« Tilbage til søgeresultaterne
Børnene
Naar man i Bladet „Kvinden og Samfundet” spørger: Hvad er et Barn? saa synes jeg den gamle Kone svarer ret, der siger: Et Barn er den største Guds Gave, et Væsen skabt i hans Billede, der dannede det, og skabt til at være Borger her paa Jorden og hisset Arving af Himlen.
Samme Udtalelse stemmer ogsaa overens med Davids, naar han siger: Børn er en Arv fra Herren og Livsens Frugt en Løn; desuden ved vi jo efter Ordsproget, at Børn er Fattigmands Rigdom.
Men hvad jeg særlig kom til at tænke paa ved nævnte Spørgsmaal var det lille Vers:
Vel født er vel en Trøst,
men bedre vel opdraget,
vel gift er Livets Lyst,
vel død er Hovedsagen.
Det hedder i Sangen om Modersmaalet, at Moders Røst er den spædes Fryd og i lige Maade er Barnets Røst en Moders Fryd og Glæde, naar Issen graaner, for saa vidt samme er vel født og vel opdraget.
Vel gift er Livets Lyst hedder det saa videre i det lille Digt. Ogsaa det er et sandt Ord, hvortil jeg gerne vilde føje et andet: Livets højeste Lykke, næst Sundhed og godt Helbred. Uden at være vel gift vil vi møde Hindringer paa vor Vej, den der fører til Maalet som Bedsteborger i det store Samfund, hvori vi alle, Kvinder som Mænd, er et Led.
Kort sagt: Børn er en Gave, og Velsignelse fra Gud, Forældres dybeste Eje og det stærkeste Bindeled mellem samme. Og er det lykkedes et Barn at blive vel født og dertil vel opdraget, som ogsaa siden vel gift, saa tør vi nok haabe, at den Slægt, der følger efter vil blive noget af det Kit, der holder Samfundet sammen.
Ja, Børn er en Gave fra Gud, uden dem vilde jeg føle mig som den fattigste og uden dem fik vi ingen Lejlighed til at øve os i den størst Kunst af alle, nemlig Opdragelses Kunsten, den uendelige svære, den paa Jorden fast at staa, Vel død og Arving til Himlen maa vel nær mest være Maalet for vor Opdragelse efter som de efter Digterens Ord jo er Hovedsagen.
Børn er ikke alene Fattigmands Rigdom, de er ogsaa alle Ægtefolks Rigdom, som sagt det stærke Bindeled mellem samme, saavel som de stærke Baand, der knytter Forældre til Hjemmet. Uden dem vilde Reden blive saa tom, og uden dem vilde vi sporløst forsvinde fra denne Verden og vore Navne glemmes som den Sne der faldt ifjor.
