I Anledning af „En Landbokvindes” Brev

Efter Aftale med Frk. Bruun optager vi her et til hende rettet privat Brev for at give vor udenbys Korrepondent Lejlighed til at klare for sig og selv at rette den Misforstaaelse, der aabenbart er til Stede mellem hende og Frk. Hansen:

 

I „Kvinden og Samfundet” af 12te Juni staar en Artikel „Breve fra udenbys Venner,” denne Artikel har det undret mig at De har optaget i Deres Blad. Jeg er ingen Ynder af en skarp Bladpolemik, i Særdeleshed naar det er Folk, som man sætter Pris paa og haaber paa at kunne ar­bejde sammen med; men naar et Blad, som Dansk Kvindesamfund selv udgi­ver i København, for hvilken Kreds De er Formand, absolut angriber min Person - rigtignok ved en unavngiven Person og heller ikke direkte adresseret til mig, uden paa en fin Maade - saa vil jeg nu, da De ikke har paatalt det, tillade mig at bede Dem om at udtale Deres Mening i denne Sag.

Som jeg forstaar at læse og ud­lægge Meningen af hvad jeg læser, saa faar jeg følgende ud af Artiklen, som de vigtigste Punkter den ærede Landbokvinde har ønsket at faa frem, idet hun skriver: „Der er dem som mener, at det kunde være morsommere ved Møderne at se nogle nye Ansig­ter, men som vor Rigsdagsmand siger, vi skal ikke lade Hørup bilde os ind, at alting skal være lutter Morskab.”

Hvem tror De, der er ment med de nye Ansigter?

Frøken Eline Hansen  var Repræ­sentant i Kvindernes Bygning, og jeg afløste hende i Fjor i Odder.   Frøken Hansens Udtalelser paa Mødet der, kan jeg godt forstaa, og jeg troer, jeg stemmer overordentligt godt med Frk. Eline Hansen, men det var jo heller ikke det jeg skulde ind og undersøge, jeg skulde jo blot varetage Dansk Kvinde­samfunds Interesser i Kvindernes Byg­ning, og mit Ord var, at jeg ikke vid­ste hvad jeg kunde gøre, men jeg skulde gøre det bedste, der stod i min Magt. Nu skriver den ærede Landbo­kvinde:  „Frøken Eline Hansen stoler vi paa som en af os   selv,” med andre Ord hun har ikke Tillid til den Repræsentant, som de nu har i Kvin­dernes Bygning, da jeg muligvis kunde staa i Ledtog  med dem og Pengene muligvis gik andre Steder hen end til Bestemmelsesstedet. -  Hvad aarlig specificeret Regnskab angaar, saa vilde det være Vanvid at ofre Summer paa disse Tryksager eller paa at offentlig­gøre samme i Dagbladene (Det  blev jo  vedtaget  ifjor i Odder ikke mere gratis at optage Meddelelser fra Kvin­dernes Bygning). Med et    aarlig Regnskab maa jo menes Navn og Adresse og Beløb for hver Person, selv om Beløbet var   aldrig saa  ringe Jeg vil hellere raade enhver som ikke stoler paa, at Pengene kommer i Bøgerne og i Kassen, at gaa op til Kassereren paa Kvindernes Bygnings Kontor og bede om at se, at det Beløb staar opført, som de har indbetalt.

Indsamlingen varer kun 4 Aar; efter denne Slutning kan jeg forstaa, at der blev forlangt  noget   saadant, men aarligt, det synes jeg var forbunden med for store Udgifter. Landbokvinden forlanger ogsaa, at Bestyrelsen for  Kvindernes Bygning skulde  have rejst rundt i Provinserne og forklaret

landbokvinderne, hvad de vilde gøre ud af Kvindernes Bygning, mener den ærede Landbokvinde,  at Pengene til disse Rejser maa tages af Kassen? for man kan da virkelig ikke forlange, at disse Damer selv skulde bekoste det; og  tænk hvor mange Byer der er i Danmark! mon den ærede Landbokvinde har tænkt rigtig over det?        

Jeg er bange for, at hvis den un­dertegnede Landbokvinde skulde styre Pengesagerne, saa vilde hun have 75,000 Kr. i Udgifter og slet ingen Kassebeholdning, hvis hun da nogen­sinde havde faaet samlet et saadant Beløb, hvad jeg iøvrigt stærkt betvivler. Jeg finder det mere rimeligt som det nu er, at der er traadt et Udvalg sammen, som skal spørge de forskel­lige Foreninger, hvad de ønsker, og at Bygningen ikke bliver bygget efter Kvindernes Bygnings Bestyrelses Me­ning, men at samtlige kvindelige For­eninger, som ønsker at bo der, faar et lille Ord med, og saa staar det jo frit for enhver Landbokvinde eller hendes Børn, at være Medlem af en af disse Foreninger og paa den Maade have Del i Kvindernes Bygning. -

