« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Riddere af Æreslegionen
Da Napoleon i 1802 stiftede Dekorationen, var det ikke hans Hensigt, at Kvinder skulde bære den, thi efter hans Mening var det en Uting, naar Kvinder beskæftigede sig med Ting, der laa udenfor Hjemmet. Forgæves søgte den bekendte Madame de Grenlis i 1808 at bevæge Kejseren til at pryde saadanne Damer dermed, som med deres Navnes Berømmelse, allerede havde bidraget og endnu kunde bidrage til Kejserdømmets Glans. Men Napoleon afviste Sagen meget skarpt. Og kun en eneste Kvinde modtog i hans Regeringstid Dekorationen, men til Gengæld havde vedkommende ærlig fortjent den paa Valpladsen.
Hun hed Marie Schellinck, var født i Gand 1757 og var 35 Aar gammel, da hun meldte sig som frivillig ved den anden belgiske Bataillon. Snart avancerede hun til Korporal, og kom da til at kæmpe med i Slaget ved Jemappes, hvor hun saaredes af seks Sabelhug. Hun udnævntes nu til Sergent og udviste samme Tapperhed og Mod_i det belgiske Felttog næste Aar, men særlig i Slaget ved Arcole i 1796. Det følgende Foraar faldt hun som Fange i Østrigernes Hænder og fik først Friheden igen efter Freden ved Campo Formio. I 1800 kæmpede hun i Italien, var med ved Austerlitz, hvor hun saaredes af et alvorligt Skud og hvor hun som Belønning for sin Tapperhed fik Patent som Underløjnant. Som saadan deltog hun i Slaget ved Jéna, hvor hun paany blev saaret, men endda deltog hun i det følgende Aars strenge deltog i Polen, hvor hendes Helbred dog fik et afgørende Knæk, der hindrede hende i at gøre Tjeneste mere. Men den Gang var hun ogsaa 52 Aar.
I 1808 overrakte Napoleon hende, omgivet af sin Stab, Æreslegionens Kors. „Madame”, sagde han, „jeg giver Dem 700 Francs i Pension og udnævner Dem samtidig til Ridder af Æreslegionen. Modtag af min Haand de tapres Stjerne, som De har vundet Dem paa en saa ædel Maade.” Derpaa vendte Kejseren sig til sine Officerer og sagde: „Mine Herrer, jeg øsker, at De bøjer Dem ærbødigt for denne Kvinde; hun tilhører Nationens ypperste.” - Senere besøgte Napoleon hende sammen med Kejserinde Marie Louise, som forærede hende et Stykke Silketøj, en Brosche og et Par Ørenringe.
Den anden Kvinde, som fik Korset, hed Marie Duchemin. Efter at have ægtet en Soldat ved Navn Brulon, fulgte hun med til hans Regiment paa Korsika. Da han blev dræbt, tog hun hans Uniform paa og kæmpede med i alle Felttog indtil 1798 der paa Øen, bestandig visende den største Mod og Tapperhed. Først i 1851 - efter at hun allerede under Louis Philippe var udnævnt til Æres-Underløjtnant - blev hun af Prins Napoleon dekoreret med Korset. Til Gengæld stod hun øverst paa Listen af det Aars udnævnte Riddere. Hun boede den Gang i Invalidehotellet, hvor hun stadig bar sin Uniform, og her hæftede Prins-Præsidenten egenhændigt Korset paa den 88aarige Kvindes Bryst.
I de følgende Aar uddeltes det til 4 barmhjertige Søstre for deres sjeldne Opofrelse overfor syge og fattige. Søster Rosalie, som var den første, vægrede sig i lang Tid ved at modtage det, som hun henregnede til de jordiske Ting, hun havde forsaget; endelig modtog hun det for ikke at krænke Giveren, men bar det aldrig. Og det var hende i høj Grad pinligt, da hendes Navn nævnedes i en Bog over Æreslegionens Historie, som udgaves af Bonneville de Masagny.
Kort før Louis Napoleon antog Kejserværdigheden besøgte han Sygehuset Hotel Dieu i Compiegne. Ved denne Lejlighed tilbød han den 82aarige Søster Johanne Masin Korset hun slog det dog hen og sagde, at hendes Æreskors var det, hun havde baaret, Jesus Kristus, og bad om den hende tiltænkte Ære maatte overdrages en ung Soldat, som havde kæmpet med Ære i Algier og nu laa haardt saaret her med det ene Ben afskaaret. Det skete ogsaa, men da Napoleon kort efter som Kejser atter besøgte Sygehuset, fik han hende dog bevæget til at modtage Korset af hans egen Haand. Hun bar det ogsaa til hun døde. Omtrent samtidig fik en Marketenderske Korset; hun havde deltaget i det afrikanske Felttog og baade vist Opofrelse, og Tapperhed.
Den bekendte for et Aars Tid siden afdøde Malerinde Rosa Bonheur fik Korset som en Gunstbevisning af Kejserinde Eugenie. Medens Kejseren var paa Rejse i 1865 og havde over draget sin Gemalinde Regeringen udnævnte Kejserinden „i Kraft af den af Kejseren tildelte Fuldmagt” Landkabs- og Dyremaleren Rosa Bonheur til Ridder. Korset hæftede hun egenhændig paa hende.
Fra 1865-1875 modtog ingen Kvinde denne Udmærkelse. I dette Aar udnævnte Mac Mahon to Damer til Riddere for deres overordentlig opofrende Virksomhed under den sidste Krig.
I 1878 modtog Frøken Juliette Dodu Korset for sine Fortjenester under Krigen 1870-71. Skønt hun den Gang kun var 20. Aar, stod hun allerede i Spidsen for Post- og Telefonvæsenet i Pithiviers. I de første Dage af Oktober blev denne Stad besat af Prins Friederich Karls Tropper. Fjenden indtog ogsaa Post- og Telegrafstationen og forviste Frøken Dodu til hendes Privatværelser. Det lykkedes hende dog at forbinde Traadene, hvor igennem de fjendtlige Generaler telegraferede deres Depecher, - med en Traad, der bragte Indholdet til den franske General d’Aurelles de Paladines, deriblandt ogsaa Prinsens Felttogsplan, som hun ved ridende Bud fik sendt den franske Hærfører, hvorved han sattes i Stand til i rette Tid at sprænge Broen over Gien og derved at slippe bort.
Omsider opdagede Tyskerne det, ved at hendes Tjenestepige sladrede af Skole til en tysk Soldat. Da havde Frk. Dodu i 17 Nætter ligget paa Lur efter Depecherne. Nu blev hun øjeblikkelig arresteret og bevogtet paa det strengeste.
Det var naturligt, at hendes Land ønskede at yde hende Tak og Udmærkelse. I en Dagsbefaling blev hendes Navn af General d’Aurelles omtalt med stor Berømmelse, senere lykønskede Delegationen i Tours hende for hendes Optræden; i 1877 modtog hun Militærmedaillen og det følgende Aar Korset. Hun er den eneste franske Kvinde, som har begge Udmærkelser.
Op imod vore Dage er Korset givet hyppigere, væsentlig til barmhjertige Søstre. - Fra dets Indstiftelse og til Dato har 65 modtaget det.
Men det var næppe Napoleons Mening, at det skulde gives saa hyppigt. Han vilde maaske endda vende sig i sin Grav, om han kunde se, hvem der nu bar det.
Tiderne--skifte.
Lolland-Falster Stifttidende.
