« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Ind- og Udland
Danmark.
Følgende Kvinder er blevne hædrede paa Verdensudstillingen i Paris. i Kunst-Afdelingen har Fru Anna Ancher og Frøken Bertha Wegmaan faaet Sølvmedaille, Frk. Johan Krebs Broncemedaille.
Paa Industri og Landbrugsudstillingen er der faldet følgende Belønninger :
Guldmedaille:
Hoffotograf Frk. Mary Steen*), Kbhvn.
*) Frk. Steen er den eneste danske Fotograf, som har faaet Guldmedaille.
Sølvmedaille:
Frk. Laurberg, Fotograf, Kbhvn.
” Hechscher, Horsens (Haandsyede Kniplinger, Hedebosyning og en fremadskridende Række af Haandarbejder, ordnede med et pædagogisk Formaal for Øje.
Frk. Laura Schioldenu, Kbhvn. (Hedebosyning).
Fru Julie Thomsen, Parisiana, Kbhvn.
Broncemedaille:
Fru. Julie Müllerz, Kbhvn. (Kunstkolorering af Fotografier.)
Frk. Elne Mygdal, Kbhvn. (Kompositioner og Patroner til Vævning).
” Edel Foget, Horsens. (Kunstbroderi).
” Marie Hansen, Kbhvn.
” Margrethe Marie Jørgensen, Aarhus.
Fru. Jacobine Thorsen, Paris.
Hæderlig Omtale:
Frk. Brava Betini, Kbhvn.
Fru Thora Høffner, Kbhvn. (Lampeskærme).
Fru P. Spies, Kbhvn.
Frk. Emma Pedersen, Kbhvn.
„ Anna Jørgensen, Vejle.
„ Stephensen, „
Paa eet Onraade maa vi desværre notere et Minus. Af d. kgl. danske Landhusholdningsselskabs Aarsberetning fremgaar det, at Selskabet har ophørt at udsende en Rejsemejerske fordi Efterspørgslen efter Mejersker har været aftagende Aar for Aar. Mon det skal gaa paa dette Omraade, som det er gaaet med Lægekunsten og megen anden Virksomhed, der fra at være Husflid og blive øvet af Kvinder er gaaet over til at blive en faglig Virksomhed, som Mændene har taget Eneret paa saa længe, indtil Kvinderne med usigelige Anstrengelser erobrer Retten til ogsaa at øve den tilbage?
Vi har bragt i Erfaring, at den første kvindelige Malersvend, om hvem vi for nogen Tid siden fortalte vore Læsere, hedder Frk. Ingeborg Larsen og er Datter af Snedkermester Larsen i Kallundborg. Hun har været i Malerlære hos Malermester Petersen i Svallerup, men er forøvrigt uddannet paa den tekniske Skole i Kalundborg. Hun arbejder i Sommer i Holbæk.
Sverig.
Frk. Anna Stecksen , Licentiat i Lægevidenskaben, forsvarede i Maj Maaned sin
Doktordisputats. Handlingen tildrog sig i en usædvanlig Grad den offentlige Opmærksomhed, da det var første Gang, at en Kvinde optraadte som Hovedpersonen ved en saadan Lejlighed indenfor det medicinske Fakultet. Endogsaa den tredie af Opponenterne var en ung Dame, cand. med. Frk. Ada Nilsson. Ogsaa blandt tilhørerne saas mange Damer. For øvrigt overværedes Disputatsen af
Universitetets Rektor, og mange Professorer og af en Mængde Læger.
Finland.
Ogsaa her er Tjenestepigespørgsmaalet brændende, og Tjenestepigeforeningen har udgivet et Skrift paaa 64 Sider, som behandler Spørgsmaalet et i et rolige, Lidenskabsløst sprog, siger (”Nuxjx”).Det er navnlig Savnet af en bestemt Fritid, der pointeres; men ogsaa Tjenestepigens Forhold og Pligter mod hendes Husmoder bliver fremsatte i Form af gode Raad fra en ældre Tjenestepige.
Et for os ganske fremmed Spørgsmaal er det, om Pigen skal bære Hue eller Hat. Som Forsvar for den sidste paaføres, at den er baade billigere og navnlig om Sommeren køligere end Huetøjet, og at den desuden er et Beskyttelsestmiddel, naar Pigen f. Eks. er alene ude om Aftenen, idet der tages større Hensyn til en Person med Hat end til en med Hue.
