« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Ind- og Udland

« Se emneord

Frankrig.

Ifølge „Deutschen Industrie-Zeitung” udgør de kvindelige Arbejdere 38 % af den samlede Arbejderbefolk­ning. Altsaa bliver næsten 2/5 af det store Industrilands Produktion forar­bejdet af Kvinder.

 

 


Schweitz

er nu indtraadt som Led af det in­ternationale Kvinderaad. Det er den 10. Stat, der kommer med.

 

England.

Den liberale politiske Kvindefor­ening „Women’s liberal Association” havde for nylig sin 8. Aarsforsamling, hvor bl. a. den sydafrikanske Krig var paa Tale. Formanden, Mrs. Bryll, udtalte ved den Lejlighed, at ingen Kvinde, der billigede denne Krig kunde tilhøre Foreningen.

 

Spanien.

Ifølge den ny Lov for Kvinders og Børns Arbejde, maa Børn under 10 Aar kun anvendes i Industrien for saa vidt de kan læse; Fra 10 til 14 Aar maa de anvendes højst 6 Ti­mer i Fabrikkerne, 8 Timer i Hande­len. For Kvinder og unge Personer forbydes Natarbejde og Arbejde paa Søn- og Helligdage. Barselkvinder maa ikke arbejde i 3 Uger efter Ned­komsten. Kvinder og Børn skal for at faa Arbejde forevise en Lægeattest paa, at de er fri for smitsomme Syg­domme.

 

De forenede Stater.

New-Yorks Guvernør har i disse Dage underskrevet en Lov, der fore­skriver, at der paa. Restavrationer og Hoteller skal findes tilstrækkelige Sid­depladser for det kvindelige Perso­nale.

 

Tyskland.

En Forening for Herskaber og Tjenestepiger er stiftet i Berlin. I Bestyrelsen findes saa kendte Navne som Prof. Zimmer, Forstanderen for Diakonisseanstalten i Zehlendorf og Dr. Ernst Franke, Udgiver af „Sozialen Praksis”. Foreningen vil virke ved Oprettelsen af et Fæstekontor og en Hjælpekasse for Tyende; for Udjævning af Stridigheder mellem Her­skab og Tyende og i det hele for en nærmere ogsaa selskabelig Berøring imellem disse.