« Tilbage til søgeresultaterne
Linnedsyerskernes Fagforening
Linnedsyerskernes Fagforening
afholdt Mandag den 11. ds. paa Nørregade 33 et offentligt Møde, ved hvilket Fru Lycinka Hansen havde lovet at komme til Stede som Taler.
Fru Lysinca Hansen udtalte, at den almindelige Mening blandt Folk var, at Bevægelsen indenfor Linnedsyerskernes Fag var af nyere Dato; den er dog ældre, end man tror. I Begyndelsen af 70erne eksisterede der en Avis „Folkets Avis”, redigeret af Erik Bøgh, - hvis Grundprincip var dette: „at Folk maatte finde sig i, som de havde det. Forholdene kunde nu ikke være anderledes”. Den befattede sig derfor heller ikke med at undersøge Arbejdernes Kaar; kun et Fag fik bragt sine Interesser frem i Bladets Spalter; det var Linnedsyerskerne. I flere Artikler omtalte det Syerskernes daarlige Lønvilkaar og opfordrede Køberne - de fine Damer - til at støtte dem og give dem højere Løn. Der blev da ogsaa dannet Beskyttelsesforeninger; men man gik ud fra fejle Forudsætninger, indsaa ikke, at man stod overfor en Samfundssag, - der kom derfor ikke noget rigtigt ud af Bevægelsen.
Aarene gik; det ene Fag efter det andet organiserede sig. Ingen tænkte paa Syerskerne, der sad og sled i Synaalen for den usle Betaling. Saa for nogle Aar siden kom de da ogsaa med, og den nu bestaaende „Linnedsyerskernes Fagf.” blev dannet med det Formaal, at søge at opnaa højere Løn, bedre Livsvilkaar for Arbejderne inden for dette Fag.
Der er et Forhold, som, set fra økonomisk Side, frembyder en stor Fare: Forholdet mellem den faglærte Arbejder og Hjælpearbejderen. Den faguddannede mener sig berettiget til højere Løn og er tilbøjelig til at se ned paa de andre, som maaske ikke har haft Tid og Raad til at uddanne sig. Den faglærte er ogsaa tilbøjelig til at slaa sig til Taals med sin egen gode Løn uden at tænke paa at støtte de andre. Men derved kan de skade sig selv, idet Arbejdsgiveren saa maaske antager udelukkende den billig Arbejdskraft, som Hjælpearbejderne repræsenterer.
Intet Fag trænger i saa høj Grad til at organiseres som netop Linnedsyerskernes. Taleren formanede til at holde ud, selv om Begyndelsen er lille. Forkæmperne maa holde Modet oppe ved den Tanke, at Organisation er det eneste, som kan skaffe dem bedre Livsvilkaar. Det er forbavsende at se de usle Priser, de bydes for Linnedsyning; Statistikken viser da ogsaa, at Hovedparten af Syersker maa savne de mest næringsholdige Levnedsmidler. „Derfor hold ud! Naar vi ser tilbage paa det Arbejde, der allerede er udført, vil vi ikke sige, at det er umuligt at føre Sagen helt igennem.”
Fru Sofie Jensen takkede Fru Lycinka Hansen for hendes Foredrag. Flere af de tilstedeværende Linnedsyersker fremkom nu med deres Meninger om den foreliggende Sag.
Frk. Madsen mente i Tilslutning til Fru Hansen, at Sagen maa kunne føres igennem, naar blot Arbejderne selv ville. „Der er flere Forretninger, der betaler godt, hvorfor skulde de andre ikke ogsaa komme til at gøre det samme ? Vi maa selv forlange mere Betaling; Arbejdsgiverne tilbyder os det ikke selv.”
Fru Sofie Jensen vidste, at mange Syersker maa lide virkelig Nød, og fortalte et sørgeligt Eksempel herpaa.
Fru Wendelberg opfordrede til kraftigt Arbejde for Foreningen, navnlig for at faa dannet en Priskurant.
Frk. Nielsen var af den Mening, at det var umuligt foreløbig at opsætte nogen Priskurant. En stor Hindring er den saakaldte „Smudskonkurrence”. Rundt omkring i Byen sidder der jo mange bedrestillede Damer og syr for at fortjene til Theaterbilletter, Pynt etc. Disse Damer ville aldrig gaa ind i en Fagforening. De tilbyder ofte at arbejde for en meget lav Betaling, blot de maa faa Arbejdet; dette er naturligvis til stor Skade for dem, der skal tjene til deres Ophold.
Flere af de tilstedeværende fremkom med Eksempler paa denne urigtige Fremgangsmaade. Saaledes henvendte en Dag 2 Linnedsyersker sig i en herværende Forretning for at søge om Arbejde. Paa Spørgsmaal om, hvor meget hun skulde have for et Arbejde, som blev hende vist, svarede den ene af Syerskerne (som skulde leve af sit Arbejde), at for mindre end 60 Øre kunde det ikke udføres.
Da skyndte den anden Dame sig med at sige: „Jeg vil gerne sy det for 40 Øre, blot jeg maa faa det. Og saa skal jeg endda gøre det meget bedre.”
Et andet Eksempel paa, hvorledes de ikke-trængende tager Arbejdet fra dem, der skal leve af det. blev fortalt: 2 Damer, Moder og Datter, tog Syarbejde hjem for at skaffe Lommepenge til Theaterbilletter o. s. v. Ingen maatte naturligvis vide, at de havde Hjemmearbejde; saa flyttede de Symaskinen ned i Kælderen. Der nede sad de saa begge og hængte i for at tjene tilsammen - 80 Øre om Dagen.
Mærkelig nok eksisterer der i mange Forretninger det Forhold, at der til de forskellige Syersker betales for skellig Løn for det samme Arbejde.
Fru Jensen hævede Mødet efter at have opfordret Medlemmerne til virke som Agitation for Foreningen, og bedt de tilstedeværende Ikke-Medlemmer om at melde sig ind i den.
