« Tilbage til søgeresultaterne
Børnene
Med Hensyn til den ærede „Lærerindes” Udtalelse om Religionsundervisningen i vore Skoler kan jeg kun sige, at det glæder mig, hun er enig med mig i, at man kan trænge til en anden Lærebog end Balslevs, og at Luthers Forklaringer er forældede. Naar jeg foretrækker Luthers „lille” for Balslevs Lærebog, er det kun af den Grund, at det tørre Stof deri er mindre af Omfang. „En Lærerinde”
skriver, at hun kun kræver ordret Gengivelse af en Del lettere Skriftsteder - jeg har ikke nogen Steder hørt, at man maa springe de svære Ting over. Er det Tilfældet i de fleste Skoler, tager jeg mine Ord i mig, men jeg vil høre det, før jeg tror det. De Præsteelever, jeg har hjulpet, har da ogsaa alle i deres Ansigts Sved tærpet alle de svære Ting. Naar man til Eks. sagde til Eleverne: „I skal læse disse Skriftsteder 4 Gange igennem og ikke en Smule mere, og I bliver ikke hørte i dem til Eksamen, saa kunde det maaske gaa; men Lærerinderne hører jo ikke det Mas, Mødrene har med at faa Ordene indbankede. I min lille Piges Skoleprogram staar ganske rigtigt „Samtaler” om det og det, men derpaa kan Børnene ikke gaa til Eksamen.
Det skal glæde mig, hvis jeg tager Fejl, men jeg gentager: Spørg Mødrene, der „slider” i det med Lærebogen, og Pædagogerne vil høre, hvor vanskeligt alle disse Paulli og andre Ord falder Eleverne. - At indføre de teologiske Skriftsteder i Bibelhistorier gør efter min Mening kun galt værre. Jeg hørte i Foraaret en fortvivlet Moder udbryde: „Nu har vi ikke Skriftsteder nok i Balslev, men skal ogsaa have dem i Bibelhistorien.”
Vedrørende dette om de 10 Bud, hvorfor da være saa ræd for at røre ved Moses? Budene var givne til Jøderne, men den Moral, der regner Kvæget sammen med Hustruen, kan ikke gives til os:
„En Lærerindes” Paapegen af: „Du skal ikke begære!” er jo ypperlig og - fuldt tilstrækkelig.