« Tilbage til søgeresultaterne
Parisernotitser
Om den halvofficielle Kvindekongres i Juni finder adskillige af de fremmede, at den var mere fransk end international og mere præget af Mandsvilje end af Kvindehu. De tyske Damer siger, at mens de i London var de smaa, der maatte gaa i Skole hos de overlegne Englænderinder og Amerikanere, følte de sig i Paris som over for unge Rekruter, der trængte til Støtte og Hjælp.
Blandt de Spørgsmaal, der forhandledes paa Kongressen, vakte intet saa megen Interesse som Faderens Stilling til det uægte Barn. De fleste holdt paa, at Faderen skulde bidrage
til Barnets Underhold, men samtidig, at det vilde stride for meget mod Landets Sæd og Skik om han skulde anerkende Barnet! Mme Pognon erklærede endog, at dette vilde være at gøre Moderen umyndig. Derimod forlangte hun, at Staten skulde underholde Barnet. Uden Tvivl vil Spørgsmaalet dukke op igen i September, da der skal afholdes en Kongres, som rimeligvis vil faa en mere radikal Farve.
Med Hensyn til Moderens Myndighed over Barnet forlangtes følgende Ændringer i Loven: Saa snart der er Tale om, at Barnet skal ammes af en anden anden end Moderen, sættes ud, anbringes i et Asyl for vanartede, gaa over til en anden Religion, gaa i Militærtjeneste, maa Moderens Underskrift forlanges lige saa vel som Faderens. Man forlangte ogsaa nye Love for Børns Afstraffelse i Stedet for de hundredaarige Strafparagrafer for Børn, der findes i den franske Lovbog.
En heftig Meningsvekslen rejste sig, da Spørgsmaalet om Beskyttelseslove for Kvinder kom for. I Frankrig er man gennemgaaende imod disse. Helt modsatte Synspunkter blev ikke blot forfægtede, men fik ogsaa Udtryk i Resolutioner. Indtrykket af Forhandlingen var stor Usikkerhed paa dette Punkt.
Der arbejdedes som ved de fleste Kongresser paa en Gang i forskellige (5) Sektioner. Noget nyt var det, at Ordførere for alle Sektioner samledes i en Plenarforsamling, gjorde Rede for de vedtagne Beslutninger og stillede disse til Afstemning i Forsamlingen.
Byen Paris hædrede Kongressen med en Fest i Hotel de Ville, hvor Mænd og Kvinder af mange Nationer kappedes i Veltalenhed.
Man savnede i Paris den amerikanske Veltalenhed, der udfoldede sig saa glimrende i London. Vel var der adskillige Amerikanerinder til Stede; men enten disse talte et gebrokkent Fransk eller deres eget Sprog, maatte de henvende sig til en Forsamling, som kun forstod dem halvt, hvilket ikke var gunstigt for Foredraget.
Mens Kongressen i London, hvor Kvindesagen aabenbart er paa Mode, udgik ovenfra, ledet som den var af fornemme, betitlede og elegant klædte Damer, havde man i Paris den velgørende Følelse, at man stod over for arbejdende Kvinder, der fremlagde deres egne haardt erobrede Erfaringer. Diskussionen var i Paris mere levende end i London, hvor ikke blot Foredragene, men ogsaa Indlæggene i Diskussionen var lavede i Forvejen.
Med Rette bemærker „La Fronde”, at de mange „Rapporter” fra forskellige Lande paa en saadan Kongres virker trættende og langt hellere maa læses i Enrum.
Som et Resultat af Kongressen nævnes det, at ogsaa Frankrig rimeligvis vil slutte sig til det internationale Kvinderaad; og der veksledes venlige Ord mellem de franske Kvinder og
Afsendingene fra Tyskland, hvor Raadet skal samles næste Gang.
