« Tilbage til søgeresultaterne
Børn og Tjenestefolk
En Løsning?
„Jeg tror ikke, Tjenestepigespørgsmaalet bliver mindre spændt, førend der kommer en ny Maalestok for Velopdragenhed i den amerikanske Gennemsnitsfamilie. Det tyranniske Barn, som tilsyneladende driver saa mange gode Tjenestefolk bort, er kun det positive Udtryk for det negative Tyranni, der udøves af Herren og Fruen. Barnet er Saaret, der forraader det urene Blod. Der er noget forkert i den Maade, Tjenestefolk bliver behaandlede paa i amerikanske Familier i Almindelighed; og det uopdragne, tyranniske, skændende Barn er det ubevidste Vidne om denne Kendsgerning.” -
Ovenstaaende findes i en Artikel i det amerikanske „Kitchen Magazine” af James Buckham, under Titlen „Børn og Tyendespørgsmaalet”. Alle redelige Mødre vil indrømme, at Mr. Buckham med Styrke har fremstillet en af de Faktorer, som Tyendespørgsmaalet bestaar af. Hvad er Midlet imod det? At studere Børn et Par Maaneder, først fra et Køkkensynspunkt; derefter nogle Ugers Studium fra Stuepigens Synspunkt og endelig nogle faa Uger fra Kammerpigens Synspunkt. Hvis Mødre, som har Barnepiger, vil studere deres Børn fra Barnepigens Standpunkt, saa vil de lære dem at skønne paa de Tjenester, som ydes uden at være fastslaaede i Kontrakten, og de vil fremkalde Taknemlighed, som kan give sig Udtryk i Hensynsfuldhed og Høflighed. Altfor mange amerikanske Børn er Snobber i deres Forhold til Tjenestefolkene, og i hele deres Forhold til alle underordnede.
Man ser det baade paa Restaurationer og Hoteller, i Sporvogne og i Butikker og om Bord paa Dampskibe. Saadanne Børn afspejler Hjemmets Stilling overfor de tjenende.
Den Uhøflighed, som vi beklager os over, og som vi maa taale fra dem, hvis Beskæftigelse det er at tjene Publikum, er i en meget høj Grad Selvforsvarets Rustning mod den daarlige Opførsel, som de ofte maa finde sig i. Der er ingen Tvivl om, at Principet „Barnestudium” anvendt paa Tyendespørgsmaalet vilde hjælpe til at lette Byrden i mange Hjem, ikke alene for Husmødrene, men ogsaa for Pigerne. Især gjælder dette om de Hjem, hvor man tror, at Løn overflødiggør baade Hensynsfuldhed og Høflighed.
(Efter „the Outlook”.)