« Tilbage til søgeresultaterne
I Anledning af en Landbokvindes Brev
Kære Frk. Bruun. Jeg har læst Landbokvindens Svar, og jeg har faaet det Indtryk, at hun ikke mente det saa slemt, og med Hensyn til de nye Ansigter, saa er det jo netop det, hun ønsker, for hun lover dem jo endog baade fri Rejse og Lommepenge. - Men hendes Slutning af Svaret, giver mig Anledning til endnu at skrive Dem disse Linier til. - Landbokvinden taler selv i sit første Brev om Samarbejde, men dermed forstaar jeg ikke, at de gamle skal takke af, for at de unge kan komme til. - Nej, frem for alt, lad Grundpillerne blive staaende - de gamle maa støtte sig til de unge og de unge til de gamle, Kvinderne støtter sig til Mændene og Mændene støtter sig til Kvinderne, det er det, jeg kalder Samarbejde. Lad os slutte Kreds om Grundpillerne og alle være parate til at støtte, hvor der findes en eller anden Skrøbelighed, men aldrig tage Pillerne væk fra et Hus, for saa falder det hele sammen. Helst saa mange Piller som muligt, men friske og ny maa der bestandigt stilles imellem de gamle, saa der altid kan være noget at bygge paa - vi maa have Tillid til os selv, men vi maa ogsaa have Tillid til andre og vise det ved Imødekommenhed og, Forstaaelse af andres Tanker og Arbejde - kun maa man føle hos dem, man vil arbejde sammen med, at det gælder om at være noget for hverandre, men ikke om at tilfredsstille sin egen personlige forfængelighed. - -
Det er saa hyggeligt allensteds, hvor smaa og store har eet i Sinde;
men det kan kun ske,
naar det, som drager det store Læs
i Hjertekamret er inderst inde.
Jeg tror nu ikke, at De har forstaaet, at jeg mente, at de gamle skulde takke af, men derfor vil jeg dog ikke undlade at lægge min Mening klart frem.
Deres hengivne
