« Tilbage til søgeresultaterne
Børnene
Børnebibliotheker i Amerika.
I
Hvorledes skal man faa Barnet til at læse gode Bøger? Det er et Spørgsmaal, der er kommet op i de senere Aar, da man endelig har begyndt at anerkende Barnets Rettigheder.
I gamle Dage prøvede man derpaa ved Tvang, men Følgen var, at Barnet ikke brød sig om at læse de gode Bøger, men hellere vilde have fat paa de daarlige, netop fordi det ikke maatte. „Men”, siger de gamle, „man kan da ikke lade Barnet læse de daarlige Bøger, som det selv vælger.” Nej! Men det gælder blot om at have et Udvalg af gode, morsomme Bøger, som Barnet kan faa Adgang til, og derved at udvikle dets Smag, saa at det selv kan vælge og vælge godt. Og det er netop, hvad man i de senere Aar har lagt an paa herovre, at faa Barnet selv til at vælge.
Før var Barnet nødt til at vælge Bøgerne i Bibliothekerne ved at læse Titlerne i Kataloget; og naar det saa bad om det og det Nummer var der ingen, der brød sig om, hvad enten Bogen var god eller daarlig.
I det fri, offentlige Bibliothek i Milwaukee, Wisconsin, viser Bibliothekaren og hendes Assistenter levende Interesse for hvert enkelt Barn, der kommer efter Bøger.
Kommer der f. Eks. en Skoledreng og beder om en daarlig Bog, som en af hans Kammerater har raadet ham til at læse, siger hun: „Den har vi ikke, men der paa Bordet ligger nogle ny Bøger, der netop er komne ind i Dag, har Du ikke Lyst til en af dem?” Og skønt Drengen næsten ikke gider, da det maaske kun er en illustreret Rejsebeskrivelse, eller en Biografi af en af Landets berømte Mænd, ser han dog Bøgerne igennem, og hans Øje fanges af et Billede eller en lille Anekdote, og han tager den med hjem, siden han ikke kan faa den Bog han ønskede. Som Regel kommer han igen næste Uge og beder om „Magen til den sidste, for den var saa storartet.”
Mellem de Børn, der ikke ellers har Adgang til god Litteratur, kan en saadan Bibliothekar udvikle Smagen for god Læsning. Og Bibliothekaren i Milwaukee begynder fra Begyndelsen. Hun har flere Assistenter, der ikke bestiller andet end at klippe gode Billeder ud af de mange enkelte Prøvenumre af Journaler, der altid finder Vej til et stort Bibliothek. Disse opklæbes i Lærredsbøger, der gøres saa tiltrækkende som muligt; og nogle af dem ordnes efter Emne, saa at Billeder om det samme kommer efter hinanden.
I Børnenes store lyse Sal findes smaa Stole og lave Borde, hvor disse Billedbøger ligger fremme, og naar saa de større Børn kommer efter deres Bøger, kan de smaa sidde her imens og se Billeder. Efterhaanden som Barnet begynder at læse, giver man det Billedbøger med Forklaring under i store Bogstaver og leder det saaledes videre, indtil det naar rigtige Læsebøger. .
Og det er ikke alene Barnet, der bliver interesseret, men ogsaa de voksne i de fattige Hjem. Saaledes kom en Dag en lille Pige og bad, om hun endelig maatte beholde sin Bog i 2 Uger, „for Fa’er var ikke bleven færdig med den”. Det var kun en Barnebog om Washington med Illustrationer; men fra den Tid af læste hendes Fader alle Bøger sammen med hende.
I Pratt Institute, New-York, finder man noget lignende. Salen er der delt tværsover ved et Gelænder. Udenfor findes smaa Borde og Bænke; indenfor Assistenternes Borde og Boghylderne, hvor alle Bøger er klassificerede efter Emne og staar sammen. Paa Væggene hænger store Papkort, og paa hvert er Billeder om samme Emne opklæbede, saaledes at f. Eks. Billeder paa et handler om Rom, paa et andet om Sommerfugle, paa et tredie om Napoleon. Under hvert Billede er der en kort Beskrivelse om vedkommende Emne og en lille Liste paa de Bøger, der handler derom. Faar saa Barnet Lyst, kan det selv gaa ind mellem Hylderne og se disse Bøger igennem, inden det vælger.
Ogsaa Digte lærer man dem her at skønne paa. Paa et Bord staar der en Vase med Paaskeliljer og ved Siden af ligger opklæbede Digte, der handler om Paaskeliljen. Naar saa disse visner, kommer der ny Blomster og ny Digte. Og her kan Skolerne og Bibliotheket virke sammen, som de burde og som de ogsaa mange Steder gør det, ved at Bibliotheket vælger de Emner, der netop paa den Tid læses om i Skolen.
Rundt om de smaa Borde sidder glade Børn med deres Bøger og viser hinanden Billeder, eller le sammen over et eller andet morsomt i Bøgerne, mens henne ved Gelænderet andre staar i en lang Rad og venter paa at faa deres Bøger mærkede af paa Kortene.
Her er store og smaa Børn velkomne, og man er villige til at hjælpe dem til Rette og vejlede dem.
Her findes ingen store Plakater der paabyder „stilhed”, „ingen snakken”, eller sligt. En Gang imellem bliver de vel lidt højrøstede og støjende, men der er ingen gamle Særlinge, der studerer her og som stadig klager til Bibliothekaren over deres Spektakkel, som i de fleste Bibliotheker. Dette er deres eget, et frit offentligt Børnebibliothek.
