« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvinderaad

« Se emneord

 


Dansk Kvinderaad

afholdt Møde i Dansk Kvindesamfunds Lokaler Søndag den 23. September Kl. 1. Foruden Repræsentanter for en Del af de Foreninger, der udgør Raadet, var der indbudt en Del Gæ­ster, som kunde antages at have Inter­esse for Sagen.

Formanden, Frk. Henni Forchhammer aabnede Mødet.

Hun gav en Oversigt over Som­merens Begivenheder og Forretnings­udvalgets Arbejde.

1)  Angaaende de internationale staaende Komiteer, hvis Oprettelse ved­toges paa Londonermødet ifjor, min­dedes der om, at Raadet  ved en tidligere Lejlighed havde valgt Fru Mathilde Bajer til Medlem af Komi­teen for international Voldgift og Frk. H. Forchhammer til Medlem af Pressekomiteen; i Sommerens Løb havde For­retningsudvalget desuden valgt Fru Professorinde Lund til Medlem af Fi­nanskomiteen og Fru Berg Nielsen til Medlem af den internationale Komité, der skal undersøge Kvindernes familieretslige Stilling. -

Repræsentanterne gav disse Valg deres Tilslutning.

2)  Derefter omtaltes det inter­nationale Bestyrelsesmøde, der afhold­tes i Paris i Juni Maaned.

Den internationale Bestyrelse bestaar af Efterretningsudvalgets 5 Med­lemmer med Mrs. May Wright Sewall som Præsident. Desuden er For­manden for hvert af de nationale Raad selvskrevent Medlem af den interna­tionale Bestyrelse. Da Frk. Forch­hammer var forhindret i at rejse til Paris, paatog Frk. Rerup sig at være hendes Stedfortræder. Da Frk. Re­rup desværre blev syg straks ved sin Ankomst til Paris, anmodede Mrs. Sewall Fru Ada Frederiksen, der var udnævnt til at repræsentere Dansk Kvinderaad ved de „uformelle” Mø­der, som det internationale Raad paa Mrs. Sewalls Initiativ vilde afholde i Paris i Sommerens Løb, om ogsaa at repræsentere Frk. Rerup ved det internationale Raads Bestyrelsesmøder, med Stemmeret.

Dansk Kvinderaads skriftlige Rap­port, affattet paa Fransk og Engelsk, kom paa Grund af Frk. Rerups For­fald for sent til at blive oplæst ved det indledende Møde, men blev senere omdelt til Medlemmerne.

Formanden rettede derefter en Tak til Fru Frederiksen, der var til Stede, for hendes store Arbejde og ligeledes til Frk. Rerup. Forsamlingen sluttede sig dertil ved at rejse sig.

3)   I Sommerens Løb var Dansk Kvinderaads Beretning*) bleven tryk­ket og omsendt til  Medlemmerne.

*)   Eksemplarer faas paa Kontoret, Nørre­gade 33, aabent 9-10.

 

4)   Raadets Kontorforhold var blevne ordnede. I Stedet for, at Se­kretæren, Fru Norrie, hidtil velvilligst havde givet Kontoret Plads i sin pri­vate Lejlighed, havde man nu ordnet sig  saaledes   med  Dansk Kvindesam­fund, at  man fremtidig fik Kontortid i dets Lokaler,  Nørregade 33, Stuen, Kl. 9-10 hver Formiddag; det hele fik herved en mere officiel Karakter; Centralbureauet havde ogsaa foreløbig faaet Rum her.

5)    I  Anledning  af  Kvindernes Fredskongres i Paris i September send­tes en søsterlig Hilsen  paa  Fransk gennem Vicepræsidenten  i  Fredsforeningen, Fru Mathilde Bajer.

6)     Kvinderaadet havde af  Frk. K.  Frederiksen  som Gave modtaget en trykt Beretning om det  Møde i Washington 1888, hvor det interna­tionale Kvinderaad stiftedes.

Et Brev fra Lady Aberdeen op­læstes, hvori hun lykønskede Kvinde­raadet til det Resultat, hvortil dets Optræden i  Anledning af Skønheds­konkurrencen havde ført.

Sekretæren, Fru Ch. Norrie An­modede om Medlemmernes Hjælp til at besvare mulige Forespørgsler, ret­tede til Centralbureauet, inden for de­res specielle Omraade.                       

Ordet blev derefter givet til Fru Ada Frederiksen.

Hun takkede Raadet, fordi hun havde faaet Tilladelse til at repræsen­tere det; en saadan Repræsentation udviklede baade Evner og Intelligens.

Det var ikke altid let at følge med, da Forhandlingerne førtes i tre Sprog. - Det hedder sig, at Kongressen i London betalte sig. Det gjorde den maaske ogsaa, men - Trykningen af Beretningen  om den, som nu foreligger i 7 interessante Bind, er endnu langtfra helt betalt. Man opfordres derfor til at købe enten hele Sættet eller i alt Fald enkelte Bind.

Indmeldelsen af en Del Æresmed­lemmer hjalp paa det internationale Raads Finanser.

Det internationale Raad burde ar­bejde for at faa ens Mønt i alle Lande, det vilde lette Finanskomiteen Arbej­det i høj Grad.

Hvad Pressekomitéen angaar, opfordres Medlemmerne af de nationale Raad til i Udklip af Blade

o. a. l. at sende alle Meddelelser angaaende Kvinder til Pressekomiteen, som saa vil benytte dem til at udbrede Kend­skab til de forskellige Landes Kvin­der og om fornødent berigtige gale Meddelelser.

Taleren mindede om Fordelene ved at være Medlem af det interna­tionale Raad. Landene var absolut ligestillede; det lille Lands Stemme gjaldt lige saa meget som det store Lands, Kundskaber udvidedes og de forskellige Anskuelser paavirkede hin­anden; selv om der kom Sammenstød, opnaaedes der større Sandhed og Klar­hed; man lærte at respektere andres Meninger.

Mrs. Sewall svarede, da hun blev spurgt om, hvorledes hun rolig kunde høre paa saa forskellige Anskuelser og dog paa en taktfuld Maade søge at for­lige dem: „Jeg elsker dem alle”.

Endelig er Kvinderaadet „moderne” - det repræsenterer Foreninger, i hvilke der findes baade Kvinder og Mænd; Maalet er at arbejde sam­men. -

Om de „uformelle” Tirsdagsmøder som Mrs. May Wright Sewall med stor Energi fik bragt i Stand, navn­lig for at arbejde for Dannelsen af et fransk nationalt Kvinderaad (dette er som bekendt nu dannet) fortalte Fru Frederiksen bl. a. følgende: (en Del er allerede „Kv. o. Samf.”s Læ­sere bekendt) Mrs. Sewall fik voteret en Sum af 1000 frcs. til Afholdelsen af sine Udgifter. Man fik en Sal,

der kunde rumme ca. 200 Personer til Disposition i det amerikanske Pa­lads; den dekoreredes med de for­skellige Landes Flag o. a.1. I Be­gyndelsen mødte kun faa, men tilsidst var der flere, end Salen havde Plads til. Mrs. Sewall udviste stor Energi i at skaffe Foredragsholdere om me­get forskellige Emner. Saaledes van Zuylen, en irsk Major, som havde været med i Transvaal, og som uag­tet han var boervenlig stemt, dog gav Tilhørerne Indtrykket af Boernes pri­mitive Standpunkt. „Hvorfor beder I om Morgenen, naar I dog stjæler Heste om Middagen ?” spurgte han sine Folk. „Jo, Kaptajn, saa træn­ger vi jo netop til at bede!” - -

Fru Frederiksen havde særlig haft den Opgave at faa Katolikkerne med; de ivrigste af disse holdt sig dog til­bage. Hun omtalte en 80aarig Dame, Mme. Griess Traut, som havde talt for Værnepligtens Afløsning af Ager­brugskolonier; i Stedet for 3 Aars Værnepligt skulde de unge Mænd ar­bejde i en saadan Koloni; det vilde være lige saa gavnligt for deres legem­lige Udvikling.

Forskellige Spørgsmaal besvaredes derefter af Fru Frederiksen. „Hvor­ledes var „Kvindernes Palads” ?

Det blev af finansielle Grunde et Kompromis, en Blanding af Udstilling, Teater, Koncertlokale og Bazar. Bi­blioteket, som var samlet fra alle Lande - hver Forfatterinde maatte betale 5 frcs. for at faa 2 Bd. ud­stillede - var som oftest aflaaset, og Entréen dertil var l frcs. 50; med Rette var Forfatterinderne utilfredse.

„Er der et bevidst Arbejde for kvindesagen i Frankrig?” Kvinder har faaet Ret til at vidne i civile Sager; de kan vælges til Fattigraad, Handelsraad, Arbejdsraad, til Komi­teen for de skønne Kunster. I Kam­meret er vedtaget en Lov om Hu­struens Ret til at hæve egen Fortje­neste uden Mandens Tilladelse; den er endnu ikke vedtaget af Senatet. Det samme er Tilfældet med Lov om Stole til de kvindelige Ekspedienter i Forretningslokaler. Paa Kongressen ønskede man samme Bestemmelse ved­taget for Mændenes Vedkommende. Kvinder har Ret til at føre Sager for Domstolene (Mlle. Chauvin). Kvin­der og Børns Arbejde i Fabrikker er beskyttet. Halvdelen af alt Ar­bejde udføres i Frankrig af Kvinder.

„Hvilke Nationer vare repræsente­rede paa Kongresserne?” Flest fran­ske, tyske og amerikanske. Foruden Lady Aberdeen var der ikke mange Englænderinder; Finland var ikke repræsenteret, derimod Norge og Sve­rige, - Af Kolonierne bemærkedes navnlig Kanada - det kanadiske Kvinderaad har udgivet en Bog om Kvindesagens Fremgang i dette Land - der arbejder Katolikker og Prote­stanter sammen - og Ny Zeeland. En ung Mand gjorde Lykke ved at fortælle om Kvindens Valgret i dette Land, som han havde besøgt. Kvin­derne fordrede, at Kandidaterne, de skulde stemme paa, skulde være afholdne med Hensyn til spirituøse Drikke, leve et sædeligt Liv og eventuelt være gode Ægtemænd.

Frk. Hjort og Frk. Forchhammer takkede Fru Frederiksen for hendes Meddelelser.

Med Hensyn til Kongresserne hen­viser vi Læserne til Fru Frederiksens Artikler her i Bladet.