« Tilbage til søgeresultaterne
„L’ Universelle”
„L’ Universelle”.
Verdensudstillingen.
En af de lykkelige, der var med til Aabningshøjtideligheden fandt næsten Æren for dyrt betalt. Naturligvis var det morsomt misundt at køre gennem Mængden, der havde samlet sig, morsomt at se de pragtfulde Uniformer og Dragter, de mange Mennesker, der var strømmet til for at se Stadsen og ikke mindst Gæsterne fra alle Lande; men selve Udstillingen var i det Øjeblik som en Theaterdekoration.
Man havde dog arbejdet Dag og Nat, i sidste Øjeblik laante man Soldater hos Krigsministeren for at jævne Vejene og gøre det muligt at gaa om derinde.
Præsidenten talte i den store Sal til de indbudne og Arbejderne; de forreste kunde dog høre ham, de bageste maatte læse Talen bagefter som vi andre. Det smukkeste var hans Ord til Arbejderne og til dem, der i 6 Aar trøstigt havde arbejdet paa at faa Udstillingen i Stand. Vorherre nævnte han ikke; hans Bistand og Bekyttelse bad Protestanterne om i l’Oratoire, den gamle Kirke i Rue Richelieu, Katolikkerne i Notre Dame. Pastor Appia, der i mere end 25 Aar har været luthersk Præst prædikede det første Sted, Cardinal Richard det andet. Det første Sted, der var smykket festligt, kun med Taler og Bøn, det andet tillige med stor Pomp og Pragt, Procession i Kirken og Pavens Velsignelse.
Man sige, hvad man vil om Uordenen, den ses kun altfor tydeligt; men naar man har set Udstillingspladsen med dens Kaos af Kister og Kasser for 3 Uger siden, saa maa man snarere undre sig, at Franskmændene kom saa vidt. Disse Kasser, mærkede med Nationernes Flags Farver, var jo ellers omtrent ens. Et amerikansk Hus havde haft den lyse Idé at male sine Kasser højrøde; den betalte sig.
Udstillingens Plads er vidunderlig smuk; ved at sejle ned ad Seinen i en af de smaa Dampere faar man straks et Overblik over en stor Del af den.
Publikum, der var meget vred over ikke at komme med den første Dag, (de huskede, hvor morsom den var ved sidste Verdensudstilling) blev trøstet med en Illumination den Aften.
Paris, selve Byen, var illumineret med elektriske Lamper og Flag som sædvanlig ved Store Fester; men ved Udstillingen havde man gjort særlige Anstrengelser. Deputerkammerets Piller var omvundne med franske Flag og Bygningen glimrende oplyst. Selve Indgangsbuen straalede som en mægtig tyk Violkrands, rettere to, en mørk med en lysere indenfor; Grændsen var dog ikke skarpt dragen, thi de violette elektriske Lamper skiftede Farve fra lyst til mørkt enkeltvis, hvad der gav det helet et vidunderligt Liv. En Baadebro ved dens Fod var krandset med mørkerøde Lamper, begge Dele spejlede sig i Floden. Kajerne, Broerne var fulde af Folk; glade Mennesker, der sagde Vittigheder, unge og gamle, hele Familier, alle var med. Der myldrede af fremmede, alle Sprog blev talt. „Næ, dette er storartet! hvad behager”, lød det pludselig ved Siden af os paa ægte københavnsk til stor Glæde for de unge.
Det var underligt at mærke Uviljen mod Englænderne. „Miss, Miss,” raabte Gadedrengene; de stillede sig op foran dem og spurgte: „Men, hvad i al Verden er dette!” og blev svaret med Latter af Kammerater „a lady”, en „oh yes!” „Vive les Boer!”
De oplyste Broer og Bygninger, langs Floderne saa glimrende ud med deres elektriske Lamper og lysende Trophæer. Aftenen var lun og stille, en af de Aftener, der er saa vidunderlig dejlige i Paris, Eiffeltaarnets Kontur var oplyst og Toppen var én stor Glød. Det var en Hvile for Øjet og Tanken at se opad, hvor Maanen stod kold og klar og stak det hele ud.
Paris har skiftet Karakter; Kinesere, Arabere, Tyrkere, Negre, ses overalt. Folk morer sig med at give Møde, naar Udstillingen lukkes, for at se den brogede Skare strømme ud og søge hver til sit; de buttede brune, sorte og gule Smaabørn er uimodstaaelige.
Der er lejet Huse og Lejligheder til dem, hvor hver lever paa sin Vis til Sorg for Værterne, - det har endogsaa givet Anledning til Retssager.
Værterne er lidt skuffede over, at her ikke er flere Gæster, men Udstillingen er jo ikke ret begyndt.
Der er dog Fremgang, den aabner som en uhyre Kæmpeplante sine Blomster, Pavillonerne og Særudstillingerne, eftersom de bliver færdige.
Danmark var mellem de første, Englands aabnedes først forleden. Kan man ikke blive længe, bør man vente til alt er færdigt; men da vil formodentlig ogsaa Priserne stige. Endnu kan man faa gode Værelser for 5 - 6 -7 frc. om Dagen paa venstre Seinebred efter Beliggenheden. Familier tager undertiden Pensionærer, men ikke i Dagevis; enkelte giver en solid Frokost med en Kødret for de 5 frc.
De protestantiske Damer har aabnet et Værnehjem for unge Piger, ansatte ved Udstillingen; de deler Værelse og betaler 2 frc. 50 om Dagen for det. Fru Engelsted, Vicekonsulens Frue, er med i Komitéen.
