« Tilbage til søgeresultaterne
Fru Marie Rosings Mindelegat,
Fru Marie Rosings Mindelegat,
der uddeles til kvindelige Haandværkerlærlinge, har nu gjort, Nytte i 1l Aar og har omtrent understøttet alle de unge Kvinder, der har søgt Uddannelse til et Haandværk, 15 i Tallet. Legatet blev just til, da de kvindelige Lærlinge opnaaede at blive antagne paa Værksteder i København og i Danmark overhovedet. Nogle af de første, som støttedes, var de 3 energiske og dygtige Piger: Sophy Christensen, Katrine Horsbøll og Sophie Andersen, der nu alle tre har selvstændige, anseelige Forretninger, henholdsvis som Snedkere og Bogbinder. Legatets Portioner ere i Reglen paa 10 Kr. maanedlig i tre Aar af Læretiden. En saadan Portion er ydet enhver velanbefalet Ansøger, og Legatets Bestyrelse har stedse bragt i Erfaring, at Energi og Udholdenhed, disse to Kardinaldyder bleve medbragte af de unge Piger til Læretidens ofte ret strænge Prøvelser.
I Regnskabsaarene 22. Juni 1898 til 14.Maj 1900 er syv unge Piger blevne støttede paa ovennævnte Vis, og stadig foreligger der Ansøgninger fra nye, som vil lære et Haandværk. Senest fra en ung Pige, som vil oplæres i Tapetsererhaandværket. Men nu er Legatets Kapital næsten opbrugt - den udgør 478,39 og efter Statuterne skal 400 Kr. altid staa urørte, altsaa er der nu 78,39 at bortgive af Fondets Midler.
Oversigt
over Fru M. Rovsings Mindelegat:
Regnskab.
1898: Indtægt:
22. Juni Kassebeholdning . . 884,75
30. September 2 Bidrag . . . 4,00
1899,:
11. Juli 5 Bidrag .. ..... 12,00
13. „ 2 - ..... . 4,00
21. Aug. l - ...... 2,00
11. Sept. l - ...... 10,00
8. Novbr. l - ...... 2,00
Renter Novbr. 98 ....... 14,07
- Maj 99......... 10,78
- Novbr. 99 9,79
953,39
Udgift:
1/6 98 31/12 99 Frk. Jenny Jensen 35,00
1/6 98 28/2 99 ,, Valb. Andersen 90,00
1/6 98 30/9 98 ,, Anna Jeppesen 40,00
1/6 98 31/7 98 „ Kirst. Petersen 20,00
1/9 98 31/8 99 „ - - 120,00
1/6 98 31/1 99 „ Agnes Fink 80,00
1/11 99 ¾ 00 „ Amanda Larsen 60,00
1/11 99 30/4 00 „ Astr. Wiggers 30,00
14. Maj 1900 Kassebeholdn. 478,39
953,39
Det er Bestyrelsens Haab, at adskillige af „Kvinden og Samfundet”s Læsere og andre vil i indeværende Efteraar yde sit Bidrag til Fondet, at dettes gode og heldbringende Virksomhed ikke skulde standse paa Grund af manglende Midler. Baade Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Læseforening, som ifølge Statuterne repræsenteres af et Medlem af hver Forenings Bestyrelse, er villige til at modtage Bidrag, og Regnskab for disse vil blive bekendtgjort i „Kvinden og Samfundet”. Den treaarige Læretid koster de unge Piger en Del; foruden Bolig, Kost og Klæder er der Betalingen til Mesteren, 10 Kr. maanedlig i de første Aar. De viser en beundringsværdig Nøjsomhed og kan komme igennem med meget smaa Midler; derfor vilde det være ønskeligt, om Fondet maatte kunne vokse i den nærmeste Tid.