« Tilbage til søgeresultaterne
,,Beskyttelsen” i Holland
(Brev fra vor Korrespondent).
Kære Redaktør!
Gerne vil jeg give Dem de ønskede Oplysninger. Som De maaske ved, bestemmer Loven af 1889, at en Kvinde ikke maa arbejde i fire Uger efter Nedkomsten. Om nogen Slags Erstatning fra Statens Side for den tvungne Hviletid er der slet ikke Tale. Ikke heller eksisterer lovbefalede Sygekasser, Kvinden maa selv bære hele Byrden. Man kan nok spørge, om dette ogsaa virkelig kan kaldes Beskyttelse. Før Beskyttelsen udstrækkes ogsaa til Mændene, vil Kvinden under dette System sikkert nok blive den lidende Part.
I Følge vor Lov er Kvindens Arbejdstid begrændset til 11 Timer, Børn. under 12 Aar maa ikke arbejde i Fabrikkerne, unge Mennesker er beskyttede til deres 16de Aar. For Kvinder og Børn er ogsaa her Søndagsarbejdet forbudt.
Af Loven eller Arbejdsgiveren har den arbejdende Kvinde altsaa ingen pekuniær Støtte at vente i de Tilfælde, hvor Loven siger: Du maa ikke arbejde. Men her har allerede i nogle Aar eksisteret en Forening til gensidig Beskyttelse af Kvinden. Desværre er den endnu altfor lidt kendt. Den burde kunne være en virkelig Støtte for Fabriksarbejdersken under Barselperioden; da den netop stiller sig til Maal at støtte den fødende Kvinde og hendes Barn, at støtte hende baade materielt og moralsk. Den gaar ud fra det Standpunkt, at der, hvor Naturen, Lovene og Sæderne bringer Kvinden i Forlegenhed og Trang, der maa hun lære at beskytte sig selv. Derfor udbetaler Foreningen Understøttelse til de Barselkvinder, der i to Aar har været Medlemmer af Foreningen. Det er altsaa en Slags Assurance.
Men ogsaa i uforudsete Tilfælde giver Foreningen Understøttelse, saaledes rækker den i visse Fald en hjælpende Haand til unge enligstillede Mødre.
Selvfølgelig vil Foreningen ikke opmuntre Usædeligheden, som der fra visse Sider bebrejdes den, men vel vil den protestere imod Usædeligheden hos mange Mænd, Thi i Holland gælder endnu den napoleonske Lov, der forbyder at efterspore Faderen til det uægte Barn.
Faderen, har altsaa ingensomhelst Forpligtelser; den hele Byrde for Barnets Underhold hviler udelukkende paa den ulykkelige Moder. Og saa længe den grusomme Lov er til, føler Foreningen forpligtelse til at støtte de unge, enlige Mødre, der ikke er lastefulde.
Der staar en Jurist i Spidsen for Foreningen, og ved ham er det ofte lykkedes at mildne Straffen for de ulykkelige, der i Fortvivlelse har ombragt deres Barn, samt tillige at hjælpe dem til Rette, naar deres Straffetid er omme.
Jeg ved ikke, om der i Danmark findes en lignende Forening, men i Tyskland findes „Det grønne Kors” Og i Frankrig „Gensidig Moderhjælp”, der virker i samme Aand.
