Barnepiger

II

Min „Barnepigeskole” slutter sig til den med Frkn. Schou. og Trolles Skole forbundne Børnehave. I denne Skole gennemgaar Eleverne en enaarig Læretid. 3 Gange om Ugen tilbringer de Formiddagen i den Frøbelske Børne­have (der optager Børn fra 3-6 eller 7 Aars Alderen); her gaar de til Haande med alt, hvad der forefalder, beskæftiger og leger med Børnene og har den mest udmærkede Lejlighed til at lære Børn at kende, samt faar Taget paa at omgaas dem; særlig vigtigt er det, at Eleverne lærer paa rette Maade at benytte de hen ved 20 Frøbelske Beskæftigelsesmidler, lige som ogsaa det store Antal Smaasange og Sanglege, der findes, - for at de senere i deres Stillinger paa en forstandig og fornøjelig Maade kan underholde og beskæftige Smaabørn. Fremdeles vil der blive Lejlighed til at lære en lille Smule praktisk Have­brug, idet hvert Børnehavebarn har sin egen lille Have, og nogen kyndig Hjælp og Vejledning maa der til, om Barnet skal se Resultater og faa Glæde af sit Arbejde. Efter endt Børnehave­tid gør Barnepigeeleverne Lokalet rent; 3 Eftermiddage om Ugen samles de saa atter et Par Timer til Under­visning; særlig stor Vægt lægges der paa Haandarbejdsundervisning, Ele­verne skal i Aarets Løb lære Strømpe­strikning (og - Beregning), Stopning, Lapning, Tilklipning af Børnetøj og Linnedsyning. Endvidere undervises der i praktisk Anvendelse af og Teori til Frøbels Beskæftigelsesmidler, Sund­hedslære, specielt Børnepleje, Fortæl­ling for smaa Børn, Tegning, og ende­lig - for saa vidt det kan naas - gennemgaas Grundtrækkene for Opdragelseslæren.

Man vil se, at det ikke er saa ganske lidt, der skal læres i et Aar, men Eleverne har godt af at arbejde med Dampen oppe og at mærke, at det ikke er Leg og Løjer altsammen. Et lignende Antal Fag har ogsaa de i Udlandet bestaaende Barnepigeskoler optaget, og for saa vidt arbejder jeg - i alt Fald delvis - efter den ved „Frøbelstiftung” i Dresden anvendte Plan. Men den sidste Tids Begiven­heder her hjemme har vist mig; at der ved en saadan Ordning af Tjenestepigeskoler fremdeles vil komme til at mangle en vigtig Faktor i de unges Uddannelse. Det er af allerstørste Betydning, at Eleverne grundigt og praktisk lærer ikke saa lidt Husgerning, Vadsk o. lign. -  ja, at de endog lærer, hvad det overhovedet er at „tjene”, og det kan kun yderst mangel­fuldt læres dem i en Skole. Heller ikke en Anstalt, - eller hvad man vilde kalde det - hvor Eleverne blev anbragte i Læreaaret, og hvor de maatte udføre alt Arbejdet, vilde rig­tig kunne lære dem det i den egent­ligste Betydning af Ordet. Selv det var muligt at skaffe Penge til Veje (hvad det næppe vilde være), til at drive en saadan Anstalt, saa vilde det ikke være heldigt for de unge Piger et helt Aar at opholde sig i Omgivelser, hvor saa at sige alt var til for deres Skyld, alt var lagt til rette for dem. Jeg kommer nu til den vanskeligste Side af Sa­gen; der er søgt - og hidtil ogsaa fundet gode Hjem her ude i Helle­rup, der har optaget Eleverne i Læreaaret; Hjemmene maa altsaa undvære Pigerne de 3 Formiddage, og 3 Efter­middage om Ugen, paa hvilke Under­visningen foregaar; den øvrige Tid til­hører de Hjem, i hvilke Eleverne opholder sig. De tager Del i al Husgerning, Vadsk, Haandgerning, og - er der smaa Børn, beskæftiger de disse. Selvfølgelig faar Pigerne ingen Løn, men giver heller intet. Om dette Forsøg med Barnepigeelevernes Anbringelse i Hjemmene vil kunne gennemføres ogsaa i Fremtiden, - det maa først vise sig;  foreløbig ser jeg i denne Tingenes Ordning en Hoved­betingelse for, at Barnepigeskolen over­hovedet vil kunne tilfredsstille de Krav, med Hensyn til Elevernes Uddannelse, der maa stilles til den. To Gange om Aaret optages et Par nye Elever; de undervises altsaa i to Hold, fra Maj til Maj og fra November til No­vember.             

