« Tilbage til søgeresultaterne

I Kongressernes Tid

Af: Ada M. Frederiksen

« Se emneord

II

Den 4. September indbød Kon­gressen „for Kvindernes Stilling og Rettigheder” sine Medlemmer til Te i Kongresrestaurationen. Et saadant forberedende Møde har stor Betyd­ning for Deltagerne især for de frem­mede, der her lærer hinanden at kende.

De fremmede Deltagere var faa, og som det fremgaar af Forhandlingerne tog kun et forsvindende Antal Del i Diskussionen. Dens Beretninger vil dog blive trykt i den Officielle Be­retning. Der er ikke stor Forskel paa Programmerne; Junikongressen be­skæftigede sig dog mere med prak­tisk Velgørenhed; Septemberkongres­sen med Spørgsmaalet om politiske Rettigheder.                   

Den forberedende Komité havde lagt Arbejdet til Rette ved at tage Beslutninger i Forvejen, efter at have læst de forskellige Afhandlinger, der var bleven den sendt. Disse blev saa diskuterede og modificerede af Kongressen.

Paa den ene Side sparer dette vist­nok overflødige Ord, paa den anden Side giver det Komitéen et stort Overtag over de andre Deltagere i Kongressen, især i Diskussionen. He­len Campbell, Rebekka Kohut og Ma­dame Hanna Clark, repræsenterede de Forenede Stater; Mexiko, Belgien, Rusland, Rumænien vare repræsen­terede, og Indenrigsministeren havde sendt en Repræsentant.

For Internationalisterne var det af stor Interesse at høre Præsidenten tale varmt om Tilslutning saa vel til det nationale som til det internationale Raad. Det blev vedtaget, at Kon­gressen skulde sende 3 Repræsentan­ter til det franske nationale Kvinderaad.                              

Det religiøse Spørgsmaal holdes jo ude af disse Kvinderaad.

Begge Forsamlinger ønskede „ens Løn for ens Arbejde”.

Septemberkongressen ønsker som Junikongressen, at der skal fastslaas en Lønningsskala (prix de sèrie) for alt Arbejde i Fængsler, veldædige In­stitutioner og Klostre; derimod vedtog den, at Staten skulde gribe ind i Forholdet mellem Arbejdere og Ar­bejdsgivere; Love, der beskytter Mæn­denes Arbejde, skal ogsaa beskytte Kvindernes. -

Det er et stort Fejlgreb; man øn­sker, at mindreaarigt Tyendes Arbejde skal ordnes ved Lov; Inspektører skal have Ret til at gaa ind i Hjemmene og undersøge Forholdet; hvem vilde saa have mindreaarige i sin Tjeneste?

Begge Kongresser udtalte sig en­stemmig for een Moral for begge Køn, - ønskede alle de Særparagrafer i Loven, der straffer gift Kvindes Utro­skab, og som forbyder at opsøge Fade­ren, slettede; hvorimod Septemberkongressen tillige ønsker, at Sindssygdom skal blive lovlig Skilsmissegrund. -

Ægteskaber sluttes jo for gode som for onde Dage. En saadan Lov vilde kunne blive misbrugt; det blev ogsaa stærkt fremhævet af Mindretallet. -

Blandt andre fremmede Deltagere maa nævnes Ottilie Hofman, Camille Vidart, Mlle Popelin,

M. Montefiore; af Skandinaver Hr. og Fru Aars.

Egentlig havde den gjort bedre i ikke at kalde sig international; men det er jo ikke umuligt, at Beretningen vil vise os, at fremmedes Deltagelse dog var større end det lod til.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner