« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvinderaad
Dansk Kvinderaad
har udsendt sin første Aarsberetning, som indledes med en kort historisk Oversigt.
„Den moderne Kvindebevægelse regnes at være godt og vel et halvt Aarhundrede gammel, idet den tog fast Form ved et Møde i Seneca Falls i Staten New-York i 1848. Da amerikanske Kvinder i Marts 1888 mødtes i Washington for at fejre Udløbet af Kvindebevægelsens fjerde Tiaar, lød der fra alle Sider Forundring og Klage over, at man i de mange Aar ikke var naaet videre frem, og man kom til det Resultat, at Grunden maatte søges i det forholdsvis ringe Kendskab og ringe Samarbejde, der fandtes mellem de mange amerikanske Kvinder, der dog arbejdede mod det fælles Maal: Lige Ret - saavelsom lige Pligt - for Kvinde og for Mand.
Man enedes da om at danne et nationalt amerikansk Kvinderaad National Council of Women,
(N. C. W.) of the United States, der skulde omfatte Kvindeforeninger af enhver Art i de forskellige amerikanske Fristater. Man benyttede den amerikanske Grundlov som Forbillede ved Lovenes Affattelse, og til Valgsprog tog man Ordet:
„Alt hvad I vil have, at Menneskene skal gøre mod Jer, gør er det ogsaa mod dem”.
Nogle faa Dage efter at det nationale amerikanske Kvinderaad var stiftet, besluttede man at danne et internationalt Kvinderaad, International Council of Women, (I. C. W.), der skulde omfatte alle Folkeslags Kvindeforeninger, og som uden Hensyn til Tro og Farve skulde forene dem i fælles Arbejde for Kvinderne til Gavn for hele Menneskeheden.
Som det fremgaar af det internationale Kvinderaads Love er det Kvinderaadets Formaal:
1) at danne et Bindeled mellem de forskellige Kvindeforeninger og
2) at byde Kvinder Lejlighed til at mødes og raadslaa om alle Spørgsmaal, der angaar Samfundets og Slægtens Velfærd.
Sammenslutningen maa ikke øve nogen hæmmende eller tvingende Indflydelse; det er kun ved Eksemplets Magt, at den ene Forening kan paavirke den anden, det ene N. C. W. paavirke det andet. Lige saa lidt har den ene Forening eller det ene N. C. W. noget Ansvar for de andres Handlinger.
Den amerikanske Grundlov danner som omtalt Forbilledet for Kvinderaadets Love. Ligesom enhver af de nordamerikanske Fristater sender et bestemt Antal Delegerede til Kongressen i Washington, uanset om den er rig og tæt befolket eller fattig og tyndt befolket, saaledes besluttede de amerikanske Kvinder ædelmodigt, da de udarbejdede Lovene for det internationale Kvinderaad, at selv det mindste Lands nationale Kvinderaad, da det yder samme Skat til den fælles Kasse som de store Landes, skulde være repræsenteret i I. C. W. af det samme Antal stemmeberettigede Delegerede som disse.
I. C. W. skal træde sammen hvert femte Aar. Det bestaax af et Forretningsudvalg og af Formanden og to stemmeberettigede kvindelige Delegerede fra hvert N. C. W., der er optaget deri. Siden sin Stiftelse har det foranstaltet internationale Kvindekongresser i Chicago fra den 15de Maj til den 22de Maj 1893, og i London fra den 26de Juni til den 7d Juli 1899. Den næste Kongres agtes afholdt i Berlin 1904.
I Løbet af det første Femaar fandtes der i Virkeligheden kun et N. C. W.: det nordamerikanske; men kort før Kongressen i Chicago var der dog blevet stiftet endnu et, nemlig i Kanada, og i de følgende seks Aar stiftedes efterhaanden N. C. W. i Tyskland, Sverrig, Storbritanien og Irland,
Ny Syd-Wales, Danmark, Holland, Ny Zeeland og Tasmanien. Ved Kongressen i London i 1899 samledes Delegerede fra 10 forskellige Kvinderaad. Siden den Tid er der stiftet N. C. W. i Schweiz og Italien; og i Frankrig, Norge og Østrig haaber man i Løbet af den nærmeste Tid at komme lige saa vidt.
For at fremme Dannelsen af de nationale Kvinderaad havde man ved Kongressen i Chicago valgt Æres Vice-Præsidenter (Honorary Vice-Presidents), hvem man opfordrede til at virke for denne Sag hver i sit Land. Blandt de danske, der var til Stede ved denne Kongres, var I. C. W.s Protokolfører, Frk. Kristine Frederiksen, og hun kom hjem opfyldt af Ønsket om at se et Kvinderaad opstaa i Danmark. Hun tog straks fat paa Arbejdet for denne Sag, og efter hendes Opfordring besluttede Dansk Kvindesamfund ved et Fællesmøde i Horsenskredsen at ville gaa med til en Sammenslutning, ligesom andre Foreninger gav Tanken herom deres Bifald. Atter andre Foreninger bekæmpede den dog, og imidlertid blev Frk. Frederiksen desværre syg, og Sagen hvilede et Par Aar, indtil I. C. W. s næste Møde nærmede sig. Fra London, hvor dette møde skulle holdes,
kom Indbydelse til Deltagelse i en international Kvindekongres, der skulde afholdes samtidig med
I. C. W.s Møde, og Ønsket om at faa dannet et dansk Kvinderaad blev som Følge heraf mere levende og mere udbredt. Flere Foreninger forelagde Sagen for deres Generalforsamlinger, og efter Bemyndigelse af nogle Delegerede fra danske Kvindeforeninger indbød Fru Charlotte Norrie, f. Harbou, til et Møde angaaende denne Sag i Dansk Kvindesamfunds Lokaler.
Til dette Møde var der udsendt Indbydelse til 89 Foreninger og Institutioner, i hvis Ledelse Kvinder har Del. Fra 22 af disse var der mødt Udsendinge, af hvilke de 6 medbragte Fuldmagt til at tage Del i Dannelsen af et Kvinderaad for Danmark, medens en 7. Institution skriftligt meldte sin Tilslutning, og Søndag den 5te Marts 1899 stiftedes Dansk Kvinderaad.
Umiddelbart efter sin Stiftelse afholdt Dansk Kvinderaad (D. K. R.) sit første Møde, hvor Lovene vedtoges i en foreløbig Skikkelse, og hvor en foreløbig Bestyrelse valgtes. Ligeledes vedtoges det at henvende sig til I. C. W. med en Anmodning om Optagelse, og denne fandt Sted ved et Møde af den internationale Bestyrelse den 23de Marts. Til de 7 Foreninger, som dannede D. K. R., har efterhaanden 9 andre sluttet sig; men da l af disse senere er udtraadt, bestaar D. K. R. for Tiden af 15 Foreninger og Institutioner. Desuden er 18 Damer traadt til som Enkeltmedlemmer.
Efter sin Stiftelse har Dansk Kvinderaad afholdt 12 Møder, af hvilke vi særligt skal nævne Fredsmødet den 15de Maj 1899.
D. K. R. deltog i den store internationale Kvindekongres i London forrige Aar. Blandt øvrige vigtige Begivenheder kan nævnes: Initiativet til at forhindre en paatænkt international Konkurrence mellem skønne Kvinder i London og Oprettelsen af et Centralbureau i København. Dette søger at skaffe Oplysninger af enhver Art, Kvinder vedrørende, saavel fra Indland som fra Udland. Det har Lokale paa Nørregade 33, Stuen, og Kontortid fra 9-10. Det ledes af Fru Charlotte Norrie, f. Harbou.
Formand Frk. Henni Forchhammer, Næstformand Frk. Johanne Blom, Kasserer Fru Professorinde Axelline Lund, Protokolfører Frk. Eline Hansen, Sekretær Fru Charlotte Norrie, f. Harbou. Disse 5 udgør tilsammen et Forretningsudvalg, der har afløst den foreløbige Bestyrelse.
Beretningen kan afhentes i Hr. Jacob Lunds Boghandel, Pilestræde 11, K. I Frk. Ellen Branths Boghandel, Frederiksberg Allé 29, V. Paa D. K. R.s Centralbureau.
