« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Virksomhed
(Fortsat.)
III. Efter en Frokostpause aflagde Kassereren, Frk. Schmidt, Regnskabet. (Dette findes i „Kv. og Samf.” Nr. 12 d. A).
IV. Fru Bondegaard fra Svendborg indbragte derefter Forslag fra Svendborgkredsen om en Forandring af Slutningen af Fælleslovenes § 5 fra „Tillidsmændene har Ret osv.” Forslaget havde fundet Tilslutning i Fjor. Tilladelsen til at møde og stemme ved Fuldmagt kan bevirke Misbrug, og man havde efter Talerens Formening og efter Vidners Udsagn i to bestemte Tilfælde overskredet de rimelige Grændser. Det forekom hende, at det var en udemokratisk Foranstaltning.
Højesteretssagfører Høgsbro: Vidnerne maa huske fejl. Vor Protokol, der med sin officielle Beretning er det sikreste Vidne, nævner ganske vist ikke, hvem der har haft Fuldmagten, men paa intet af de to omtalte Møder har der i der hele været saa mange Fuldmagter som angivet af den sidste Taler; det maa altsaa bero paa en Misforstaaelse, at en enkelt kan have haft flere end det samlede Tal. Dette med Hensyn til de Misbrug, der foreligger eller altsaa ikke foreligger. Loven blev vedtaget paa Fællesmødet i Odense 1892 og bekræftet i Aarhus 1893; man kunde altsaa allerede den Gang forudse Muligheden af Misbrug, men tog ikke noget Hensyn dertil, saa lidt som Taleren syntes man nu skulde gøre det. Sagen var, at hvis Fuldmagten gjaldt til at afgive Stemmer om alle Ting, vilde det være uheldigt; men da den kun var gyldig ved Valg af Styrelse, Tilsynsmænd og Stedfortrædere og slet ikke ved de Sager, om i hvilke der blev Diskussion, mente han, at der intet kunde være til Hinder for, at man sammen med Fuldmagten meddelte Indehaveren af den, hvem man ønskede valgt til de omtalte Poster. Fulgte man ikke denne Regel, vilde den Kreds, hvor Fællesmødet holdtes faa en alt for overvejende Indflydelse.
Frk. Hjort oplyste for Kontorchef Meyers Vedkommende, at han ogsaa ansaa Paragrafen for ufarlig. Københavnskredsen kan stille de fleste Fuldmagter, og vi bør fastholde det, saa at man kan faa at vide, hvad Kredsen egentlig mener.
Fru Bondegaard syntes, at den første Betingelse var, at Kredsene sender Delegerede, og at disse selv møder.
Fru Gundesen, Svendborg, støttede hende heri.
Efter nogen Diskussion om det ønskelige i at de Delegerede mødte personligt, men det umulige i at forebygge, at forskellige Forhindringer kunde støde til, vedtog man paa Frk. Eline Hansens Forslag et Ændringsforslag, der gik ud paa en Tilføjelse til § 5 saalydende:
Dog kan ingen Tillidsmand afgive mere end 5 Stemmer.
V. Frk. Eline Hansen oplæste derefter paa Fru Berg-Nielsens Vegne hendes Forslag til Nedsættelse af et Udvalg til at indhente fornødne Oplysninger til Brug for et detailleret Udkast til Lovforslag om Barselforsikring.
Fru Møller syntes Forslaget var godt.
Fru Charl. Norrie fandt, at det burde gaa ud paa at give Dagpenge. Kvinders Arbejde er saa forskelligt, saa at nogle maa hvile længere, andre kortere. Der er Grund for Danmark til at tage fat. Rundt om i Landene er der Bestemmelser om, at Barselkvinder ikke maa arbejde. I Tyskland betales Dagpenge; i England er Loven tavs; Kvinderne henvises til Fattigvæsenet. Vi er stolte af, at Folkemængden her i Danmark nu er større end før 64. Skylder man ikke Kvinden, naar hun sætter Livet paa Spil, da ikke at henvise hende til Fattigvæsenet? Sygekasserne giver ikke Hjælp. Alle bør derfor arbejde for denne Sag.
Fru Laursen, Aarhus, udtalte paa given Foranledning, at man burde ikke lægge alt Besværet med at samle Oplysninger over paa Fru Berg-Nielsen, der allerede har udrettet et saa stort Arbejde med Husmødreforeningen; det vilde jo paa en Maade nok være en Anerkendelse at vise hende; men det er dog for lidt. Arbejdet burde fordeles.
Højesteretssagfører Høgsbro gjorde opmærksom paa, at det kun var de Kvinder, som det efter Fabriksloven forbydes at arbejde, der kunde faa Hjælp.
Efterat Fru Norrie, Fru Laursen, Karen Mortensen og Fru Schmidt, Rønne, havde udtalt sig om, hvorledes og naar, Oplysningerne skulde skaffes til Veje, enedes man om at slutte sig til Frk. Eline Hansen, der udtalte, at Fru Berg-Nielsen sikkert ikke, havde villet paalægge D. Kvindesamf. større Udgifter end det kunde bære, og at naar der var en praktisk Opgave at tage fat paa, skulde vi ikke holde os tilbage. Udvalget kom til at bestaa af Fru Berg-Nielsen, Fru Norrie og Fru Schmiegelow.
VI. Endelig foretoges Valg af Fællesstyrelse, Tilsynsmænd og Stedfortrædere. Valgte bleve:
Til Styrelse: Fru Møller, Fru Laursen, Frk. Hasselbalch, Frk. Frida Schmidt, Pastor Conradsen, Fru Bondegaard og Frk. E. Hansen. Tilsynsmænd: Fru Louise Høgsbro og Frk. Anna Hjort. Stedfortrædere : Folketingsmand, cand. phil. H. Trier, Frk. Anna Hjort og Fru Pastorinde Clausen, f. Rørdam, Odense.
VII. Næste Aarsmøde afholdes efter Indbydelse i Aarhus.
Mødet sluttedes Kl. 4.30 og da Vejret imidlertid var blevet godt, var det Meningen at sejle ad Odense Aa ud til Fruens Bøge. Desværre maatte vor Meddeler give Afkald paa at være med, saa vi ser os ikke i Stand til at fortælle om denne Udflugt.
