« Tilbage til søgeresultaterne
Om Organisation som et Led i det moderne Samfundsliv
Organisationen som en samfundsdannende Kraft har i alle Lande fulgt de samme Udviklingslinier. Naar jeg derfor fortæller om hvorledes den har udfoldet sig i mit eget Land, giver jeg ogsaa Nøglen til dens Forløb i det moderne Evropa.
Dette, at Lige søger Lige, gaar lettere for sig i et nyt end i et gammelt Land. I det første er nemlig Samfundet saa at sige endnu i en flydende Tilstand, og der danner sig da snarere nye Midtpunkter, der tiltrækker saadanne Elementer, som har fælles Tarv og Trang. Organisation er nemlig en Indrømmelse til individuel Svaghed.
- Nybyggeren kunde saaledes ikke alene bygge Kirke og Skole; men han kunde paavirke sin Nabo, saaledes at denne blev lige saa ivrig som han selv efter at faa en Kirke og en Skole. -
- Ogsaa Kvinderne organiserede; og man kan skelne mellem tre Trin, gennem hvilke deres Organisationer arbejdede sig frem. -
Til at begynde med gjaldt deres Organisationer en eller anden lidende Del af Samfundet og var ganske uegennyttigt, helt uafhængige af vedkommendes Køn. Saaledes var den første almindelige Kvindeforening i de foren. Stater et Antislaveriselskab.
De blev da opmærksomme paa, at naar de skulde være i Stand til at hjælpe andre, maatte de først forbedre deres egne Kaar. Saa kom Borgerkrigen, der bragte dem ny Oplysning baade om deres egne Evner og deres Forpligtelser overfor andre. De opdagede, at de hverken aandelig eller legemlig var Undermaalere, og at de heller ikke naturnødvendig behøvede at være pekuniært afhængige af Mændene.
Saa langt tilbage om i 1885 var der i min egen Stat, Indiana, ikke noget Erhverv, som ikke blev drevet af Kvinder saa godt som af Mænd. Meget muligt var adskilligt af dette Arbejde ikke egentlig egnet for Kvinder; men Sagen er jo, at naar ingen lægger sig imellem, tager en Kvinde lige saa vel som en Mand fat paa det Arbejde, som under de forhaandenværende Omstændigheder bedst giver hende Brødet.
Den samme voldsomme Krise, der fik mange Kvinder til at tage Mandsarbejde op, hævede et stort Antal af dem til indflydelsesrige Embeder. I Indiana voksede saaledes Lærerindernes Antal fra nogle faa Hundrede til mange Tusinde.
Fra, 1867 kan man sige, at Kvinderne begyndte at organisere sig for deres egen Skyld. Da fødtes Kvindeklubberne til Verden. Med dem begyndte Kvinderne at bryde ud fra de snævre Enemærker, hvor religiøse og sociale Fordomme holdt dem fangne. Siden den Tid trives Sommermøder, Læseforeninger, University Extension og lignende, og hele Folkets aandelige Liv er blevet præget af denne Bevægelse. -
- - - En af de Indvendinger, som ofte ikke helt med Urette fremsættes imod Kvindernes Organisationer, er, at de virker til at skille Mænd og Kvinder ad. Men det forekommer mig, at denne Bevægelse afspejler hele den sociale Udviklingsproces. Saa længe Kvinderne er slettere underviste og har ringere økonomiske Hjælpekilder end Mændene, vil de føle sig trykkede heraf og kan hverken tale eller handle frit indenfor saadanne Organisationer, der optager baade Mænd og Kvinder. Deres særkilte Organisationer er en Opdragelse for dem, der lærer dem at kende deres egne Kræfter for senere at kunne træde op overfor Mændene som ligestillede.
Det er en stor Mangel ved Samfundslivet i mit eget Land, at Mænd og Kvinder saa meget er skilte ad, ikke ved deres forskellige Arbejde, men indenfor de selvsamme Virksomheder. Nu begynder man dog at slutte sig sammen i det offentlige Liv. Kvindeklubberne er i alle de store Stæder blevne fulgte af Fællesklubber.
Det har hos os været mere vanskeligt at organisere Arbejderskerne med de saakaldte dannede og ikke arbejdende Kvinder. Der er naturligvis ingen Mænd som hører til de ikke arbejdende. Hist og her vel en enkelt. En sjælden Gang en saadan, der er en Velsignelse for sine Omgivelser. Oftere er han dog saa en Plage for sig selv og andre. Derimod er der overalt hos os en Mængde Kvinder, som uden at arbejde i Ordets almindelige Betydning lever i Rigdom og Overflod. Ogsaa blandt disse er der enkelte hjælpeløse og unyttige Væsener, men de fleste af dem hører til vore travleste og mest almennyttige Samfundsmedlemmer. De leder og opretholder Velgørenhedsværkerne, de organiserer Samfundslivet og udbreder Sansen for Skønhed og Smag. De har Tid tilovers til deres egen Udvikling og de faar andre til at virke sammen med sig til Udbredelse af Smag og Dannelse i det offentlige Liv.
Nu har vi dog ogsaa faaet kvindelige Arbejderorganisationer. De er, saa vidt jeg forstaar, vidt forskellige fra de tilsvarende i England. Hos os er Arbejderskerne ikke blot Medlemmer, men ogsaa Ledere af deres egne Klubber og vinder derved en Evne til at danne og udtrykke deres Mening og i det hele styre deres egne Sager, som vil gøre dem godt skikkede til at samvirke med Mændene i de større Fællesforeninger.
Efter min Opfattelse er Kvindeforeningerne altsaa et Lærested, hvor Kvinderne udvikler deres Evner og Kræfter og bliver sig disse bevidst. Under en mere fremskreden Samfundstilstand vil Kvinderne fra denne læretid gaa over til at samvirke med Mændene til Fordel for Mænds og Kvinders Fællesliv baade i Forretninger, i Kunst og Litteratur, i det religiøse Liv, hvor Kvinderne ikke længere vil staa alene, og i det politiske Liv, hvor deres Interesser vil veje til lige saa godt som Mændenes.
