« Tilbage til søgeresultaterne
Susan B. Anthony.
Susan B. Anthony.
af Charlotte Norrie, født Harbou.
„Kv. og Samf.”s Læsere husker vist nok, at „Dansk Kvindesamfund” og „Dansk Kvinderaad” den 15. Februar sendte Lykønskninger til Susan B. Anthony i Anledning af, at hun fyldte 80 Aar. Som Svar har jeg i disse Dage modtaget nedenstaaende Brev. Den Bog, hun omtaler, er „Life & Work of Susan B. Anthony”, som hun forærede mig ved Afskeden i London forrige Sommer; den har i det sidste halve Aar stadig været udlaant, og den har gentagne Gange i Vinterens Løb været fremlagt og omtalt ved Møder. Saa hendes Ønske er blevet opfyldt før det blev udtalt. Fødselsdagen fejredes paa forskellige Maader i Washington. Kvindestemmeretsforeningen sendte en Deputation til Senatet med Bøn om, at Kongressen vilde opfylde det Ønske, som den gamle Dame havde arbejdet utrættelig for i et halvt Aarhundrede. Og Antikvindestemmeretsforeningen søgte, ligeledes Foretræde for i Dagens Anledning at bede Kongressen være fast og ikke lade Hjertet løbe af med sig. Om Aftenen var der stort offentligt Møde i Washingtons Operahus, hvor Miss Anthony sad midt paa Scenen, medens 80 hvidklædte Smaapiger lagde hver en langstilket Rose i hendes Skød. Mellem mange smukke Minder har vistnok ogsaa Minder om Trusler og Forhaanelser vist sig for hende, men de 4 Stater, hvor Kvinden har opnaaet fuld Stemmeret, har staaet for hende som Løfter for Fremtiden, hvor Kvinden har naaet den Frihed, for hvilken hun nu kæmper, „not for herself but for humanity” (ikke for hendes egen Skyld, men for Menneskehedens!)
Rochester N. Y. 14. Maj 1900.
Min kære Ven!
Mange Tak for Deres venlige Hilsener af den 4. Februar. Festlighederne i Anledning af min firsindstyveaarige Fødselsdag vil længe mindes af alle, der var til Stede. Det var meget elskværdigt af Deres Kvinderaad at sende mig de kærlige Ord. Jeg haaber, at De vil sende ethvert Medlem min Tak og udtaler mit Haab om, at De vil gøre Fremskridt i ethvert godt Arbejde, der fører til Frihed og Lighed for Kvinderne i Danmark.
Jeg husker Dem meget godt fra Mødet i London, og jeg haaber, at De, naar den Tid kommer, da det internationale Raad skal samles i Berlin 1904, vil være i Stand til at give Meddelelse om et langt større antal Foreninger, der har sluttet sig Sammen, og langt mere fuldført Arbejde, end De nu kan tænke Dem. Naar De først faar rigtig begyndt paa dette gode Arbejde, vil De gaa langt raskere frem, end De nogen Sinde har drømt om.
Jeg har just faaet fat paa Telegrammer fra København, daterede den 15. Februar. Det ene er fra „Dansk Kvindesamfund. Hilsen, og Tak.” Jeg tænker, at det er fra Deres Stemmeretsforening. Det andet er fra Dansk Kvinderaad og siger: „Taknemmelig Hyldest.” Hvis jeg kendte Navnet paa Formanden i Deres Stemmeretsforening; vilde jeg skrive et Brev til hende for at takke, men da jeg ikke kender hende, kan jeg ikke gøre det, og jeg vil derfor bede Dem være saa venlig at overbringe Stemmeretskvinderne min Tak for deres venlige Tanke for mig.
Jeg modtog samme Dag et Telegram fra Amsterdam, der sagde; „Hjertelig Lykønskning fra hollandske Kvindestemmeretsvenner.” Jeg fik ogsaa et smukt Brev og Adresse fra det svenske Kvinderaad.
Det var virkelig meget elskværdigt af Dem og af alle eder Kvinder i den gamle Verden at tænke saaledes paa mig paa min firsindstyveaarige Fødselsdag.
Jeg stoler paa, at ikke blot De læser min Bog, men at De ogsaa faar den læst ved Deres Stemmeretsmøder og laaner den til Venner af Kvindestemmeretten. Det er netop det gode ved Bogen, at den kan blive læst og kendt af alle dem, som ønsker Kvindens frigørelse.
Med megen Tak til Dem og til alle Venner i Danmark er jeg Deres meget hengivne
Susan B. Anthony.