Rusland.
Arbejderskerne i en Tobaksfabrik i Guvernementet Grodno gjorde nylig Strejke. De Strejkendes Antal var 800 og Aarsagen den sædvanlige: den utrolig lave Løn. For 100 Cigaretter fik Arbejderskerne 3 à 4 Øre, og de fortjente gennemsnitlig l Rubel = 2 Kr. 97 Øre om Ugen; i denne Sum blev til og med gjort forskellige Fradrag. Desuden havde de ikke Lov til at spise fra Kl. 8 Morgen til 3 Eftermiddag, saa at de ofte besvimede af Svækkelse. Endelig besluttede de at befri sig for deres Aag og holdt Møder i en nærliggende Skov. Strejken var godt organiseret og Arbejdersker fra Omegnen blev afholdt fra at erstatte de Strejkende. Fabriksinspektøren truede dem med
Fængsel; men de svarede: „I Fængslet faar vi ogsaa Vand og Brød uden at være udsat for at blive brystsyge.” Truslen blev til Alvor og hundrede Kvinder blev sat i Fængsel paa Guvernørens Befaling. Alligevel holdt de ud og vandt Befolkningens Sympati. Tilsidst maatte Fabriksejeren give efter og næsten alle deres Fordringer blev opfyldte.
Østrig.
Professorkollegiet ved det czekisk-juridiske Fakultet i Prag Bøhmen har givet Kvinder Adgang til at studere Rets- og Statsvidenskab; med Begyndelsen af Studieaaret 1900 - 1901 kan altsaa Kvinderne i Prag studere ved alle tre Fakulteter.
Japan,
En Rejsende har lagt Mærke til det Udtryk af Fred og Elskværdighed, der altid findes i de japanske Kvinders Ansigt, og han mener, at det for en stor Del kan tilskrives Manglen paa Bekymringer.
Den uforandrede Klædedragt, ikke afhængig af skiftende Moder, den jævne Føde, Fraværelsen af Nips og Draperier i Husene, den Vane at tage Skoene af, før man gaar ind i Huset, saaaledes at Gadesnavset ikke bringes ind med, alt dette gør det muligt at bevare den mest udsøgte Properhed i Huset og dog faa Husarbejdet bragt ned til et Minimum. Vi er neppe endnu naaede saa vidt, at vi kan optage Japanernes Skikke, men vi kan lære af dem. Vi kan have færre Ting at holde rene, vi kan gøre vor Levevis enklere. Vi maa Lære den letteste Maade at udrette Tingne paa ; vi maa benytte os af alle virkelige Bekvemmeligheder.
England.
”The Prodential Assurance Compagni” i London har allerede i flere Aar hovedsagelig kun haft Kvinder i sine Kontorer. Det Stiller Frokost- og Læseværelse til deres Afbenyttelse og har endogsaa anlagt en Have paa Husets Tag til at tage Motion i.
Ogsaa i Hovedpostkontoret skænkes der de kvindelige ansattes Velbfindende den største Opmærksomhed; der er ansat en kvindelig Læge hos dem.
I Englands Bank og hos Rothschilderne behandes de kvindelige Kontorister ogsaa med den største Omsorg.
Amerika.
De praktiske Amerikanere løser Tjenestepigespørgsmaalet let paa deres Vis. Mændene optager ganske simpelt det Arbejde, som Kvinderne foragter. Den mandlige Kammerpige, siger „Boston Herald ”, er ikke længere en Pariserartikel. Han har holdt sit indtog i New Yorks Fæstekontorer og har, siger man, vist sig at være udmærket dygtig. Der er forskellige Grunde til, at det mandlige Tyende vil være velkommen i amerikanske Familier. Allerede i nogen Tid har man fundet, at den japanesiske „boy” (Dreng) var uvurderlig, hvor man havde mange Tjenestefolk, og dette opmuntrede andre til at blive Kvindernes Konkurrenter. Det første Krav, der stilles er absolut Ærlighed. Opsøg da en Mand, sæt en Streg over svundne Tider, og de Bekymringer, som saa længe har tynget amerikanske Husmødre, vil om ikke forsvinde saa dog formindskes. Det er jo ogsaa muligt, at de, der forestaar store Huse, i dette Pusterum vil lære at regere venligt og dog fast og derved drage til sig den Klasse af Hjælpere, som vil blive deres Venner og ikke deres Modstandere.
