tilsynet af en eller flere dertil egnede Mænd eller Kvinder, som Kommuneraadet kan formaa dertil. Tilsynet er altsaa ikke et offentlig tvungent Hverv, men vedkommende har Ret tit at trække sig tilbage derfra, naar han eller hun vil.
Finder den tilsynsførende ikke Plejen forsvarlig, skal hun først give Plejeforældrene en Advarsel, men sker der derefter ingen Forandring anmelder Tilsynet det fornødne for Kommuneraadet, der da skal lade foretage en Undersøgelse.
Hvis Kommuneraadet trods Anmeldelsen ikke foretager sig noget, kan den tilsynsførende enten straks indgive en Klage til Overøvrigheden, : Amtmanden, eller ogsaa, hvis der ikke er særlig Fare ved at vente, foreløbig forholde sig rolig, idet den Beretning, som de tilsynsførende ved hvert Aars Begyndelse skal afgive om deres Virksomhed i det forløbne Aar og om de tilsete Plejeforholds Beskaffenhed, af Kommuneraadet skal indsendes inden 1. April til Øverøvrigheden. Herved vil altsaa deres eventuelle Klager ogsaa komme til Amtmandens Kundskab.”
