« Tilbage til søgeresultaterne
Vort Hjem
Det omfangsrige og smukt udstyrede Værk, som redigeres af Fru Emma Gad og Frk. Sophie Holten. har naaet sit 30te Hæfte; og det er paa Tide, at vi gør vore Læsere opmærksom paa det. Det indledes af en rigt illustreret og meget morsom, længere Artikel af Pietro Krohn om Klædedragtens Oprindelse. Man følger her Mand og Kvinde fra den Tid, da begge vandrede om i lange Klæder. Man ser, hvor lunefuldt Moden spiller Boldt med dem, snart pustende deres Klæder ud som en Ballon, snart snævrende dem ind til en Trikot; saa trækkende dem ned, saa opad; nu
tvingende dem til at bære paa en uhyre Mængde tunge Stoffer, nu atter til at pines af altfor stramtsiddende Klæder. Der er ikke den moderne Modegalskab enten med Hensyn til Snit, Form eller Stof, som jo Fortiden har haft endnu værre lige saa vel for Mændenes som for Kvindernes Vedkommende. Læsningen af denne Artikel maa i høj Grad bestyrke Troen paa, at det før eller senere vil lykkes Kvinderne som forlængst Mændene at finde en Normaldragt, der vil stille dem saa nogenlunde frit overfor Mode og Luksus i Klædedragt.
En Række af senere Artikler behandler Indretningen af Huset, Mænds, Kvinders og Børns Klædedragt, Syge, Sundheds- og Skønhedspleje, selskabelige Former og meget andet særdeles udførligt. Enkelte af disse Artikler hæver sig op over Mængden, saaledes Fru Secher Leths om Sygepleje, der er forsynet med en Mængde, meget oplysende Afbildninger. Iøvrigt er de alle skrevne af anerkendte dygtige Fagmænd og indeholder en Rigdom af nyttige Anvisninger og Raad. At følge disse helt igennem vilde være temmelig umuligt. Skulde man gøre dette, i den Grad som her tilraades pleje Haar, Hud, Hænder, Fødder, bruge Bade, Massage, Bevægelse og Hvile, skifte Kjole eftersom man er paa Gaden, i Huset, ved Middagen eller Femtheen o. s. v., da vilde der absolut ikke blive Stunder til nogensomhelst sjælelig Sundhedspleje. Ikke kunde man tænke paa at samle Skønhedsindtryk fra Natur eller Kunst, at hengive sig til Nydelsen af noget Digterværk, at tage nogensomhelst aandelig Bevægelse og Hvile, ikke at tale om at arbejde, at erhverve. Skulde man ifølge den Etikette, her foreskrives, f. Eks. beregne, naar det er rigtigt at følge en Gæst helt til Husets Indgang, naar blot til Dagligstuedøren, da vilde al Gæstfrihed stivne i Formene. Men dette er selvfølgelig ikke heller Meningen. Man kan altid hente sig et eller andet godt Raad, som enhver kan benytte efter sin Lejlighed. Saaledes behøver man blot at kaste et Blik paa den Væg, der viser, hvorledes man skal hænge Billeder op, for at lære at undgaa den urolige Zigzaglinie og i Stedet tilstræbe den parallelle, vandrette Linie navnlig forneden af Billederne. Har man blot gennemløbet Fru A. Munchs smagfulde Afhandling om at pynte et Bord med Blomster, faar man straks et nyt Syn paa, hvorledes man kan efterligne Naturen f. Eks. ved at lade en Aakande svømme i Vand, en Krokus staa, som om den skød lige op af Jorden osv. Gennemgaaende er Tonen i alle disse Anvisninger sund og forstandig. Kun af og til gaar Naturen over Optugtelsen. Der gives saaledes et Sted det Raad til Damerne, at de ikke maa deltage for stærkt i Bylivets Adspredelser. Raadet er godt nok, men Motiveringen! Den er ganske efter Evas fra Politiken vel kendte og slet renommerede Katekismus. „Selv om man” - hedder det, - „sætter nok saa megen Pris paa disse (Adspredelser), bør man dog bringe sit Ydre det Offer ikke Aften efter Aften Sæsonen igennem at færdes i overfyldte, ophedede og tilrøgede Lokaler”. Altsaa ikke for sin egen indre Personlighed, ikke for Mand, Børn og Hjem er det, man bør gøre det „Offer”, „en Gang imellem at unde sig et Par Dages Hvile”, men for „at undgaa det trætte, anstrengte Ansigtsudtryk, der ofte skæmmer Hovedstadsdamerne !” Fru Eva kan glæde sig over at have dannet Skole.
Efter det materielle Velvære følger det aandelige, og ret velgørende er det at komme fra al denne Magasin du Nord-Visdom over til den pædagogiske Afdeling af Værket. Her behandler Troels Lund og Kroman Opdragelsen henholdsvis historisk og filosofisk; Kirstine Frederiksen, Anna Brosbøll, Jeannette Hansen, f. Tardini, Anna Erslev, Rigmor Bendix og forskellige mandlige Forfattere belærer os om Hjemmets Forhold til de store og smaa Børn. Helge Hostrup bringer et frisk Pust ind i Bogens Blade ved en lille aandfuld Afhandling om hvorledes Højskolen har løftet Taget i mangt et Hjem ude i Landet. Skolebestyrer Slomann skildrer meget interessant de forskellige aandelige Strømninger, som har skabt og paavirket den lærde Skole. Han slutter med en indtrængende Henvendelse til Hjemmene:
„Skolen trænger til en Reform, det er Hjem og Skole enige om. Men trænger Hjemmene ikke ogsaa til en Reform? Det er en ikke ualmindelig Svaghed at kaste Skylden paa andre hellere end paa sig selv. Og under den voksende Skoleinteresse og Skolekritik bliver Folk let tilbøjelige til at give Skolen Skyld for alt. Det er Skolens egen Skyld, at Børn have daarlig Holdning - passe Hjemmene mon altid saa godt paa Stillingerne? Det er Skolens Skyld, at Børnene faa Unoder - mon Hjemmene altid er forsigtige nok? Skolen er alt for streng - eller Hjemmet alt for mildt. Skolen alt for mild - eller Hjemmet hildet i forældede Straffeideer. Hjemmet misforstaar tit Skolen og Skolen ved tit ikke nok om Hjemmet. Paa det Punkt, med Hensyn til Fællesforstaaelse af Børnene, trænger vi til Reformer, som vi ikke behøver Lovgivningsmagtens Samtykke til, og som vil kunne føre os langt frem. Thi det, der til sidst afgør al Opdragelse, er Menneskene, først Børnene selv, saa Hjemmets Mennesker, saa Skolens Mennesker, store og smaa. Og jo bedre Aand, vi hver for sig skabe i os og om os, des længere naar vi frem; des større bliver vor Ret til at kræve de ydre Reformer. Derfor maa Skole og Hjem forstaa hinanden. Vor Tid har paa ny hejst de pædagogiske Ideers Fane; det er under dern, vi rykke frem mod Reformerne. Det bliver maaske svært at vinde Sejr; der er langt fra nok Forstaaelse af, hvor meget det gælder. Men den Dag, da denne Fane vajer over det Arbejde, som de bedste danske Hjem og de bedste danske Skoler gør i fælles Forstaaelse af Opdragelsens Fremskridtstanker, den Dag vinder vi Sejr.”
(Forts.)
