« Tilbage til søgeresultaterne
En Livsfornyer
Et herværende stort Gymnastikinstitut stillede for nogle Aar siden det Spørgsmaal til sine Medlemmer: „Hvorfor gør De Gymnastik?”
Der var mange forskellige Svar.
En gjorde Gymnastik for at blive fri for Hovedpine, en fordi Gymnastikaftenen selv var en Festaften og Dagen derpaa en dobbeltgod Arbejdsdag, en for at blive smuk, en for at komme af med sine magelige Tilbøjeligheder o. s. v. o. s. v.
Men tænk om Gymnastikken kunde bevirke blot een Del af alt dette, saa var det dog Umagen værd at ofre et Par Timer om Ugen og et Par Kroner om Maaneden. Og saa giver Gymnastikken netop alt, hvad disse Gymnaster haabede og ventede af den og meget mere til.
Nu om Stunder er der jo ingen, der tvivler om, at Hovedpine, Sløjhed, Smerte f. Eks. over Lænden af stillesiddende Arbejde i usunde Stillinger allerbedst læges af Legemsøvelser, og skaffer man sig ikke disse efter en ordnet Plan, saa skaffer man sig dog en Erstatning derfor ved at gaa en lille Omvej, naar man om Aftenen gaar til sit Hjem; ganske vist maa enhver indrømme, at Luften i Københavns Gader kan være lidt tung, navnlig om Aftenen, man kan lugte, den er blandet med forskellige Bestanddele, der ikke er af det gode - men lidt Bevægelse faar man da, det er ens Trøst.
Hvad om Folk i Stedet gik hen i en Gymnastiksal, helst en, der ligger lidt frit og derfor kan faa frisk Luft gennem sine Vinduer, saa fik de Bevægelse, saa Træthed og Tunghed blev rystet af, og det skulde nok føles den næste Dag, at det saa langt fra at have taget paa Kræfterne netop havde øget dem. Har man blot en Gang følt at „Dagen derpaa er en dobbeltgod Arbejdsdag”, saa er ogsaa selve Gymnastikaftenen en Festaften.
Kan et Menneske holde sig frisk og sund trods sit mere eller mindre opslidende Arbejde, saa opfylder man den første Betingelse for at være smuk. Et Menneske med sygelig træt Udseende kan aldrig være rigtig smuk, Sundhed og Spændstighed maa til; hvor lidt betyder ikke det regelmæssige smukke Ansigt, naar den øvrige Del af Legeme er sløjt og slapt, med ludende Hoved, runde Skuldre og langsomme energiløse Bevægelser. Sundhed, rank Holdning, spændstige Bevægelser, det gør et Menneske til et smukt Menneske og det gør mere, det gør en til et dygtigt Menneske.
Meget af den Ugidelighed og Magelighed, der skæmmer saa mange unge, har sikkert for en stor Del sin Rod i Mangel paa Selvtillid: „Jeg kan ikke” er næsten et Slagord for Tiden, og man vil end ikke prøve; man vil nødig have de bange Anelser med Hensyn til sin egen liden Evne bekræftet; saa prøver man hellere slet ikke.
Blot man kunde faa de Mennesker til at gøre Gymnastik. Der vil ofte komme det Tilfælde da de tænker: „Jeg kan ikke”, men saa lyder Lærerens Kommando saa fast og bestemt, og han ser ud som ventede han sikkert at se Øvelsen udført, der er ingen Tid til Parlamenteren, man maa følge Trop og saa gaar det; den første Tid maaske mest, fordi Læreren kommanderer og Kammeraterne venter, men saa en skønne Dag opdager man, at nu gaar det ganske let, man begynder at faa Tillid til sine egne Evner, og man faar Lyst til at prøve dem til deres yderste Grænse. Er man først kommen saa vidt, at man prøver, ikke for Lærerens eller Kammeraternes Skyld, men fordi man selv vil, saa er man naaet langt. Den Lyst følger med én ogsaa udenfor Gymnastiksalen, saa man i det daglige Arbejde ogsaa vil prøve hvad man egentlig kan magte; nu er man ikke længere saa bange for at faa konstateret, at Evnen er ringe; man har lært i Gymnastiktimerne, at vil man det selv, kan Evnen baade sikkert og hurtigt vokse, og prøver man blot, saa evner man langt mere end man selv ved af.
