« Tilbage til søgeresultaterne

Loven om Formueforholdet mellem Ægtefæller

« Se emneord

En af vore ny Abonnenter har rettet følgende Spørgsmaal til os :

„Hvad forstaas der egentlig Ved, at to nygifte opretter „Ægtepagt”, og hvor skal man henvende sig desangaaende? Eller hvordan har det sig med, at Ægtepagten nu er bleven saa nødvendig siden den ny Lov om For­mueforholdet mellem Ægtefæller?”

Ved Ægtepagt kan de vordende Ægtefæller ordne deres Formueforhold, som de vil; dog kan det ikke gyldigt vedtages, at den ene Ægtefælles hele Formue eller det, som han eller hun erhverver ved egen selvstændig Virk­somhed skal være den andens Særeje eller underkastet dennes udelukkende Raadighed; ligeledes kan ingen af Ægtefællerne ved Ægtepagt betinge sig Fritagelse for at bidrage til Husholdningen og Børnenes Opdragelse og Undervisning, naar det ikke kan udredes af Fællesboet.

Ægtepagten skal underskrives af begge Parter; den maa stemples - og for at have Gyldighed over for Tredjemand, som f. Eks. i god Tro kunde købe Hustruens Ejendom af Manden - tinglæses. Indgaas Ægte­pagten efter Ægteskabet, udkræves kgl. Konfirmation.

Oprettelsen af Ægtepagt er ved den ny Lov ikke bleven mere, men derimod noget mindre nødvendig end tidligere. Naar f. Eks. en Gaardejerske gifter sig nu, vil Manden ikke kunne sælge Gaarden den næste Dag uden hendes Samtykke osv. osv.; men Loven har ved sin Fremkomst henledet Opmærksomheden paa, hvor hen­sigtsmæssigt det undertiden kan være at træffe en Overenskomst om de for­mueretlige Forhold, forinden Ægtekabet indgaas. Vi behøver f. Eks. blot at nævne, at en Værtshusholders Enke taber sin Bevilling til at holde Værtshus ved at indgaa nyt Ægte­skab, naar hun ikke forinden har af­sluttet en Ægtepagt, hvorved Forret­ningen bliver hendes Særeje. (Se ”Kv. og Samf.” Nr. 13 d. A.).

I „Kv. og Samf.” December Hefte for 1898 findes Lovforslaget; i April Heftet for 1899 findes de Forandrin­ger, som dette Forslag har undergaaet inden det blev til Lov, og i Majheftet s. A. findes en udførlig Redegørelse af Højesteretssagfører Svend Høgsbro for, hvad der er det nye ved denne

Lov.

Ægtepagten koster i Stempelafgift 1 Kr. af hver 600 Kr. af Formuen, om holdes uden for Formuefællesskabet (mindst 2 Kr.), og den suppleres ofte ved et gensidigt Testamente. Ægte­pagtens Tinglæsning skal ske ved Mandens Værneting og koster omtrent 7 Kr.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner