« Tilbage til søgeresultaterne
Nogle Kvindemøder
I
De katolske Damer holdt deres egen internationale Kongres i Begyndelsen af Juni; der havde først været Tale om, at de vilde slutte sig til „Le Congrès des oeuvres et institutions féminines”, men det blev opgivet, da de ikke var tilfredse med det Antal Pladser, der blev dem tilbudt i Bestyrelseskomiteen, der forberedte Mødet.
Derfor blev denne dog ikke udelukkende protestantisk, thi flere Katoliker tog Del i den.
Mlle Maugeret beklagede, at Pressen ikke var bleven indbudt; i og for sig er det vanskeligt at give en Beretning om en Kongres, naar Arbejdet foregaar, som her, i to Afdelinger, en bestaaende af Mænd og en af Kvinder. Det er alligevel et stort Fremskridt, at de strengt katolske Damer indlader sig paa at holde en international Kongres, selv om de holdt den „en petit comité” for lukkede Døre. Det vil sige, Mødet blev næsten ikke averteret, og det var først bagefter, Folk fik at vide, at de havde kunnet løse Billetter til det.
Deltagerne, som jeg talte med paa „le Congrés internationale de patronage” eller, som den kaldtes, „le congrés des petites ouvriéres”, havde haft stor Glæde af den.
Ærkebispen af Paris, Monseigneur Ricrard, stod i Spidsen for den, og det første Møde blev holdt i Notre Dame (Vor Fruekirke). En af Ærkebiskoppens Vikarer var Sekretær.
Første Dag var helliget Bønnen og dens Frugter, dens umiddelbare Resultater. Anden Dag taltes der om Undervisning og Opdragelse ... Rapport fulgte paa Rapport i hvert Fag. Saa fulgte Beretning om, hvad der gøres for at forebygge, at Ungdommen ledes paa gale Veje, og om, hvad der gøres for at rejse de faldne.
Et af disse Arbejder bestaar i, at Studenterne omgaas Arbejdere, møder dem i Forsamlinger ... Det blev fremhævet, at al Tanke om pekuniær Understøttelse maatte holdes borte.
Den katolske Kirkes Barmhjertighedsgerninger blev skildrede fra Vuggestuer for de spæde til Alderdomshjem for de gamle Mænd og Kvinder. De sidste bestyres af „De fattiges Smaasøstre”, disse gaar rundt og samler ind til Hjemmets Behov, Dag efter Dag.
Senere var sociale Spørgsmaal og Arbejderspørgsmaal for. Her kom Kvindesagen for. Diskussionen lededes udelukkende af Mænd. M. Roux, Advokat fra Amiens, talte om Maadeholdsforeninger, som han har organiseret i denne By, og hvor nødvendige de var i Frankrig. M. Terrat gav en Skildring af Kvindens retslige Stilling. Han fremhævede, hvilken Uret det var, at det var en Moder forbudt at søge at faa Hjælp fra hendes uægte Barns Fader til dettes Underhold. „En Sag, der kun burde forhandles mellem Mænd; thi det er vor Skam at have givet en saadan Lov og en lige saa stor at have taalt, at den fik Lov til at bestaa.”
Sidste Dag gaves der Beretning om andre velgørende Stiftelser, og Mlle Maugeret siger i sin Rapport: Kongressen begyndte med Bøn og endte med en Beretning om Kærlighedsgerninger, der praktisk taget paa sin Vis ogsaa er Bøn.”
Fremskridtskvinderne er dog glade over Kongressen, særlig Mlle Maugeret. Denne Kongres er jo en Legemliggørelse af den kristne Kvindesag, som hun kæmper for i sit Blad, der hedder „Den kristne Kvindesag”. En anden Avis leder Opmærksomheden hen paa det internationale Element, der nu træder frem i Kvindemøderne, og er glad ved, at Kvindesagen i Frankrig ikke alene skærmes af Hotel de Ville (Raadhuset), men ogsaa af Kirken.
Det internationale Kvinderaad haaber, at det vil lykkes at danne et Kvinderaad her i Sommer eller i Aarenes Løb; derfor holder dets Præsident, Mrs May Wright Sewall ugentlige Sammenkomster her i Paris hver Tirsdag Kl. 4 i den amerikanske Pavillon. Man behøver ikke at være Medlem af noget som helst Selskab for at komme der. Alle Kvinder og Mænd, der bryder sig om at faa noget at vide om Raadet, er hjertelig velkomne. Baade Kvinder og Mænd deltager i Forhandlingene, hvis de har Lyst. Man gaar lige ind.
Paris, 22. Juli 1900.