Man kunde maaske komme paa den Tanke, at en Undervisning som den oven for omtalte, særlig den teo­retiske, kun vil kunne egne sig for Pigebørn med en vis Mængde For­kundskaber og med saadanne Forud­sætninger, som kun i de sjældneste Tilfælde findes hos de Piger, der sø­ger til Barnepigegerningen; i alt Fald, - vil man mene, - at kun særlig begavede Elever vil kunne komme i Betragtning, og at derfor en Del an­dre, der maaske ellers i flere Hen­seender var vel skikkede til Gernin­gen, maatte udelukkes. Dette er langt fra Tilfældet. Hele Undervisningen er anlagt saaledes, at der fuldt ud tages Hensyn til Elevernes Indviklings og Dannelsestrin, og Formen for Undervisningen  er yderst barnlig. Det der først og fremmest  ses efter, om en Pige egner sig til Barnepigeskolens Undervisning og den i fremtidige Ger­ning  i Almindelighed, er dette: om hun vil!                        

Vil hun bøje sig for dem, hun kommer til at staa under, vil hun samvittighedsfuldt gøre, hvad der for­dres af hende, vil hun med ærlig Vilje sætte sin egen Magelighed og Behagelighed til Side, fordi hun ved og forstaar, at hendes Kræfter tilhører de smaa, vil hun, kort sagt, arbejde paa sig selv, saa er der i hende Materiale til en god Barnepige.

Mange  vil maaske synes, at det er store Fordringer at stille, og spørge, hvor findes der vel nu  til  Dags ret mange unge, der kan siges at  besidde de Egenskaber, her fordres. Men læs de enkelte Punkter igennem igen, og man  vil indse, at „mindre kan ikke gøre det!”

Imidlertid skal jeg indrømme, at om kun denne Villighed findes som Grundtræk i en Piges Væsen, maa­ske endnu ikke har faaet Lov til rig­tig at udvikle sig, saa kan der herpaa bygges videre, naar hun blot retledes, og hertil er der den bedste Lejlighed i Barnepigeskolen.

Fremdeles maa  der  atter i denne Sammenhæng mindes om de Betingel­ser, en Barnepige bør eje,   som jeg Begyndelsen af Artiklen nærmere har omtalt.

Det sker nu, at, Folk misforstaar Skolens Opgave; naar de læser Avertissementerne, hvori det bekendtgøres, at Elever optages, saa kan det hænde, at de møder med et eller andet min­dre heldigt Eksemplar af en Datter, een, de maaske ikke rigtig har kun­net holde i Tømme i Hjemmet, eller een, der muligvis allerede har prøvet baade det ene og andet Arbejde, men intet Steds fundet sig til rette; og saa mener man, at ved en saadan Gerning som den, der læres i Barne­pigeskolen, kunde det maaske lykkes at faa Pigebarnet til at se lidt mere alvorligt paa Livet, at lære hende at forstaa, at der er noget, der hedder Ansvar, o. s. fr. , Dette kunde være meget godt og rigtigt, hvis ikke Skolen arbejdede med det Maal for Øje at sende brugbare, forstandige Barne­piger ud i Livet, - og dertil er jo de bedste ikke for gode!

Foreløbig er det - og vil det vel endnu i nogen Tid være unge Pi­ger - for største Delen udgaaede fra fattige Hjem. der søger Pladser som Barnepiger; dette er der taget Hen­syn til, idet ikke blot, som før nævnt, Ophold og Kost i Læreaaret er frit, men ligeledes Undervisning og Mate­riale. Imidlertid udelukker det ikke, at der kan arbejdes henimod, at og­saa velstillede, dannede unge Piger skulde tage Barnepigens Gerning op, blive en Støtte for de mange Mødre, der ikke ene kan overkomme det Ar­bejde og den Møje, der vokser med Børneflokken. Og lad os saa haabe, at den Tid ikke mere maa være alt for fjern, da vi maa faa Øjnene op for, at det ikke gaar an, at Mødrene staar tilbage for de uddannede Barne­piger, er mere uforstandige og uvi­dende end disse. Hvorfor er vi saa sene til at indse Nødvendigheden af, at Kvinderne i al Almindelighed, først og fremmest alle vordende Husmødre og Mødre, maa uddannes til deres Opgave som Opdragerinder?