« Tilbage til søgeresultaterne
I Kongressernes Tid
Den fjerde og sidste Kvindekongres i Aar aabnedes den 5. September paa Verdensudstillingen. Navnet karakteriserer den; den lægger stærk Vægt paa Rettigheder.
Den første Kongres blev holdt saa stille, at kun Meningsfæller tog Del i den; først bagefter fik man lidt at vide om den. Den blev holdt samtidig med de strengt katolske Mænds Kongres og var ikke international.
Den anden, den internationale katolske Kvindekongres, holdtes derimod i Kongrespaladset, Ministeriet indbød til den som til de andre Kongresser. Le congrés des petits oeuvres catholiques blev alligevel holdt i Kirkens Skød. Den forløb i den skønneste Enighed - de faa delegerede fra Rusland, Holland og Danmark spillede ingen Rolle; en Kardinal præsiderede, der var godt at være, det var en stor Familiefest, hvor Præsterne var som gode gamle Onkler. Vi fik mange interessante Oplysninger. En Tredjedel af Skolerne er katolske; Kirken har Fagskoler, opdrager Haandværkere - som Fremskridt bør nævnes en kvindelig Typografskole. Der gaar en streng militær Aand gennem alle Drengeskolerne; man bruger ogsaa Gymnastik, Sundhedspleje og Bade. Den hellige Antonius roste sig af ikke at have vadsket sig i tyve Aar - den Spægelse forlanges ikke mere.
Alle disse Anstalter stræber efter at bære sig selv; lykkes det ikke, træder Menigheden til. Et katolsk Hjem med Vuggestue, Husholdningsskole, Dampkøkken var ”alt for alle”, der fandtes endogsaa Klub med Billard, Læsestue og Buffet, hvor fædrene kunde tilbringe deres Aftener i et lyst varmt Værelse, læse, gode Bøger og katolske Aviser.
En protestantisk Præst talte om „Kristelig Forening for unge Mænd”; Kongressen besøgte dette Hjem en Aften.
Der blev ogsaa talt om Foreningen „De unge Pigers Venner”, som et protestantisk Arbejde, der blev meget rost. Jeg beklagede meget, at Katolikkerne, der i alle disse Aar har arbejdet sammen med os, nu har skilt sig ud og dannet deres egen Forening.
Mlle Granpré talte om sit Arbejde for de unge Piger, der kommer ud fra St. Lazare. „Vi lærer dem at arbejde, at tjene deres Brød paa en hæderlig Maade, og saa, naar det lykkes, gifter vi dem bort;”
sagde hun, idet hun vendte sig mod Præsterne.
Hun blev varmt applauderet,
Slutningsfesten blev holdt i Vincennes, hvor vi, der havde besøgt de katolske Udstillinger paa Udstillingen, fik et Overblik over Arbejdet fra de katolske Skoler. Den utrættelige Sekretær havde arrangeret en Afskedsfrokost, der var meget livlig; især ved Kaffen under de høje Træer; unge og gamle passiarede ivrigt om deres Arbejde; her kom Diskussionen, jeg havde savnet ved Kongressen, til sin Ret.
Den tredje Kongres, der blev ledet af Mlle Sarah Monod, var besøgt af Katolikker og Protestanter; den repræsenterede i Grunden et Mellemparti, havde en langt mere liberal Karakter.
Yves Guyot, Frederic Passy, Reville, Leon Michel, Paul Strauss, M. Felix. Ernest Naville, Jaques Bonzon talte og ledede Diskussionen. I den Afdeling, jeg fulgte, havde vi Mlle Jeanne Chauvin, docteur en droit, Mlle Popelin, docteur en droit fra Brussel og de fleste Kvinder, der staar i Spidsen for velgørende Stiftelser og Selskaber. Her er ikke Stedet at tale om det alvorlige, grundige, Arbejde i 2 Afdeling, der for Eksempel behandlede Kvindens retslige Stilling. Mme Pognon, Mme Kergomar, M. Vincent fandt, at Kongressens „Ønsker” gik langtfra vidt nok.
Denne Kongres var virkelig international. Tyskland var stærkt repræsenteret; der var ikke mindre end 18 Repræsentanter, der hver især havde viet deres Liv til Arbejde for andre: Mme Beber Bøhm, Frau Stritt og mange andre. Morsomt nok fik de tyske Damer en officiel Anerkendelse af Kejser Vilhelm, der ellers holder paa, at de tre „K„er, - Kirche, Kinder und Küche (Kirke, Børn og Køkken) - er Kvindens Virkekreds; der var en Fest, for Kongressen i det tyske Palads.
Amerika var omtrent lige saa stærkt repræsenteret som Tyskland. Mrs. May Wright Sewall talte for Internationalisme.
Kongressen holdtes efter gammelt Mønster. De forskellige Landes Repræsentanter talte hver især om sit Land. Rusland, Østrig, Sweits, Grækenland, Italien og de tre nordiske Riger vare repræsenterede; vedkommende Repræsentanter tog Del i Arbejdet i Afdelingerne, foruden at de holdt deres officielle lille Tale i Fællesmøderne ved Ankomsten og Afrejsen.
Byen Paris, havde givet Bidrag til Kongressen, og vi var oppe i Hotel de Ville for at takke; det var pudsigt nok, at vi kom til at takke det nye klerikale Byraad for det republikanske Byraads Gave. Den katolske Raadmand vidste øjensynlig meget lidt om „feminisme”, Kvindebevægelsen. Han modtog Le congrés des institutions et oeuvres féminines, som om den var en Bombe, der skulde tages varlig paa. Efter hans lidt højtidelige Formaningstale, vort Besøg ved Buffetten og Kongressens Tak var han meget elskværdig og lod os vise om i de pragtfulde Sale, dekorerede af Frankrigs nyeste Malerskole. Puvis de Chavannes Billeder, der findes i et næsten mørkt Rum,
kan dog kun ses i stærkt Solskin eller ved Lys. Byraadet var indbudt til vor Afskedsfest, hvor Damer og Herrer mødtes med Kongresmærket: Hvert Lands Flag med en lille gylden Gren over. Der blev overrakt Mile Sarah Monod og Mrs. Sewall kolossale Blomsterbuketter. Der blev holdt mange Taler. Ved hver Dækning laa et lille Kort med de opmuntrende Ord, ”Vivre c’est agir”
(at leve det er at virke).
