« Tilbage til søgeresultaterne

Cand. polyt. N. H Rasmussens gymnastiske Institut

« Se emneord

Cand. polyt. N. H. Rasmussens gymnastiske Institut

har udsendt sit Arbejdsprogram for det kommende Arbejdsaar, der be­gynder den 1ste Oktober.

Af Oversigten kan det ses, at Institutet i de 13 Aar, som det har været i Virksomhed, har kunnet glæde sig ved en stadig stigende Søgning. I Vinteren 1887-88 var Deltagernes Antal 145, sidste Vinter derimod 980. Af disse har 279 været Damer, for­delte i forskellige Hold: Ældre Da­mer, yngre Damer og Forretningsdamer. For disse sidste er Timen fra Kl. 8-9 Eftm. reserveret.

For de mange, der har meget stillesiddende Arbejde, er en Times Gymnastik om Dagen ikke blot en forfriskende Afbrydelse men ligefrem en Sundhedsbetingelse. Hvis ikke Blodomløbet  efter den megen Stille­sidden bliver sat i tilstrækkelig Be­vægelse, vil Bloddannelsen blive man­gelfuld, hvoraf Sygdom let opstaar.

Gymnastikken med sine rationelle Øvelser er en udmærket Regulator.

Men ved  Valg  af Gymnastiktid maa den enkelte  bl. a. ogsaa  tage Hensyn til sine særlige Ejendomme­ligheder.  Det er saaledes navnlig ikke alle, hvem det bekommer godt at gymnastisere   om  Morgenen; det er, som om nogle ikke taaler at be­gynde Dagen saa kraftigt. Saadanne bør see at faa det indrettet saaledes, at de kan være med paa et senere Tidspunkt af Dagen.  Men har de ikke anden Tid end Morgentimen til deres Raadighed, da maa de, i alt Fald i Begyndelsen - efter nærmere Aftale stryge en Del  af  Øvelserne. Det er uheldigt at gymnastisere lige efter et Hovedmaaltid, men  en god Spaseretur  i  fri Luft efter Gymna­stikken er derimod meget at tilraade. Prisen er sat meget lavt, den maanedlige Betaling er 3 Kr. paa de Hold, der har Øvelse 3 Gange ugent­lig og 2 Kr. for Deltagelse paa de Hold, der har Øvelse 2 Gange om Ugen. Heri er ogsaa indbefattet Be­nyttelsen af kolde Styrtebade.

Øvelsen holdes i Institutets egen ny Bygning, Vodrofsvej 51, i Hoved­brandstationens Gymnastiksal, Vestervold 80, samt i Herz Skole, Vodroffs Vej 30. Indmeldelse kan ske i Institutet Kl. 4-5.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder