« Tilbage til søgeresultaterne

To Kongresser

« Se emneord

Alliance Universelle des Femmes pour la Paix internationale.

Vi tillader os endnu en Gang at minde om, at Kvindernes første inter­nationale Fredskongres finder Sted den 27.- 29. September i Trocaderos store Sal. Kongressen har til Formaal at behandle de Opgaver, som Fredsvennerne har sat sig, og da i Særdeleshed de som Kvinderne ar­bejder for: at styrke Fredsideerne ved Opdragelsen. Da Alliance universelle des femmes pour la paix er udbredt i alle Verdensdele, haaber man paa stor Tilslutning til Kongressen *). Præsi­dent er Prinsesse Wiszniewska, Frø­ken Louise Høpner er Generalsekre­tær, Straks efter Kvindernes Freds­kongres begynder Verdensfredskongressen (fra d. 30. September til d. 5. Oktober) i Kongrespaladset.

*) Fra. hvert Land indbydes en Kvinde til at deltage i Kongressen som „Présidente d’honneur”; fra Danmark er indbudt Fru Mathilde Bajer.

 

Den 2den internationale Kvindekongres i Paris

finder Sted d, 5.-8. September i Kongrespaladset, under Handelsmi­nisteriets Beskyttelse. I Programmet for Kongressen hedder det: ”Kvinden er underkastet Love, i hvis Tilblivelse hun selv ikke har Del; og hvor duelig hun end er, hvor stor hendes Intelli­gens, bliver hun alligevel behandlet som umyndig, og lider under den ringe Stilling Samfundet indrømmer hende. Er Kvinden ugift kan hun kun med Møje fortjene hvad hun be­høver til Livets Fornødenheder; thi den Løn, som bliver betalt for hendes Arbejde, er ofte saa ringe, at den slet ikke staar i Forhold til det, som ydes. Den gifte Kvindes Formue og Erhverv raader Manden over. At tale om de formaalstjenligste Midler for en Forbedring i den Henseende, er vigtigt nok. Og da bør Opmærk­somhed henledes derpaa: Lovgivernes, Socialpolitikernes og alle som beskæftiger sig med Retfærdighedens og Fremskridtets store Ideer. Kvin­dernes Emancipation vil lette hende hendes nuværende Elendighed og blive hende et Værn i Kampen. Kon­gressen vil paa Grundlag heraf be­handle følgende Spørgsmaal: I øko­nomisk Henseende, samme Løn som Manden; i politisk Henseende samme Ret for Mand og Kvinde.

Kongressen deler sine Arbejder i tre Sektioner. Den første Sektion behandler økonomiske, moralske og sociale Spørgsmaal, og har som Hovedemne Kvindens Stilling i de forskellige Grene af menneskelig Virk­somhed. Lønninger, Værdien af Kvindens Arbejde i Familien, Arbejds­tid og Hygiejne, er altsammen sær­skilte Spørgsmaal. Man forlanger samme Moral for begge Køn, og Afskaffelse af Reglementering. Den an­den Sektion beskæftiger sig med Op­dragelsen, og forlanger samme og fælles Opdragelse for begge Køn. I den tredje Sektion bliver først Lov­givningen og Privatretten behandlet; Ægteskabslovens Reform og Familiens Organisation er Hovedemnerne. Med Hensyn til den offentlige Ret forlan­ges der Adgang for Kvinder til of­fentligt Embeder, og samme politiske Rettigheder som Manden. Madame Marie Pognon er Præsident og „La Frondes” Udgiver, Mme Marguerite Durand, er Generalsekretær for Kon­gressen.