Den ærede Landbokvinde skriver ligeledes, at Kvindernes Bygnings Be­styrelse ikke vælger blandt  de ældre og  kendte Navne,  ogsaa  her ser vi modsat.  Jeg synes at ingen Besty­relse holder sig; mere til sit Bekendt­skab end netop denne; for saavidt jeg ved, har Kvindernes Bygnings Bestyrelse kun bestaaet af Barndomsveninder, og skiftevis er den ene efter den anden blevet Formand. Jeg   har nu være Repræsentant i et helt Aar og For­mandsposten er virkelig ikke tilbudt mig, og jeg har ikke engang det Haab i Fremtiden, at den bliver mig tilbudt men derimod haaber jeg, at naar først der virkelig bliver en Kvindernes Bygning, at der saa vil foregaa et ærlig og reelt Valg af dem, som man ønsker til Bestyrelse, men der kan jo  slet ikke være Tale om andet,  end at de samtlige Kvindeforeningers Bestyrelser vil gøre deres Ret gældende. Kvindernes Bygnings Bestyrelse har selv sagt at de ikke er nogen  Forening, men kun en Institution som indsamlede Penge til Kvindernes Bygning, og derfor mener jeg, at vi absolut maa være dem Tak skyldig,  og som Repræsentant  for Dansk  Kvindesamfund  maa jeg udtale min Anerkendelse for det store  Arbejde,  naar jeg  virkelig har Øje for, hvor meget der er udrettet. - Er der noget, jeg ikke synes om, er jeg aldrig  bange for at udtale min Mening, men det kan godt være, at det ligger mere til mig at søge Folks gode Sider end deres Skrøbeligheder og jeg har Gud ske Lov aldrig truffet noget Menneske,   hos hvem jeg ikke har fundet noget godt, men det ligger ikke til mig at  se trist og sort paa Livet og have Mistillid til alt og alle, men derfor maa den ærede Landbokvinde ikke forveksle et let Sind med letsindighed.

Hvad jeg maa lægge den æred Landbokvinde paa Sinde, det er, at hun er paa Vildspor, hvis hun tror, at hun har Gaver til Samarbejde, for hvad jeg har læst af hende, mangler den Aand og Tone, som dertil er nødvendig, og kan absolut kun have den Virkning at skade Indsamlingen og splitte   Medlemmerne. Ligesaa har hun en meget usund Opfattelse idet ikke at kunne lide at se nye Ansigter; men naar jeg rent ud skal sige min Mening, saa er det en Fejl, som jeg synes, der klæber ved Dansk Kvindesamfund, at Dørene ikke staar aabne for Ungdom­men, der holdes formeget paa det man kalder vi og vore, og ses gnavent til enhver yngre, som tillader sig at have en lidt anden Mening (med de yngre mener jeg ikke alene yngre af Aar);  se det er Synd, for derved faar Ungdom­men ikke Forstaaelse af, at  Dansk Kvindesamfunds Grundlæggere og de Kvinder, som her har arbejdet i saa mange Aar, udelukkende er dem, som har aabnet Porten for hele Kvinde­sagen.    De ved ikke, at før den Tid var det en Skam, at en Kvinde arbej­dede for at tjene sit Brød, naar hun ikke var af ringere Stand; Ungdommen har ikke Forstaaelse af alt det Sner­peri og Snobberi, som de  er blevne fritagne for ved den sunde Udvikling, at Kvinden bliver betragtet som et rigtigt Menneske  og har Lov til at uddanne sig til det, som hun har In­teresse for, hvorved hun kan staa paa egne Ben,  blive agtet og respekteret for sit Arbejde og ikke længere leve af  Naadegaver. Dette har Dansk Kvindesamfund gjort i sin Ungdom og Kampen har ikke været forgæves. - Skal vi nu være enige om at tænke lidt paa  Ungdommen, der skal frem og ikke være  ked af at se nye An­sigter, men huske paa, at der nu er kommet  en ny Generation som glem­mer, at den Ligestillelse, som ovenstaaende Kvinder har gjort gældende ligeoverfor Mændene, det har ikke alene været i Rettigheder men ogsaa i An­svar og Pligter. Nutildags taler Ung­dommen mest om Rettigheder og Lige­stillelse i Løn, men ikke hvad Uddan­nelse og Pligter angaar.  Kvinderne har den Opfattelse, at ved 16 Aars Alde­ren saa er de Damer, men en Dreng er en Dreng, kun der, hvor der er Tale om Eksaminer, der er der Lige­stillelse med  Mændene.  Vi er jo naaet langt frem, men vi maa videre endnu; før alle Kvinder kommer saa vidt, at med Kvindesagen forstaas, at  deres Uddannelse skal   være lig Mændenes, og at alle Rettigheder maa hvile paa Pligter og Ansvar, og at man ikke har Lov   til at kaste Ringeagt paa Nogens eller noget Arbejde, enten det udføres af fine Damer eller af tarvelige Kvinder, før har vi ikke naaet Maalet.

Min Skrivelse blev lidt lang, men da De nu har Ferie, saa gør det vel ikke noget. Giv mig nu et ordentlig Svar saa haaber jeg at jeg altid kan blive Deres hengivne